Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG's 2015 OLED-fladskærme angiveligt lækket - FlatpanelsDK

LG's 2015 OLED-fladskærme angiveligt lækket

31 Dec 2014 | Rasmus Larsen |

LG vil frigive en række flade og buede 4K OLED-TV i 2015, ifølge lækkede oplysninger der lader til at være korrekte. OLED-serierne vil blandt andet byde på to flade 65-tommer 4K-modeller og en flad 55-tommer 4K-model.

LG’s 2015 OLED-skærme

Modelnavne på LGs 2015 OLED-skærme har floreret i certificeringsdatabaser over de seneste par uger, men Heron Fidelity hævder at kender detaljerne. LG vil angiveligt lancere seks modelserier med skærme fra 55 til 77 tommer i både flade og buede version, herunder også et bøjeligt OLED-TV.

Den eksisterende Full HD EC930V-model fortsætter ind i 2015, men samtlige nye modeller bliver med 4K Ultra HD-opløsning. LG’s nye OLED-TV vil også byde på Harman Kardon-lydteknologi, webOS 2.0, en ny Magic Remote og passiv 3D-teknologi.

LG 2015 OLED TVs


De lækkede oplysninger ses nedenfor.

EF9500
55 og 65-tommer flade OLED-TV med forbedret antirefleksbehandling, webOS 2.0 og en quad-core processor. Formentlig EF950V i Danmark.

EG9600
Ligesom EF9500 men med buet skærm. Formentlig EG960V i Danmark.

EG9700 / EC9700
EC970V er allerede annonceret i Danmark, men finder endnu ikke i butikkerne. Den bliver en del af 2015-programmet som en lidt billigere serie med den nuværende webOS 1.0 platform. Skærmene kommer i 65 og 77-tommer med Ultra HD, men det fremgår ikke hvordan EG og EC varianterne adskiller sig.

EF9800
Et fladt 65-tommer OLED-TV med Ultra HD-opløsning og en ekstern Harman Kardon soundbar, så selve skærmen er helt strømlinet. Skærmen er desuden udstyret med webOS 2.0, forbedret antirefleksbehandling og en deca-core processor. Formentlig EF980V i Danmark.

EG9900
Dette er LG’s flagskibsmodel for 2015. Der er tale om et 77-tommer Ultra HD OLED-TV med alle funktionerne fra de billigere modeller. Det unikke twist er, at du kan skifte imellem en buet og flad skærm ved et enkelt tryk på fjernbetjeningen, idet skærmen er bøjelig. Dette er sandsynligvis samme model, som LG udstillede for et år siden, men i 2015 bliver det muligt rent faktisk at købe skærmen.


CES 2015 starter i næste uge og først der ved vi om den lækkede information er korrekt.

- Kilde: Heron Fidelity

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |