Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSlingbox får fuld Airplay-understøttelse - FlatpanelsDK

Slingbox får fuld Airplay-understøttelse

24 Oct 2013 | Rasmus Larsen |

Hvis du ejer en Slingbox, såsom Slingbox 350 der er kommet til Norden, kan du nu streame tv-kanaler trådløst til tv’et via en Apple TV-boks og Airplay. Drømmen om at klippe tv-kablet kommer nærmere.

Airplay i Slingbox

Slingbox 350 blev lanceret i Norden tidligere på måneden, og nu er en større softwareopdatering klar. Kort fortalt tilsluttes en Slingbox til hjemmets tv-signal, som den så sender ud via internettet til alle de enheder du ejer med internetforbindelse – både ude og hjemme.

Den seneste opdatering er særlig relevant for Apple-ejere, da den tilføjer fuld Airplay-understøttelse, så man fra sin iPhone eller iPad kan sende tv-kanalerne op på tv-skærmen i f.eks. soveværelset eller sommerhuset.

Slingbox 350
Slingbox 350 modellen


Det kræver, at man ejer en Apple TV-boks, men den kan naturligvis medbringes i f.eks. sommerhuset. Airplay-funktionen kommer frem så snart du opdaterer din iOS-app og opdaterer din Slingbox via menuen. Der har tidligere været en begrænset Airplay-funktion tilgængelig, men den nye understøtter Airplay fuldt ud, så Apple TV-boksen overtager forbindelsen til Slingbox-serveren. Den nye funktion understøttes i Slingbox 500, Slingbox 350, Slingbox PRO-HD og Slingbox SOLO.

Herudover tilføjer opdateringen en My Media-funktion, som gør det muligt at tilslutte en USB-harddisk eller USB-nøgle til Slingboksen i hjemmet. Alle de filer, som er lagret på harddisken er herefter tilgængelige på en PC og Mac. My Media-understøttelse er også på vej til iOS og Android.

Læs mere om Slingbox 350 her.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |