Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung lancerer nye 2014 Blu-ray-afspillere - FlatpanelsDK

Samsung lancerer nye 2014 Blu-ray-afspillere

27 Mar 2014 | Rasmus Larsen |

Samsung fortalte ikke noget under CES, men de har alligevel nye Blu-ray-afspillere klar i år. Der kommer tre nye modeller, med BD-H6500 som den mest interessante tilføjelse. Sidste års topmodel fortsætter med at være på markedet.

Tre nye afspillere fra Samsung

Den mest funktionalitetsspækkede af de nye afspillere hedder BD-H6500. Den kan opskalere Blu-ray og DVD til 4K-opløsning – selvom 4K-tv står for samme opgave – og kan naturligvis også håndtere 3D Blu-ray.

Den har desuden tv-apps såsom Netflix og YouTube og mange andre elementer, som også indgår i Samsung’s Smart TV, herunder WiFi, DLNA, samt både AllShare Cast og AllShare Play, der gør det muligt at dele indhold fra en smartphone eller tablet. Af andre nævneværdige funktioner kan nævnes en hurtigstart-funktion og muligheden for at ”rippe” indholdet fra en CD ned på en USB-harddisk.

Samsung BD-H6500


Alle Smart TV funktionerne må man derimod undvære, hvis man springer ned i de billigere BD-H5900 og BD-H5500 modeller. Her må man i stedet nøjes med adgang til tv-apps gennem den såkaldte ”Opera TV store”, som ikke tilbyder samme apps, som Samsung’s Smart TV – en spøjs beslutning i forhold til tidligere år. De to billigere modeller er designmæssigt næsten identiske med BD-H6500.

De danske priser kendes ikke, men BD-H6500 står til 179 Euro i Europa, mens de to andre står til hhv. 129 og 99 Euro. Sidste års topmodel, BD-F7500, bliver på markedet som en high-end Blu-ray-afspiller.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |