Floppi.org har igennem det seneste halve år piratstreamet blandt andet danske tv-kanaler, men for et par uger siden fik politiet lukket den ned. En person med tilknytning til den ulovlige tjeneste antyder dog, at tjenesten kan fortsætte. Det skriver dagens.dk.
Piratside lukkes af politiet
Populariteten af det ulovlige tilbud om at streame danske tv-kanaler på floppi.org har gennem 2014 tiltrukket mange danskere. Bagmanden har angiveligt tjent tusindvis af kroner på reklamer fra Google’s reklameplatform, der dog normalt ikke godkender ulovlige sider.
- ”Jeg kan bekræfte, at vi har fået en anmeldelse fra Stop - Nordic Content Protection på Floppi. Jeg kan bekræfte, at vi har foretaget ransagning på baggrund af anmeldelsen," udtaler sagsbehandler i Bagmandspolitiet Frede Bisgaard til dagens.dk
Politiet har ransaget den mistænktes hjem, men ønsker ikke at oplyse mere i sagen på nuværende tidspunkt.
Floppi.org er ikke online længere, men en person har angiveligt skrevet på et fildelingsforum, at man ikke har til hensigt at lukke tjenesten.
- Kilde: Dagens.dk