Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple og LG sænker priser på nye 5K og 4K UltraFine-skærme med 25% - FlatpanelsDK

Apple og LG sænker priser på nye 5K og 4K UltraFine-skærme med 25%

07 Nov 2016 | Rasmus Larsen |

Før de nye “UltraFine”-skærme fra LG, som er skabt i samarbejde med Apple, overhovedet er på markedet, sænker parterne prisen med 25%. Det sker som reaktion på kritikken af Apple’s Macbook Pro.

Billigere Mac-skærme

Apple har droppet at producere eksterne PC-skærme, så de er i stedet gået sammen med LG om at skabe 5K og 4K-skærme, som forbindes til en Mac med hhv. Thunderbolt 3 og USB Type-C stikkene.

Apple’s beslutning om at udstyre den nye Macbook Pro med udelukkende fire Thunderbolt 3 porte har kastet massiv kritik af sig. Nogen har argumenteret for, at det er for tidligt, mens andre mener, at det vil kræve et utal af dongles.

Apple reagerer nu på kritikken.

- “We recognize that many users, especially pros, rely on legacy connectors to get work done today and they face a transition. We want to help them move to the latest technology and peripherals, as well as accelerate the growth of this new ecosystem,” siger Apple. “Through the end of the year, we are reducing prices on all USB-C and Thunderbolt 3 peripherals we sell, as well as the prices on Apple's USB-C adapters and cables.”

LG UltraFine monitor


Thunderbolt 3 standarden i den nye Macbook har diverse “alt-modes” (alternativ-tilstande), som kan overføre et standard videosignal (som HDMI, DIsplayPort mm), dataforbindelser, lyd og strøm. Der kræves ikke dongles for at tilslutte det meste udstyr, men blot et kabel med en type port i den ene ende og en anden type port i den anden ende.

De nye LG “UltraFine”-skærme var som sådan ikke berørt af kritikken, men Apple har alligevel valgt at sænke priserne på både dongles og andet tilslutningsudstyr med 25 procent over en bred kam. Det gælder også for 4K og 5K-skærmene, som nu koster hhv. 4.309 kroner (tidl. 5.749 kroner) og 7.859 kroner (tidl. 10.490 kroner).

Det gør i øvrigt 5K-skærmen billigere end det gamle “Thunderbolt display”, som Apple solgte før de trak sig ud af monitor-markedet.

Du kan læse mere om de nye UltraFine-modeller fra LG i denne artikel.

- Kilde: Macrumors

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |