Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonWaoo varsler prisstigninger og lover Android-app på vej - FlatpanelsDK

Waoo varsler prisstigninger og lover Android-app på vej

12 Nov 2015 | Rasmus Larsen |

Ligesom andre tv-udbydere hæver Waoo priserne per 1. januar 2016. Prisstigningerne på tv-pakkerne er på mellem 10 til 30 kroner om måneden. Et par kanalerne får HD og en enkelt surround. Der er også en Android-app på vej og så er Waoo ved at gøre klar til 4K.

Højere priser hos Waoo

Kunder der får tv-pakker fra Waoo igennem en forening må slippe 10, 20 eller 30 kroner mere per måned for hhv. Grund-, Mellem- og Fuldpakke. Privatkunder skal finde yderligere 20, 20 eller 30 kroner frem per måned for hhv. Lille, Favorit og Stor tv-pakke.

Prisændringerne skyldes ”den generelle prisudvikling fra rettighedshaverne og indholdsleverandørerne”.

Samtidig tilføjes der et par kanaler til visse pakker. TV3 og TV3 Puls bliver fast inventar i de tre største pakker til privatkunder. Disney Channel, XD og Junior vil fremover kunne ses i tv-arkivet, Start Forfra og web-tv. TV2 News skal fremover sendes i HD og det samme skal to kanalerne fra Uptown. Uptown Classic får desuden 5.1 surround-lyd. BBC LifeStyle udgår. Et fuldt overblik over kanalændringerne kan findes her.

Waoo frit-valg af tv-kanaler


Android-app til web-tv på vej

Waoo har allerede en app til web-tv, så du kan se de tv-kanaler, som husstanden abonnerer på, når du er på farten. Web-tv virker på Apple-enheder og fra starten af det nye år vil det også virke på Android.

- ”Android-platformen har været stærkt efterspurgt blandt TV-kunderne, og vi arbejder derfor hårdt på at introducere denne service til dem hurtigst muligt. Vi ville gerne have haft det på gaden før, men understøttelse af Android er et led i lanceringen af en række services til vores kunder, hvor Web TV ud af hjemmet, et nyt TV-arkiv og Start Forfra på en lang række kanaler, som vi introducerede tidligere i år, har været efterspurgt af endnu flere. Nu er Android så ved at være klar, og vi forventer at kunne lancere det i starten af 2016,” siger Jørgen Stensgaard og understreger, at der er flere opdateringer på kalenderen i det kommende år.

- ”Vi vil blive ved med at udvikle og udnytte fiberbredbåndskapaciteten til at levere TV-signalerne ukomprimerede og i bedst mulige kvalitet, og vi forventer, at 4K vil blive en rigtig vigtig faktor. Og mens vi udvider både net, kapacitet og produktpallet, servicerer vi jo også stadig alle dem, der er afhængige af de analoge signaler,” afslutter han.

Waoo meldte tidligere på året ud, at de lancerer ”streamingpakker” i løbet af 2015. Det produkt er blevet forsinket og vil først blive lanceret i 1. kvartal 2016.

Er du Waoo-kunde vil du inden længe modtage et varslingsbrev fra dit lokale fibernetselskab med yderligere information. Læs også mere på waoo.dk.

Fakta om nye priser:

TV-pakker til privatkunder pr. 1. januar 2016
Waoo! Mini TV-pakke stiger IKKE
Waoo! Lille TV-pakke stiger med 20,- pr. måned
Waoo! Favorit TV-pakke stiger med 20,- pr. måned
Waoo! Stor TV-pakke stiger med 30,- pr. måned
TV-pakker til foreningskunder pr. 1. januar 2016
Waoo! Forening Grundpakke stiger med 10,- pr. måned
Waoo! Forening Mellempakke stiger med 20,- pr. måned
Waoo! Forening Fuldpakke stiger med 30,- pr. måned
Waoo!’s Frit Valg Pakker pr. 1. januar
M Pakke – stiger med 31,- pr. måned
TV2 Pakke – stiger med 11,- pr. måned
Stor SportsPakke – stiger med 11,- pr. måned
Discovery Ekstra* – stiger med 5,- pr. måned
SBS* – stiger med 11,- pr. måned
BBC Pakke - falder med 9,- pr. måned
Følgende af Waoo!’s Frit Valg Kanaler stiger pr. 1. januar
TV2 Zulu – stiger med 10,- pr. måned
TV2 News – stiger med 10,- pr. måned

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |