Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAcer præsenterer "ZeroFrame" skærm, 38" ultra-bred buet skærm mm. - FlatpanelsDK

Acer præsenterer "ZeroFrame" skærm, 38" ultra-bred buet skærm mm.

08 Jun 2016 | Rasmus Larsen |

På Computex 2016 messen havde Acer medbragt tre nye PC-skærme, herunder en 32-tommer "ZeroFrame" skærm med 4K-opløsning, en ny 38-tommer ultra-bred og buet skærm samt efterfølgeren til X34 gamerskærmen.

Nye PC-skærme fra Acer

Acer satte først og fremmest fokus på den nye BM320 til professionelle brugere. Skærmen på 32-tommer gør brug af et "ZeroFrame" design, der mere eller mindre eliminerer rammer, ifølge Acer. De undlader dog at oplyse om tykkelsen på rammen og tidligere præsentationer af ”rammeløse” skærme har lært os, at der er langt fra pressebillederne til virkeligheden.

Acer BM320


Acer BM320 tilbyder en opløsning på 3840x2160 pixels og henvender sig primært til fotografer og personer, der arbejder med grafisk arbejde. Den understøtter større farveum, herunder AdobeRGB (100%) og DCI-P3 (90%) samt det normale sRGB. Den har et 10-bit IPS-panel og er kalibreret fra fabrikken, så farverne holder sig under Delta E <2.

- “The BM320 features a sleek ZeroFrame design which virtually eliminates the screen’s bezel for a seamless visual experience when multiple displays are put together, and adding a touch of modernity to the office,” sagde Acer.

Acer XR382CQK


Acer afslørede også en ny gigantisk 38-tommer XR382CQK, som er en ultra-bred, buet skærm med IPS LCD-panel. Skærmen har en opløsning på 3840x1600 pixels og en krumning på 2300R. Den henvender sig til brugere, som ikke kan få nok skrivebordsplads samt visse gamere. XR382CQK understøtter således FreeSync i spil, men Acer har ikke frigivet yderligere detaljer.

Endelig fremviste Acer efterfølgeren til deres "Predator" X34 gamerskærm. Den nye 34-tommer X34P tilbyder i store træk de samme specifikationer, herunder 3440x1440 opløsning, IPS-panel, Nvidia G-Sync og et buet design. Den store nyhed er, at skærmen understøtter 100Hz opdateringsfrekvens. Designet er også blevet tilpasset en smule. Acer X34P vil efter planen komme på markedet i fjerde kvartal af 2016.

Acer X34P


- Kilde: Acer & TFTCentral

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |