Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung afslører UHD Blu-ray-afspiller, klar i starten af 2016 - FlatpanelsDK

Samsung afslører UHD Blu-ray-afspiller, klar i starten af 2016

03 Sep 2015 | Rasmus Larsen |

På IFA 2015 afslørede Samsung sin første Ultra HD Blu-ray-afspiller. Den lanceres på markedet i starten af 2016 med et buet design, som skal matche Samsungs buede tv-skærme.

Samsungs UHD Blu-ray-afspiller

Endelig. Efter Panasonic og Sony kom og forlod scenen igen uden at have talt om Ultra HD Blu-ray, meddeler Samsung, at de i starten af 2016 lancerer deres første afspiller. Det er ikke ligefrem hvad vi havde håbet på at høre, men det er bedre end ingenting.

Samsung Ultra HD Blu-ray-afspiller


Afspilleren er ”buet”, hvilket ikke rigtig giver nogen mening funktionelt, men Samsung siger, at den skal matche deres buede tv-skærme. Ultra HD Blu-ray-afspilleren vil naturligvis være i stand til at levere film i smuk, smuk billedkvalitet, bl.a. med 4K, HDR, høj bitrate og større farverum. Kun få andre detaljer blev afsløret af Samsung, men vi kender allerede UHD Blu-ray specifikationerne.

Afspilleren vil også være kompatibel med 4K streaming-tjenester, forlyder det.

Fantastic Four, Maze Runner og Kingsman: The Secret Service bliver blandt de første film på Ultra HD Blu-ray. Fox var med på scenen og lover, at mange flere titler er på vej.

For at tilslutte afspilleren til en tv-skærm, skal du bruge en HDMI 2.0a port, i hvert fald hvis du vil opleve ful 4K HD-kvalitet. Tv-skærme der ikke understøtter HDR vil blot ignorere den ekstra HDR-billeddata, hvilket betyder, at den kan nøjes med HDMI 2.0 porte.

Samsung nævnte intet om pris, men vi jagter flere detaljer.

- Billede fra The Verge

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |