Løftebrud! Kun Netflix på 2012 Smart TV - FlatpanelsDK
 
De fleste tilbud går i luften kl. 00.00 i nat, men visse er allerede tyvstartet. Herinde samler vi alle de bedste tilbud fra Black Friday 2014 i Danmark! Listen opdateres konstant, så kig ind løbende.
Nu med mediebokse. Se vores liste over officielle anbefalinger af både TV og monitors. Listen opdateres løbende. Opdateret: 4. november 2014.
Streamingtjenester er rullet ind over landet. I denne guide giver vi dig et overblik over de bedste streamingtjenester, fordele og ulemper og priser. Se også overblikstabellen over billed og lydteknik og indhold på de forskellige tjenester.
Opdateres løbende. Tilbudsjagten er et simpelt koncept. Hver uge finder vi de bedste tilbud på fladskærms-tv og tilbehør i samarbejde med jer brugere. Alle tilbuddene samles her i Tilbudsjagten. Vær med!
Hvilken medieboks klarer Netflix, Viaplay, TV2 Play, DR TV og alle de andre streamingtjenester? Der findes i dag både Apple TV, Chromecast, spilkonsoller, PC'er, Smart TV og små tv-dongles. Vi giver et fuldt overblik over hvad der er den bedste løsning til dig.
FlatpanelsHD
Her er du: Startside - Nyheder


Kun Netflix på 2012 Smart TV
Løftebrud! Kun Netflix på 2012 Smart TV


Af Rasmus Larsen (@flatpanelsdk)
17 Oct 2012

Spring til Kommentarer

Mange købere af Smart TV fra 2010 og 2011 har allerede opdaget, at de ingen Netflix-app har. I dag bekræfter tv-producenterne overfor FlatpanelsDK, at det kun er Smart TV og Blu-ray-afspillere fra 2012, der får Netflix. Vi kalder det løftebrud.

Opdatering 1: Philips vil først åbne for Netflix på deres 2013-modeller.
Opdatering 2: Samsung åbner nu Netflix på D7005 og D8005 Smart TV fra 2011.
Opdatering 3: Sony opdaterer og siger, at det ikke kommer til at virke på 2010 og 2011 Smart TV, Blu-ray eller Home Cinema-systemer. Se officielt svar her.
Opdatering 4: LG svarer offentligt og siger, at det ikke kommer på 2011 og 2010-produkterne. Læs LGs svar her.
Opdatering 5: Panasonic svarer nu på samme melding som de andre. Ingen Netflix på 2011 & 2010-produkter. Læs Panasonics svar her.


Kun Netflix på 2012 Smart TV

Når man køber et Smart TV eller et andet produkt med en Smart TV-platform, så forventer man ikke, at produktet er forældet året efter. Men det burde man måske gøre fremover.

Netflix på LG
Du troede nok, at dit Smart TV fra sidste år også kunne bruges i år. Du tog fejl. Tv-producenterne vil kun understøtte Netflix på 2012-modeller, selvom 2011-modellerne virker i udlandet


FlatpanelsDK har i dag fået en bekræftelse fra henholdsvis LG, Samsung, Sony og Panasonic på, at kun 2012 Smart TV, Blu-ray-afspillere og Home Cinema-systemer får Netflix-app’en. 2011 og 2010-modellerne er ladt i stikken.

LG nævner, at Netflix på deres 2012 Blu-ray-afspillere kommer i november.

Opdatering: Philips vil først understøtte Netflix i 2013 Smart TV - ikke på 2012 & 2011-modellerne.

Det brudte løfte

Der er ikke meget smart over et Smart TV, der er forældet året efter, men vi så desværre allerede tendensen sidste år. FlatpanelsDK har flere gange advaret mod dette mønster og opfordrer fortsat til ikke at satse for mange penge på Smart TV-funktionalitet. I de fleste tilfælde vil en medieboks eller en spilkonsol være et bedre valg.

Smartphones og apps
Smartphone-producenterne åbner op for apps på både gamle og nye modeller – det kunne Smart TV-producenterne lære noget af


Det er særligt bemærkelsesværdigt, at 2011-modellerne ikke får adgang til Netflix-app’en idet de præcis samme Smart TV-modeller i f.eks. USA og England har haft adgang længe. App’en ligger således klar, men der åbnes bare ikke op for den i Danmark. I visse tilfælde kan man snyde sit Smart TV ved at indstille det til amerikansk under Smart TV-indstillingen, men det burde simpelthen ikke være nødvendigt for at få adgang.

FlatpanelsDK synes det er en skammelig tendens og vi opfordrer jer - tv-producenter - til at gå en tur ned i jeres interne afdeling for smartphones og lære lidt om, hvordan apps virker på tværs af forskellige smartphones fra forskellige generationer. Det kan være I kan lære lidt...

Der er ikke lukket 100 % ned for muligheden for Netflix på ældre modeller fra alle producenter, men ingen producenter tør love noget og har ikke givet konkrete hensigtserklæringer. FlatpanelsDK er klar til at tilgive, hvis nogen skulle ændre mening. Men er I forbrugere derude lige så godhjertede?

FlatpanelsDK bringer i øvrigt inden længe et overblik over den bedste løsning til Netflix-streaming, hvor vi kigger på mediebokse, spilkonsoller mm.





Afstemning


Tilmeld dig nyhedsbrevet herunder




Annoncer





Populære
artikler