Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung Smart TV når 1000 Apps, 10 mil. downloads - FlatpanelsDK

Samsung Smart TV når 1000 Apps, 10 mil. downloads

17 Oct 2011 | Rasmus Larsen |

Samsung er ved at trække fra konkurrenterne mht. antallet af TV Apps på deres Smart TV. De melder nu, at platformen er nået over 1000 Tv Apps og at brugerne har hentet mere end 10 millioner Apps.

Samsung Smart TV når 1000 Apps

Samsung satser – ligesom andre Tv-producenter – på Smart TV med adgang til internettet. Idéen er, at man via Tv Apps kan åbne op for filmudlejning, nyheder på skærmen, sociale medier og meget andet. Samsung melder nu om pæn succes i deres bestræbelser på at gøre fladskærmen smartere.

Samsungs Smart TV
Samsungs Smart TV


Samsung siger, at der på global basis nu findes over 1000 TV Apps på deres Smart TV – tallet dækker imidlertid også over lokale App. De mest populære er YouTube, Maps, Accuweather, Vimeo og vTuner. Det er dog nok heller ikke så overraskende, da disse Apps er installeret fra start.

Samsung melder desuden, at man i september kunne registrere 10 millioner downloads af TV Apps, og at man før udgangen af oktober når over 11 millioner. Samsung nåede 5 millioner downloads i maj. Samsung har frigivet denne lille video omkring deres Smart TV koncept. De andre producenter har ikke frigivet nogen tal, men når man kigger på deres platforme, står det klart, at de stadig har noget vej endnu.



Samsungs Smart TV har senest fået Viaplay og Canal Digital GO Apps i Danmark. Husk at du kan læse meget mere om Smart TV i vores Smart TV sektion.


Del også din mening omkring den nuværende generation af Smart TV i kommentarfeltet herunder.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple afslører første iPad med OLED: "Verdens mest avancerede skærm"

07 May 2024 |

Oversigt: Philips 2024 TV-skærme

07 May 2024 |

Ny 'Ghostbusters' er første Sony Pictures-film med tidlig hjemmepremiere

07 May 2024 |

65% betaler for streaming: "Vi forventer fornyet vækst"

06 May 2024 |

Hisense introducerer CanvasTV som rival til Samsung The Frame

06 May 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i maj

04 May 2024 |