Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStreamingudvikling er blevet mindre kundevenlig - FlatpanelsDK

Streamingudvikling er blevet mindre kundevenlig

25 Sep 2023 | Per Fanefjord Laursen |

Den eksplosive udvikling af streaming i de seneste 10-12 år er afløst af en mættet, afdæmpet udvikling, hvor et presset marked erkender, at forretningsmodellen ikke holder evigt.

Det mener BTs forbrugerredaktør, som til Flatpanels uddyber, hvilke observationer, han har gjort sig.

Niels Philip Kjeldsen
Niels Philip Kjeldsen, forbrugerredaktør på B.T. Foto: Bax Lindhardt
- "Markedet er trådt ind i en fase, hvor det handler om at stoppe deling af passwords, hæve priserne, sænke udgifterne og skabe reklame-pakker. Noget af uskylden er væk. Nu er det kold forretning, og det er ikke nødvendigvis kundevenligt," siger Niels Philip Kjeldsen, forbrugerredaktør hos BT, til Flatpanels.  - "Vi ser, at tjenesterne skærer indhold fra for at opnå besparelser, de hæver priserne over en bred kam, og de indfører produkter med reklamer. Det er uden tvivl logisk ud fra et rent forretningsmæssigt synspunkt. Tjenesterne har formentlig solgt deres produkter for billigt for at lokke kunderne ind. Nu er man nødt til at tjene penge." Læs også: Det hele er Wall Streets skyld, næsten!

Begynder at ligne tv-pakker

Niels Philip Kjeldsen er ikke desto mindre kritisk over for tjenesternes behov for at kapitalisere hårdt på kundebasen via reklame-produkter og prisstigninger. - "Streamingtjenester begynder mere at ligne de gamle tv-pakker, de disruptede for 10 år siden," siger han. 

Valgfrihed er intakt

Han er dog ikke blind for de positive aspekter for forbrugerne, nemlig at de reklamebaserede varianter er billigere end abonnement uden reklamer. Forbrugernes valgfrihed er også intakt. - "Jeg tror, der er mange streamingkunder, som netop elsker streaming, fordi de undgår reklameblokke, og derfor er det vigtigt, at det produkt fortsat eksisterer." Niels Philip Kjeldsen erkender, at det er fornuftig af tjenesterne at skabe billigere alternativer i en inflationstid. - "Det fortjener ros, for det imødekommer en forbrugerefterspørgsel. Mit generelle indtryk er blot et streamingmarked, der er mere mudret, fragmenteret og måske også udhulet. Vi er forbi den tid, hvor det vigtigste var at udkomme med den næste Sopranos eller næste Game of Thrones." Læs også: Disney+ varsler prisstigning i Danmark, reklamepakke i nov.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Test: Samsung HW-Q995D (Q990D)

31 Oct 2024 |

Google TV har nu også reklamer i 'kun apps'-tilstand i Danmark

31 Oct 2024 |

Opdateret: Nu 83 bekræftede 'PS5 Pro Enhanced'-spil

31 Oct 2024 |

DRTV efter hård kritik: Vi ligner ikke Netflix og HBO

30 Oct 2024 |

Ny Mac mini med M4 Pro har både DisplayPort 2.1 og HDMI 2.1

30 Oct 2024 |

SkyShowtime har nu 4K, HDR10 og match af billedfrekvens

29 Oct 2024 |