Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDisney+ fjerner 'Avatar' forud for biograf-genudgivelse i 4K HDR & 3D - FlatpanelsDK

Disney+ fjerner 'Avatar' forud for biograf-genudgivelse i 4K HDR & 3D

24 Aug 2022 | Rasmus Larsen |

Disney har grådigt besluttet at fratage sine 152 mio. Disney+ abonnenter mulighed for at gense Avatar som optakt til 2'eren. Avatar genudgives i biografen i 4K HDR og 3D.

Til stor skuffelse for fans fjernede Disney+ i sidste uge Avatar fra sit bibliotek i Danmark og andre lande. Årsagen? Vi har nu i bogstavelig og billedlig forstand fået et klarere billedet.

Avatar vender tilbage i udvalgte biografer den 22. september i Europa og den 23. september i USA. Til lejligheden er filmet opfrisket i 4K HDR. Den vil desuden blive vist i 3D, IMAX og 4DX.

- "James Camerons Academy Award-vindende 2009 episke eventyr Avatar, den mest succesrige film nogensinde, vender tilbage til biograferne fredag ​​den 23. september i fantastisk 4K High Dynamic Range. Filmen vil spille i biograferne i en to-ugers begrænset periode," siger Disney.

Nordisk Film i Danmark har den på programmet i 4DX, men CinemaxX har den ikke pt. stående på IMAX-listen.


HDR i biografen?

Kun en håndfuld biografer verden over er udstyret med LED-skærme, som er i stand til at fremvise film i HDR-kvalitet. Det vil næppe ændre sig i nærmeste fremtid, idet biografkæder som AMC, Cineworld og Cinemark kæmper for at holde sig ovenvande pga. massiv gæld. Dolby Cinema, som ikke er kommet til Danmark, ligger et sted imellem SDR og HDR i hvad branchen ynder at kalde EDR (Enhanced Dynamic Range). Der findes ingen biografer i Danmark, som er i stand til at fremvise film i HDR. Læs også: HDR i biografen kan kræve opgør med traditioner Det er forventningen, at Avatar senere vender tilbage på Disney+, men det er ikke desto mindre en grådig beslutning at fratage abonnenter muligheden for at gense en film fra 2009 som optakt til efterfølgeren – det bliver forhåbentlig ikke en tendens. Filmen kan stadig lejes og købes på bl.a. Apple TV appen og Blockbuster. Avatar 2: The Way of Water får premiere i danske biografer d. 14. december 2022.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sharp trækker sig fra produktion af skærmpaneler

23 May 2024 |

'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

22 May 2024 |

MicroLED-monitorer rykker nærmere

22 May 2024 |

Sonos Ace virker også som Dolby Atmos-hovedtelefoner til film

21 May 2024 |

Discoverys kanaler vender tilbage hos YouSee

21 May 2024 |

Så er Max åben i Danmark

21 May 2024 |