Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonKun 1 procent af dansk filmarv er digitaliseret - FlatpanelsDK

Kun 1 procent af dansk filmarv er digitaliseret

29 Apr 2015 | Rasmus Larsen |

Kunne du heller ikke finde den gamle danske film sidst du var i det nostalgiske hjørne? Du er ikke alene. Kun 1 procent af den danske filmarv er digitaliseret, mens resten samler støv. Det skriver Politiken.

Danmark bagud på digitalisering

Nordisk Film lancerede for nylig streamingtjenesten Dansk Filmskat, der byder på udvalgte danske filmklassikere, men derudover er det svært at få fingrene i de gamle værker. Der findes kun et eksemplar af mange værkerne og de er praktisk talt utilgængelige for offentligheden.

Det er Det Danske Filminstitut (DFI), der varetager arkivet. De savner penge til digitaliseringen og søgte ved forhandlingerne af seneste filmaftale, der løber frem til 2018, om 10 millioner kroner årligt til arbejdet. Forslaget blev afvist.

DVD-film


Status lige nu er, at Danmark er langt bagud i forhold til vores skandinaviske naboer, selvom både EU og den danske regering har en målsætning om at digitalisere arkiverne. Men hvor ligger ansvaret? Marianne Jelved afviser, at der ikke er afsat penge.

- ”De sidste 5 år er der løbende givet 8,5 mio. kr. til digitalisering. Det er vilkårene, fordi vi har valgt at bruge Umts-midlerne som finansiering. Filminstituttet har så fået 20 procent af de midler, og den politik har været kørt af flere regeringer over årene - både under Helle Thorning, Anders Fogh og Lars Løkke. Det handler om, hvordan Filminstituttet prioriter deres driftsmidler, for det er indenfor deres opgave og budget at sikre langtidsopbevaring og tilgængeligheden af film”, siger Jelved til Politiken.

- Kilde: Politiken via DR

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |