Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonEurosport Player app ophører med at virke på Samsung Smart TV & Xbox - FlatpanelsDK

Eurosport Player app ophører med at virke på Samsung Smart TV & Xbox

07 Sep 2016 | Rasmus Larsen |

En ny måned, en ny app der forsvinder på kun få år gamle Smart TV. Denne gang drejer det sig om Eurosport Player app’en, der for nylig fik en stor portion af sporten fra Dplay streamingtjenesten. App’en forsvinder på Samsung og Panasonic Smart TV, Xbox samt Windows Phone.

Eurosport Player app fjernes

Eurosport Player er en europæisk og dansk streamingtjeneste med fokus på sport. For nylig blev sport fra Discovery’s Dplay streamingtjeneste - herunder Superliga, Premier League, tennis, cykling, snooker og Superbike - rykket til netop Eurosport Player.

Eurosport Player havde en app, der virkede på Samsung Smart TV fra 2014, 2013 og 2012, visse Panasonic Smart TV samt Xbox og Windows Phone. Denne app vil ikke længere virke for Discovery, der ejer Eurosport-netværket, har valgt at ”suspendere” den på omtalte platforme. Det skyldes ”tekniske årsager”.

Når brugere forsøger at åbne app’en mødes de af billedet herunder:

Eurosport Player


FlatpanelsDK kontaktede den 30. august både Eurosport/Discovery og Samsung for en udtalelse, men har ikke hørt tilbage. En bruger af app’en oplyser overfor FlatpanelsDK, at Eurosport ikke svarer på kundehenvendelser vedr. sagen.

Eurosport henviser i stedet brugere til PC/Mac, tablet, mobil, Chromecast og Airplay. Det er tidligere blevet oplyst overfor FlatpanelsDK, at der også arbejdes på en Eurosport Player app til Apple TV4.

Langt fra første gang

I tilfældet her forsvinder Eurosport Player app’en på blandt andet Samsung Smart TV, der blev lanceret i foråret 2014 og som blev solgt frem til sommeren 2015. Altså et solgt produkt, hvor købers reklamationsret muligvis ikke engang er udløbet.

Det er desværre langt fra første gang, at en app forsvinder på kun få år gamle Smart TV. FlatpanelsDK vil inden længe kortlægge alle de kendte sager i en oversigt.

Desværre er der heller ingen tegn på forbedring indenfor Smart TV. Skærmene glemmes tilsyneladende af producenterne få år efter lancering, mens køberne sidder tilbage med hovedpinen.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |