Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDTS:X er klar til at udfordre Dolby Atmos - FlatpanelsDK

DTS:X er klar til at udfordre Dolby Atmos

10 Apr 2015 | Rasmus Larsen |

Dolby præsenterede sidste år lydsystemet Dolby Atmos, der kan placere lyd i rummet med ”objekt-baseret”-teknologi. DTS præsenterer nu, efter flere forsinkelser, deres alternativ i form af DTS:X.

DTS:X er objekt-baseret lyd

DTS:X bygger på det som branchen kalder objekt-baseret lyd, hvor man ikke mikser lyden til hver højttaler, men i stedet mikser den som objekter i et tredimensionelt rum omkring lyttepositionen. Det skal give en mere troværdig surround-oplevelse.

DTS:X understøtter op til 32 højttalerpositioner og vil understøtte op til 11.2 surround-lyd i de første produkter til hjemmet. DTS:X er også bagudkompatibel med eksisterende DTS-systemer.

DTS:X


DTS:X udrulles så småt i biografer og lydsystemer til hjemmet henover sommeren og er allerede installeret i den første biograf i Las Vegas. DTS siger, at de pt. har aftaler med 90 % af de producenter, som udvikler AV-receivere og surroundsystemer til hjemmet. Det kommer i receivere fra bl.a. Denon, Onkyo, Pioneer, Yamaha, Marantz og Integra. Visse eksisterende modeller kan opdateres til at understøtte DTS:X via en softwareopdatering.

Receivere med DTS:X
  • Denon - AVR-X7200W i handlen nu / DTS:X firmware-opdatering senere i 2015
  • Integra – flere modeller I efteråret 2015
  • Marantz - AV8802 i handlen nu / DTS:X firmware-opdatering senere i 2015
  • Onkyo - flere modeller til efteråret
  • Pioneer – flere detaljer følger
  • Steinway Lyngdorf - P200 i handlen sommer 2015 / DTS:X firmware-opdatering til efteråret
  • Theta Digital - Casablanca IVa i handlen sommer
  • Trinnov Audio - Altitude32 i handlen nu / DTS:X firmware-opdatering til sommer
  • Yamaha - lancerer DTS:X modeller til efteråret

    Dolby har tidligere fortalt, at Atmos-lyd er på vej til såvel Blu-ray som streamingtjenester. DTS har endnu ikke bekræftet præcis hvordan man kan opleve DTS:X i stuen, men bekræfter, at den kan understøttes af DVD, Blu-ray og streamingtjenester. Det må formodes, at DTS:X bliver en del af den nye Ultra HD Blu-ray-standard, der forventes klar i slutningen af 2015.

    - Kilde: DTS
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

    25 Apr 2024 |

    1 million har oprettet login på DRTV

    25 Apr 2024 |

    Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

    25 Apr 2024 |

    Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

    24 Apr 2024 |

    Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

    24 Apr 2024 |

    Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

    24 Apr 2024 |