Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAmerikanske tv-udbydere vil tilbyde spil-streaming - FlatpanelsDK

Amerikanske tv-udbydere vil tilbyde spil-streaming

25 Sep 2012 | Rasmus Larsen |

Streaming af musik er allerede slået igennem og streaming af video er på vej. Det næste store er streaming af spil og ifølge Bloomberg er samtlige store tv-selskaber i USA på vej med cloud gaming-løsninger. De første produkter forventes klar allerede næste år.

Cloud gaming hos tv-selskaberne

FlatpanelsDK har allerede kigget på cloud gaming, hvor spil afvikles ude i store datacentre og streames direkte ind på forbrugernes enheder, såsom Smart TV, smartphones, tablets, PC’er mm. Det er en teknologi der kan ryste godt og grundigt op i den opfattelse af en spilkonsol, som hersker i dag. Både Microsoft og Sony anerkender truslen og f.eks. Sony har senest købt et af de største cloud gaming-selskaber, mens Microsoft angiveligt arbejder på cloud gaming.

Cloud gaming er det næste store
Med cloud gaming kan du få adgang til dine spil på alle enheder, der er tilkoblet en hurtig internetforbindelse


Nu gør tv-udbyderne i USA klar til at tilbyde cloud gaming via deres tv-bokse. Listen inkluderer AT&T, Verizon, Time Warner, Comcast og Cox; med andre ord alle de store kabel tv-udbydere. Bloomberg fortæller, at de tre første går i gang med at teste senere på året og muligvis er klar allerede i 2013, mens de to sidstnævnte forventes klar i 2014.

Tv-udbyderne har planer om at streame kvalitetsspil, der på niveau med konsolspil, men ingen konkrete spiltitler nævnes. Bloomberg skriver blot "advanced action games from top publishers”. Der undersøges også muligheden for at lade eksempelvis smartphones agere spilcontroller. Teknologien skal angiveligt leveres af CiiNow og Playcast media. Sidstnævnte leverer allerede cloud gaming-teknologi til Nvidia, der for nylig har været ude og tale med store gloser, hvad angår fremtiden for cloud gaming. Nvidia mener, at cloud gaming er "hugely disruptive" for spilmarkedet.

Cloud gaming giver adgang til spil på alle enheder med en hurtig internetforbindelse


I forhold til nuværende udbydere af cloud gaming såsom Gaikai og OnLive vil denne løsning naturligvis kunne integreres i tv-udbydernes eksisterende forretningsmodeller og spilstreaming kan sælges som tillægsprodukt til tv-abonnementet.

Cloud gaming er dog ikke uden problemer og de første selskaber har kæmpet med at tiltrække kunder. Kunderne har blandt andet klaget over en dårligere oplevelse end på dedikerede spilkonsoller. OnLine gik for nylig konkurs, men aktiviteterne er ført videre i et nyt selskab under samme navn. Sonys planer med opkøbet af Gaikai kendes ikke på nuværende tidspunkt, men der spekuleres i, at det har noget med PlayStation 4 at gøre.

- Kilde: Bloomberg

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |