Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonInfuse-app'en på Apple TV har fået HD-lyd, mørkt tema & mere - FlatpanelsDK

Infuse-app'en på Apple TV har fået HD-lyd, mørkt tema & mere

05 Apr 2016 | Rasmus Larsen |

Lige siden Apple lancerede deres nye tv-boks med tvOS har holdet hos FireCore arbejdet målrettet mod at gøre boksen til en medieafspiller igennem deres Infuse-app. Første store opdatering af Infuse tilføjer nu understøttelse af HD-lyd (DTS-HD MA og Dolby TrueHD), nyt mørkt tema, set-indikatorer og meget andet.

Stor opdatering af Infuse

Plex og Infuse er velsagtens de to bedste medieafspiller-apps til den nye Apple TV-boks. Og begge forbedres i raskt tempo. Den nyeste version af Infuse til tvOS er nu nået til version 4.1 (startede på version 4.0).

Først og fremmest tilføjer version 4.1 understøttelse af lossless 24-bit HD-lyd i op til 7.1 kanaler, hvilket indebærer både DTS-HD MA og Dolby TrueHD. Hvis du ejer en receiver, som kan håndtere HD-lyd, skal du opsætte Infuse på Apple TV til at udsende ukomprimeret, multi-kanal LPCM til receiveren. Der er en guide her.

Infuse Apple TV


Opdateringen finpudser også brugerfladen. En ny ”dark mode” ændrer hele brugerfladen fra det normale hvide tema til et mørkt tema, hvilket er mere behageligt i aftentimerne. De nye ”watched”-indikatorer viser, hvilket indhold du endnu ikke har set og hvor langt du kom i filmen sidst.

Infuse har desuden fået masser af forbedringer under overfladen, herunder hurtigere scanning af nyt indhold og hurtigere hentning af metadata. Der er en ny popup-menu (langt tryk på fjernbetjeningen), opdateret afspilningskontrol (tryk pause på fjernbetjeningen før spoling) og masser af fejlrettelser og ydelsesforbedringer.

Opdateringen er gratis og din Apple TV-boks burde allerede have downloadet den automatisk.

Nyheder i Infuse 4.1

Watched indicators
Dark Mode
Added HD audio support (up to 7.1ch & 24-bit) via LPCM
Automatic deep folder scanning
Improved playback controls
New popup menu (longpress a video to open)
Mark videos as watched/unwatched
Delete videos from remote SMB and FTP/SFTP shares
Option to set 1080p 60Hz resolution on Ultra HD TVs
Updated Siri remote playback controls to tvOS 9.2 style
Added age rating to video details
Added support for .divx files
Added visual hints for chapters
Added support for .divx files
Smoother poster scrolling
Improved metadata fetching accuracy
Improved SMB streaming reliability
Resolved issues with transparent Favorite artwork
Resolved issues with some FTP encoding types
Resolved rare issues with subtitle download menu
Resolved rare performance issue present when using subtitles
Resolved issues with WoL (Wake-on-LAN)
Many, many, many small player improvements
Other minor improvements and fixes
- Kilde: Firecore Infuse

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |