Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple lancerer 4K iMac & øger farverummet på 5K iMac - FlatpanelsDK

Apple lancerer 4K iMac & øger farverummet på 5K iMac

15 Oct 2015 | Rasmus Larsen |

Apple har lanceret en ny version af deres lille 21,5” iMac. Den springer fra HD-opløsning til 4096x2304 pixels - også kaldet 4K - og får et større farverum. Samtidig opdateres den større 27” 5K iMac med større farverum.

Ny Apple 4K iMac

Den nye 21,5” iMac får med opdateringen hurtigere processor (Intel Broadwell), hurtigere RAM, Thunderbolt 2-stik og bedre grafikkort, men den store nyhed er skærmen. Pixeltætheden øges markant, så tekst og detaljer fremstår klarere og skarpere.

Apple har allerede implementeret “Retina”-support i OS X styresystemet, hvilket i praksis betyder, at størrelsen på tekst og grafikelementer forbliver uændret, men at elementerne fremover har 4 pixels på den nye iMac med 4K-opløsning for hver enkelt pixel på den gamle iMac med HD-opløsning. Det øger detaljegraden i billedet.

Apple 4K iMac


For første gang øger Apple også farverummet på iMac. sRGB-farverummet er i dag den mest udbredte farvestandard i PC-skærme, men grafikere og videofolk arbejder ofte i bredere farverum. Med Apple’s 4K iMac springer man til DCI P3 farverummet, der er 25% større end sRGB. DCI P3 bruges bl.a. i biografer. Det gør skærmen i stand til at gengive mere mættede farver i særligt de røde og grønne områder.

Apple siger, at de ikke bruger “quantum dots” til at opnå det større farverum. De bruger i stedet rød/grøn-fosforteknologi i stil med hvad Panasonic bruger på tv-skærme. Skærmene er stadig af IPS LCD-typen, hvilket betyder, at LG.Display producerer og leverer dem.

5K iMac får større farverum

Det større farverum er ikke forbeholdt den billigste iMac. Den større 27” 5K iMac udgives i en ny udgave med kraftigere hardware og en skærm der nu understøtter DCI P3.

Apple 5K iMac


OS X El Capitan understøtter det større farverum, men vær opmærksom på begrænsningerne med dagens økosystem. Det er f.eks. ikke formålstjenligt at vise billeder, som er taget i sRGB i det større DCI-farverum, da de så bliver forkerte og overmættede. Overgangen fra det gamle sRGB til et større farverum skal derfor ikke blot ske i skærmen, men også på systemniveau og programniveau. De fleste Mac-programmer er stadig bygget til sRGB, så de skal opdateres for at udnytte DCI P3 farverummet fuldt ud. Film er heller ikke tilgængelige i DCI P3 farverummet endnu.

iMovie til Mac opdateres i samme omgang til at kunne håndtere 4K-video. iMovie til iPhone/iPad kan allerede håndtere 4K. Det samme kan Apple’s professionelle Final Cut Pro program til Mac.

Apple 4K iMac


Apple lancerer endelige et nyt Magic Keyboard, en ny Magic Mouse 2 og en ny Magic Trackpad 2. De kører nu bluetooth og kan oplades vha. lightning-stikket. Magic Trackpad 2 har Force Touch, der kan registrere hvor hårdt du trykker.

Den nye 21,5” 4K iMac koster 12.999 kroner og kan købes nu. HD-versionen forbliver på markedet til en lavere pris. Den nye 5K iMac koster 15.999 kroner.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |