Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img src="billeder/mini-sharphd1.jpg"></div>Sharp lancerer HD1 serie - FlatpanelsDK Sharp lancerer HD1 serie">

Sharp lancerer HD1 serie

12 Jul 2007 | Rasmus Larsen |

Vi blev første gang introduceret for denne serie i helt tilbage i september 2006. Dengang var HD1 serien stadig på prototype stadiet, og XD1 serien blev aktuel lidt tid efter, men nu ser det ud til at lanceringen af Sharps meget ventede HD1 serie nærmer sig.

I første omgang bliver der tale om to modeller i den nye HD1 serie, nemlig en 46 tommer og en 52 tommer med de respektive produktbetegnelser LC-46HD1E og LC-52HD1E.

Sharp gør det da heller ikke til en hemmelighed, at HD1 serien bliver den nye high-end linje. Det underbygges også af de mange nye funktioner, som f.eks. indbygget harddisk, HDTV tunere, og 100 Hz kredsløb.

Highslide JS


100 Hz teknologien ser vi vinde indpas fra mange producenter, og selv om ikke alle tiltag har været lige heldige, er der få lyspunkter at finde. Om Sharp kan leve op til standarden må vi vente med at se til modellerne rammer markedet, men indtil da kan det nævnes, at 100 Hz teknologien introducerer beregnede billeder i film vha. en buffer og en avanceret algoritme. Frekvensen øges i øvrigt også, og slutteligt sigter man efter et mere flydende billede, samtidig med, at man forsøger at reducere slør til et minimum.

Også den integrerede harddisk er en spændende tilføjelse. Harddisken er nemlig på 160 GB, og er beregnet til at optage direkte fra billedet på skærmen. Sharp er dog ikke den første til at introducere idéen, da LG har allerede været på markedet noget tid.
Man finder også et bredt udvalg af tunere, for HD1 serien rummer nemlig hele 4 af slagsen. Herunder finder man DVB-C, DVB-S, DVB-T og en analog Tv tuner. Sharp nævner desuden, at to af disse også kan fungere som HDTV tunere, men yderligere detaljer er ikke specificeret.

Highslide JS


Begge modeller er i Full HD (1920x1080) og modtager 1080p signaler. Kontrastforholdet specificeres til lovende 3000:1 i statisk kontrast og 15.000:1 i dynamisk kontrast. Lysstyrken kan også justeres automatisk i forhold til omgivelsernes lysintensitet ved at de måles gennem en lille lyssensor på skærmens front.

Lyden på de nye modeller leveres af 2x7,5 Watt højttalere og en subwoofer på 15 Watt. Af input finder man blandt andet 2 HDMI indgange, en USB port, komponent, 2 scart m.fl.
Sharps billedforbedringskredsløb hedder TruD HD, og er en videreudvikling af systemet fra XD1 serien.

Modellerne skal angiveligt lande i løbet af august. På nuværende tidspunkt kender vi dog ikke de vejledende salgspriser for Danmark.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Disney+ har nu DTS:X lyd men kun få enheder understøttes

16 May 2024 |

Du kan nu spille Nintendo, PS1, Sega, C64 & flere spil på Apple TV

16 May 2024 |

Gode råd til at nedbringe opsvumlet streamingbudget

15 May 2024 |

LG dropper det sammenrullelige OLED TV

15 May 2024 |

Panasonic afslører nye Z90A, Z85A, Z80A OLED og W95A miniLED LCD TV

14 May 2024 |

Panasonics første Smart TV med TiVo lanceres in 24–65"

14 May 2024 |