Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img src="billeder/mini-sonybdps5000es.jpg"></div>IFA 2008: Sony lancerer tre nye Blu-Ray afspillere - FlatpanelsDK IFA 2008: Sony lancerer tre nye Blu-Ray afspillere">

IFA 2008: Sony lancerer tre nye Blu-Ray afspillere

29 Aug 2008 | Rasmus Larsen |

IFA 2008 er en af verdens største elektronikmesser og Flatpanels er i disse dage taget til Berlin, Tyskland, for at følge IFA messen på tæt hold. 
IFA messen benyttes blandt andet til at præsentere og lancere nyheder indenfor produkter, teknologier, trends mm.
Flatpanels har derfor oprettet en separat IFA temaside, hvor vi bringer alle nyhederne fra den gigantiske Berlin messe. Find temasiden her: IFA 2008 tema


Sony lancerer 3 nye Blu-Ray afspillere kaldet BDP-S350, BDP-S550 og high-end modellen BDP-S5000ES. En af de nye features er hurtig opstart, så det kun tager 6 sekunder fra opstart af maskinen, til Blu-Ray filmen ruller over skærmen.

Det går fremad for Blu-Ray formatet og Sony er den helt store drivkraft bag teknologien. De tre nye Bly-Ray afspillere fra Sony har flere interessante features, herunder blandt andet hurtig opstart og reduceret størrelse. De nye afspillere gør desuden brug af Sonys Xcross Mediabar som menu – ligesom det ses på Sony PlayStation 3.

BDP-S350
BDP-S350 er den mindste af de tre nye modeller. Det er en slim udgave, hvor Sony har forsøgt at reducere den fysiske størrelse af kabinettet.

En af de mest opsigtsvækkende nye features er det Sony kalder Quick Start-Up, der skal komme den langsomme opstart af maskinen til livs – et problem som mange tidligere Blu-Ray maskiner har kæmpet med. Fra der trykkes på Tænd knappen, går der angiveligt under 6 sekunder før filmen ruller over skærmen.

Sony BDP-S350
Sony BDP-S350


Sony BDP-S350 understøtter desuden 1080p afspilning – også ved 24 Hz. Det er en profile 1.1. maskine, men den kan opdateres til profile 2.0 senere på året vha. det indbyggede internetstik.

Afspilleren understøtter lydformater som Dolby TrueHD, Dolby Digital Plus og DTS HD.

To andre nye teknologier nævnes også. Den første er Precision Cinema HD, som hjælper med at opskalere DVD. Den anden er Precision Drive HD, der sikrer en problemfri afspilning selv ved slidte skiver.

Prisen på det danske marked, kendes ikke på nuværende tidspunkt. BDP-S350 lanceres efter sigende i oktober 2008.

BDP-S550
Sony BDP-S550 er den anden af de tre nye afspillere, og placerer sig lige over BDP-S350 med flere features, blandt andet bredere understøttelse af lydformater.

Sony BDP-S550
Sony BDP-S550


Ud over at understøtter samme features, som førnævnte S350, er den udvidet med følgende:

  • 1GB intern hukommelse. Denne hukommelse kan bruges til at lagre downloadet ekstramateriale på.
  • BDP-S550 kan også dekode DTS HD MA lydformatet.
  • En analog 7.1 lydudgang findes bag på BDP-S550.

    BDP-S500 er desuden en profile 2.0 afspiller fra starten af.

    Sony BDP-S550
    Sony BDP-S550


    Prisen på BDP-S550 kendes endnu ikke, men lanceringen vil ske i november 2008.

    Sony BDP-S5000ED
    Og endeligt lancerer Sony deres high-end Blu-Ray afspiller, der kaldes BDP-S5000ES. ES står for Elevated Standard, og afspilleren er konstrueret for at møde de mest krævende brugeres ønsker.

    Afspilleren har en kraftfuld 14-bit intern billedprocessor, med to systemer kaldet HD Reality Enhancer og Super Bit Mapping, hvis roller er at kontrollere farve og urenheder i billedet fra det oprindelige kildemateriale. Også analogt output er i absolut topklasse med en 14-bit/297Mhz DAC (digital/analogue converter).

    Sony BDP-S5000ES
    Sony BDP-S5000ES


    På billedsiden understøtter BDP-S5000ES naturligvis 1080p – også i 24 Hz. Precision Drive HD teknologien sikrer desuden, at læses fejlfrit selv under kraftigt lydtryk fra højttalere placeret ved siden af. Afspilleren loves desuden stort set lydløs.

    Lydunderstøttelsen er også helt i top. BDP-S5000ES understøtter Dolby True HD og DTS-HD. 7.1 lyd kan enten hives ud som PCM eller bitstream.

    Afspilleren er også udstyret med Precision Cinema HD Upscale, der kan skalere dine DVD skiver op til 1080p opløsning.

    Afspilleren er en profile 2.0, så den understøtter alle features såsom PIP (picture-in-picture) og BD-Live, hvor der online kan hentes ekstramateriale mm. Disse kan f.eks. gemmes på den medfølgende 1 GB USB nøgle.

    Der er endnu ikke frigivet en lanceringsdato eller pris for BDP-S5000ES.
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

    25 Apr 2024 |

    1 million har oprettet login på DRTV

    25 Apr 2024 |

    Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

    25 Apr 2024 |

    Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

    24 Apr 2024 |

    Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

    24 Apr 2024 |

    Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

    24 Apr 2024 |