Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBoxee er landet - internet mediespiller til Tv’et - FlatpanelsDK

Boxee er landet - internet mediespiller til Tv’et

06 Oct 2010 | Rasmus Larsen |

Nu lanceres Boxee i Danmark. Det er en medieafspiller, som forvandler dit Tv til en komplet underholdningsmaskine med adgang til internet direkte i fladskærmen.

Boxee er landet

Boxee Box hedder den nye maskine fra D-Link, som skal forvandle din fladskærm til et sandt mediecenter. Boxee kan afspille alverdens formater indenfor video, musik og billeder, og kan både afspille dit indhold der ligger på harddiske, såvel som medieindhold direkte fra internettet.

Boxee skal således blive en konkurrent til andre nye internetløsninger til fladskærmen, såsom Google TV og Apple TV.

Boxee
Boxee


Boxee har et specielt design, og på bagsiden er det muligt at tilslutte forskellige enheder via USB. Fladskærmen tilsluttes med HDMI og internettet med enten kabel eller trådløst. Fjernbetjeningen kommer med nogle få overskuelige knapper, men har også et fuldt tastatur på bagsiden, når der skal søges på YouTube.

Kraftig hardware

Boxee Box anvender Intels Atom CE4100-processor, som er specielt udviklet med henblik på at integrere TV og internet. Den kraftfulde processor betyder at Boxee-platformen, som bygger på åbne kildekoder, kan tilbyde fuld-HD med opløsning på op til 1080p.

Boxee
Boxee


Nøglefunktioner:

1. Internet i Tv’et
Boxee Box by D-Link forvandler en fladskærm med HDMI-tilslutning til et internet-TV med ubegrænset adgang til alt indhold på nettet*. Boxee har en indbygget browser og er en af de første medieafspillere, som giver brugeren mulighed for at surfe på nettet via Tv’et uden brug af computer. Den brugervenlige grænseflade gør det muligt at surfe på hvilken som helst website, inklusive de sites som anvender Flash-formatet.

2. Medieafspiller som afspiller det meste
Medieafspilleren kan håndtere de fleste af de almindelige afspilningsformater for film (op til fuld HD-opløsning), musik og billeder fra brugerens eget mediebibliotek. Boxee Box by D-Link understøtter et meget stort antal filtyper inklusive MPEG-4, Adobe Flash, JPEG, MP3, AAC og flere undertekstformater. Se link nedenfor for komplet liste med alle formater.

3. Enkel navigering med fjernbetjening
Boxee Box by D-Link leveres med en smart QWERTY-fjernbetjening som gør det nemt at styre medieafspilleren, finde nyt indhold på internet og få adgang til eget indehold. Det er også muligt at anvende gratis Boxee-app’s til iPhone, Android og Palm Pre som supplement til den medfølgende fjernbetjening.

Boxee
Boxee på fladskærmen


4. Sociale funktioner – se hvad dine venner kigger på
De indbyggede sociale netværksfunktioner for bl.a. Facebook og Twitter gør det enkelt at opdage nyt indhold fra venner. Brugeren kan dele alt hvad de ser på eller lytter til med andre Boxee-brugere eller venner på sociale netværkssites.

5. En åben platform i udvikling
Hvem som helst, både brugere og virksomheder, kan udvikle videre på Boxee’s åbne platform for at skabe egne app’s. For mere information om hvordan man bærer sig ad med at udvikle en app se http://developer.boxee.tv

6. Automatiske opdateringer og forældrekontrol
Automatiske programopdateringer betyder at brugeren altid har adgang til den seneste version af softwaren. Indbyggede sikkerhedsforanstaltninger som logon adgang og forældrekontrol sikrer både medieafspilleren og indholdet.

Pris og tilgængelighed

Boxee Box by D-Link blivertilgængelig i Danmark i november 2010. D-Links vejledende pris er ca. 1.795 kroner inkl. moms.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |