Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple frigiver iOS/tvOS 13.2 med nye AirPlay, HomeKit funktioner - FlatpanelsDK

Apple frigiver iOS/tvOS 13.2 med nye AirPlay, HomeKit funktioner

29 Oct 2019 | Rasmus Larsen |

Apple har frigivet iOS og tvOS 13.2 med 'Automatisk AirPlay til TV', support af AirPlay 2-enheder i HomeKit-scener samt bedre kontrol over Siri-optagelser.

tvOS 13.2 til Apple TV

Version 13.2 af tvOS er en mindre opdatering, der følger i kølvandet på septembers tvOS 13 med Arcade, en opfrisket hjemmeskærm, multibruger-funktion, nye skærmskånere samt understøttelse af Xbox og PlayStation controllere. Med iOS og tvOS 13.2 er den forsinkede AirPlay 2 / HomeKit integration blevet klar. Dette tillader brugere at inkludere enheder som Apple TV, HomePod og kompatible TV fra andre producenter i HomeKit-scener og automatiseringer i hjemmet. Hvordan det fungerer kan du læse mere om her.

AirPlay 2 support ii HomeKit

Herudover kan man nu vælge 'Brug automatisk AirPlay til TV', hvilket lader en iPhone eller iPad "finde og automatisk oprette forbindelse til ofte brugte AirPlay-fjernsyn i nærheden, når der afspilles indhold i apps, du regelmæssigt bruger med AirPlay". Foruden Apple TV-boksen, så bør dette fungere med kompatible Samsung og LG TV - og senere Sony TV. Læs også: Oversigt: TV med AirPlay 2, HomeKit og Apple TV app

AirPlay & Handoff iOS 13.2

Afslutningsvis giver tvOS 13.2 brugerne bedre kontrol over Siri-optagelser, så man nu manuelt skal acceptere deling. Det sker efter Apple - ligesom konkurrenterne - kom i modvind for at optage og lytte til samtaler med Siri, uden at have gjort dette klart overfor brugerne. I første omgang er dette dog ikke relevant for danskere, da Siri endnu ikke taler dansk på Apple TV. Version 13.2 af tvOS kan hentes gratis til Apple TV HD (2015) og Apple TV 4K (2017). Opdateringen lander kun et par dage forinden selskabets lancering af egen streamingtjeneste Apple TV+.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sharp trækker sig fra produktion af skærmpaneler

23 May 2024 |

'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

22 May 2024 |

MicroLED-monitorer rykker nærmere

22 May 2024 |

Sonos Ace virker også som Dolby Atmos-hovedtelefoner til film

21 May 2024 |

Discoverys kanaler vender tilbage hos YouSee

21 May 2024 |

Så er Max åben i Danmark

21 May 2024 |