Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBoxer: TV 2 skal koste i alt 427 kr. om året - FlatpanelsDK

Boxer: TV 2 skal koste i alt 427 kr. om året

02 Sep 2011 | Rasmus Larsen |

Boxer TV har afsløret, hvad prisen på TV 2 som separat kanal over husantenne, lander på, når TV 2 fra 11. januar 2012 bliver betalingskanal. Boxer TV vil tilbyde kanalen særskilt for 19 kr. pr. mdr. + kortafgift: i alt 427 kr. pr. år. Det fortalte Boxer på IFA 2011.

TV 2 som betalingskanal fra 2012

Det er besluttet ved folketinget, at TV 2 går over til at være en betalingskanal fra d. 11. januar 2012. De mange danskere der modtager Tv-signalet via husantenne eller stueantenne gratis, skal derfor beslutte om de vil undvære TV 2 eller betale sig fra at se den.


Robert er klar til at tilbyde dig TV 2 for 427 kroner årligt fra 2012 hos Boxer TV


Det er her Boxer TV kommer ind i billedet, for Boxer TV er den eneste Tv-udbyder på antenne-nettet (som modtaget med DVB-T tuner). Alternativt kan man vælge en anden Tv-udbyder, men vil man gerne beholde sin husantenne og samtidig se TV 2, skal man have fat i Boxer.

427 kroner om året for TV 2 hos Boxer

Boxer TV har valgt at lade forbrugere abonnere særskilt på TV 2 og intet andet, når TV 2 fra 11. januar 2012 går over til at blive en betalingskanal.

Det skal koste 19 kroner om måneden for TV 2 kanalen og oveni kommer så et årligt kortgebyr. Det bringer den samlede pris per år op på 427 kroner – eller ca. 36 kroner per måned.

- "Det har været enormt vigtigt for os, at vi ikke får den højest mulige pris - men derimod flest mulig seere til TV2," siger Boxers adm. direktør Steen Ulf Jensen til Børsen.

Danskerne kan naturligvis også vælge at abonnere på flere Tv-kanaler fra Boxer TV, når de samtidig tager springet til betalings-Tv. Vil man have TV 2 i flere rum, skal man derimod betale væsentligt mere, da prisen fordobles for rum nummer 2. Der åbnes for bestilling af TV 2 hos Boxer d. 3. oktober.

Modtager man Tv via husantenne, og foretager man sig intet, vil man fra d. 11. januar 2012 ikke længere kunne se TV 2.

Læs også mere om den næste digitale overgang i 2012 her.

- Kilde: Boxer TV, Børsen

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Status på UHD Blu-ray i 2024

26 Apr 2024 |

Smugkig på den kommende X (Twitter) app til Smart TV

26 Apr 2024 |

Får du også hvid skærm på DRTV? DR arbejder på løsning

26 Apr 2024 |

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |