Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDansk Popcorn Time sag får international opmærksomhed - FlatpanelsDK

Dansk Popcorn Time sag får international opmærksomhed

20 Aug 2015 | Rasmus Larsen |

Danske medier har skrevet og oplyst om Popcorn Time-tjenesten i månedsvis, men det er to danske mænd, der tilsyneladende kommer til at bøde. Den danske sag får nu opmærksomhed internationalt, hvor den både forundrer og forarger.

En principiel sag

Det danske politis afdeling for særlig økonomisk kriminalitet har slået til mod hjemmesiderne popcorntime.dk og popcorn-time.dk, der forklarede hvad den delvist ulovlige Popcorn Time-tjeneste handler om. Guide-siderne havde vel og mærke intet med den ulovlige film-streaming at gøre og ingen film blev distribueret.

De to danske mænd kan til forveksling ligne syndebukke efter måneder, hvor artikler og guides har floreret i de danske medier, hvilket utvivlsomt har udbredt kendskabet til Popcorn Time. Tjenesten ligner på mange måder Netflix, men er gratis og distribuerer såvel lovligt som ulovligt indhold via et bittorrent-netværk, der er svært at lukke for politiet fordi distributionen er decentraliseret. Hver PC der indgår i kiggeriet, bidrager til at dele indholdet.

- ”Sagen er vigtig, fordi den for det første viser, at man kan blive afsløret af politiet. Det har en konsekvens, og det har også en konsekvens, at man giver instrukser og formidler til noget, som er ulovligt. Dermed har det forhåbentlig en afskrækkelsesvirkning, at man nu ikke kan føle sig sikker på, at man kan sidde uanset hvor man vil og forsøge at gennemføre sådan nogle ting”, siger Michael Hellensberg til Kulturen på TV2 News..

Sagen er dog samtidig principiel fordi den udelukkende omhandler distribution af viden. Flere har stillet spørgsmålstegn ved om det er grund nok til at sigte privatpersoner.

Barbra Streisand-effekten

Politiet håber på at kunne afskrække andre personer for at gøre noget lignende. Det oplyses, at man i dag vil forsøge at lukke yderligere 20 internationale sider i samme kategori.

Det ser dog indtil videre ud til at have haft den modsatte effekt. Sagen - og Popcorn Time-tjenesten - får lige nu international opmærksomhed i bl.a. store amerikanske medier, der både forundres og forarges.
  • ”Explaining how Popcorn Time works can get you arrested in Denmark”, skriver The Verge
  • ”Apparently in Denmark, even talking about illegally-accessed content is enough to get you thrown into shackles” skriver Engadget
  • ”You Can Get Arrested in Denmark Just for Spreading Information About Popcorn Time” skriver Gizmodo
  • "Popcorn Time Arrests Nab Suspects Who Didn't Host Torrent Movie Downloads" skriver International Business Times
  • "Two guys in Denmark were arrested for allegedly explaining how to use the 'Netflix for pirated movies'" skriver Business Insider
  • "Two Danes face up to six years in jail for explaining how to use Popcorn Time" skriver Ars Technica

    DR har tidligere i dag publiceret en grafik, der illustrerer hvordan Popcorn Time fungerer.

    - “Thank you Danish police. Now I know about popcorn time and will try it,” skriver en bruger fra Europa på reddit.

    Kendelsen imod popcorntime.dk efter bl.a. straffelovens 299b kan læses her. Det oplyses ikke om politiet vil forsøge at lukke størstedelen af de danske - og nu flere internationale - medier for at omtale Popcorn Time.
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i maj

    04 May 2024 |

    Nu i 4K/HDR: The Departed, Trainspotting, Den grænseløse, Farven lilla, Ran

    03 May 2024 |

    TV 2 Play hæver priserne

    03 May 2024 |

    Første enhed med Google TV's nye 'magiske' knap afsløret

    03 May 2024 |

    Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

    02 May 2024 |

    Snart kan du også spille PlayStation 1, Sega og Atari spil på Apple TV

    02 May 2024 |