Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouSee Play lanceres som nyt tv-tilbud uden grundpakke og boks - FlatpanelsDK

YouSee Play lanceres som nyt tv-tilbud uden grundpakke og boks

01 Sep 2022 | Rasmus Larsen |

YouSee Play lanceres i september som et nyt tv-tilbud fra YouSee, der er mere fleksibelt. Det vil sige uden grundpakke og behov for tv-boks. Og uden sportskanaler, hvis man ønsker det.

Det nye tilbud fra YouSee, som over de seneste år har mistet flere hundredetusinde tv-pakker, lanceres for at imødekomme danskernes ændrede vaner og efterspørgsel på fleksibilitet i et tv-marked, hvor der kontinuerligt kommer nye streamingtjenester til. Idéen er, at man med YouSee Play kan sammensættes kanaler og indhold fra forskellige streamingtjenester på mere fleksibel vis.

- "Vi tilbyder nu et underholdningsprodukt, der i langt højere grad afspejler den enkelte husstands behov, så medlemmer i husstanden får fuld valgfrihed til en attraktiv pris og kun betaler for det, de har lyst til at se. Hvis de f.eks. ikke er til sport, gør vi det nu muligt at slippe for at betale for dyrt sportsindhold, som de i virkeligheden ikke ser. YouSee Play er også et tilbud til dem, der vil frigøre sig af tv-boksen og have et fuldt ud digitalt forbrug gennem apps, så man kan se sit foretrukne indhold, når som helst og hvor som helst man vil," siger Christian Morgan, CEO for YouSee.


Uden grundpakke men høj grundpris

YouSee oplyser, at YouSee Play ikke har en grundpakke med faste kanaler, men der er dog stadig en grundpris på 299 kroner om måneden. De yderligere prispunkter oplyses ikke. Samtidig er det muligt at fravælge sportskanaler og tv-boksen, hvis man ønsker det. YouSee Play kan i stedet bruges som en ren streamingtjeneste, formentlig på Apple TV, Android TV og Smart TV. Ud over grundpakken, så lyder det til forveksling som Nuudays eksisterende produkt YouTv. Det oplyses ikke, hvordan en pakke YouSee Play sammensættes. YouSee og YouTv opererer i dag med point-løsninger. Netflix, Viaplay, TV2 Play, HBO Max og Disney+ kan alle vælges til som en del af pakken, men flere af disse vil sandsynligvis skulle streames i deres respektive apps. Vi jagter yderligere detaljer om YouSee Play, som kan købes fra slutningen af september.

Om YouSee Play

- Fuld fleksibilitet og valgfrihed fra 299kr. om måneden - Kan tilgås via tv-boks og app på et hvert af familiens enheder - Eneste danske udbyder med de fem mest populære streamingtjenester; Netflix, Viaplay, TV 2 PLAY, HBO Max og Disney+ - Kan købes fra slutningen af september. Antenne- og boligforeningsforeningskunder vil få mulighed for at få YouSee Play på et lidt senere tidspunkt
Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

22 May 2024 |

MicroLED-monitorer rykker nærmere

22 May 2024 |

Sonos Ace virker også som Dolby Atmos-hovedtelefoner til film

21 May 2024 |

Discoverys kanaler vender tilbage hos YouSee

21 May 2024 |

Så er Max åben i Danmark

21 May 2024 |

Ny Max app findes til disse enheder – se også UHD-support

21 May 2024 |