Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouTube: 25 mia. timer video streamet med VP9 - FlatpanelsDK

YouTube: 25 mia. timer video streamet med VP9

10 Apr 2015 | Rasmus Larsen |

YouTube og Google har givet en opdatering på deres bestræbelser på at forbedre billedkvalitet. De siger, at der nu er streamet 25 milliarder timer video i VP9-codec’et og at det har løftet billedkvaliteten for alle.

Bedre billedkvalitet til folket

YouTube droppede for nylig Flash-afspilleren. I samme forbindelse skiftede de MPEG4 ud med det nye VP9-format, der nu bruges som standard når du ser YouTube. VP9 kan – ligesom HEVC – halvere dataforbruget når der streames f.eks. HD ift. nuværende komprimeringsformater.

Det handler først og fremmest om at hæve bundniveauet for alle, men VP9 kan også hæve topniveauet.

YouTube siger, at brugerne nu har streamet 25 milliarder timer video, der er komprimeret i VP9. Brugen af VP9 har samtidig medført, at mange har oplevet HD-kvalitet i stedet for lavkvalitetsvideo uden at have fået hurtigere internetforbindelse. Herunder viser YouTube, hvordan en video i 600 Kbps ser ud i hhv. VP9 (venstre) og MPEG4/H.264 (højre).

VP9 vs. H.264


VP9 sørger for, at videoer starter hurtigere og at der er færre buffer-problemer. VP9 bliver desuden instrumental i Google’s forsøg på at bringe 4K-video til folket. Med en normal internetforbindelse på 15-20 Mbps kan du i dag opleve 4K-videoer fra YouTube og inden længe kan YouTube også opleves i 4K på tv-skærmene, der begynder at understøtte VP9 i år.

YouTube siger, at antallet af 4K-videoer er mere end tredoblet over det seneste år. Der blev for nylig indført et søgefilter, så du kan søge specifikt efter videoer der findes i 4K. YouTube eksperimenterer ydermere med video i 4K og 60 billeder per sekundet - mere end dobbelt så flydende som biograffilm, der er optaget i 24 billeder per sekund.

I de kommende år vil YouTube ikke bare matche billedkvaliteten fra dit tv-signal, de vil overgå den med længder.

- Kilde: YouTube

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvornår du kan forvente OLED i iPad Air, iPad Mini, MacBook Air & MacBook Pro

10 May 2024 |

Disney+ begynder at lave mixed reality Marvel-indhold

10 May 2024 |

Ny 'Ringenes Herre: The Hunt for Gollum' film får premiere i 2026

10 May 2024 |

Danske startpriser på 2024 Philips OLED og LCD TV

09 May 2024 |

Prime Video vil udrulle pause-reklamer

09 May 2024 |

Opgraderet Matter Casting udfordrer AirPlay og Chromecast

09 May 2024 |