Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNy filmtjeneste vil sætte fokus på filmperler - FlatpanelsDK

Ny filmtjeneste vil sætte fokus på filmperler

17 May 2017 | Rasmus Larsen |

En ny streamingtjeneste kaldet Filmlounge, der lanceres indenfor de næste par måneder, vil satse på at gøre smalle ”fantastiske filmperler brede”. Film skal udlejes enkeltvis i stil med iTunes og Blockbuster. Det skriver MediaWatch.

Filmlounge til de smalle film

Bag den kommende streamingtjeneste Filmlounge står bl.a. en kvinde med en fortid i Det Danske Filminstitut samt to unavngivne partnere. Det skal være en rendyrket filmtjeneste, hvor man søger hen, hvis man ønsker en pause fra Hollywoods samlebånd.

- "Det bliver ikke de brede film, vi kommer til at køre med. Men jeg har en drøm om at gøre de fantastiske filmperler brede. Og det er muligt. Hvis man tager ’Toni Erdmann’, så blev den set af over 100.000 mennesker i danske biografer. Jeg vil gerne tage kvalitetsfilm og brede dem ud," fortæller Pernille Munk Skydsgaard bag Filmlounge til MediaWatch.

Det er primært film i den såkaldte arthouse kategori.

Filmlounge


Intet abonnement

Det bliver ikke en abonnementstjeneste. Hos Filmlounge betaler man en lejepris på 19 til 49 kroner per film, ligesom det kendes hos iTunes og Blockbuster. Ambitionen er at starte med 300-500 film ved lanceringen og på sigt fylde flere på.

- "Vores eksistensberettigelse bliver, at vi i højere grad tager brugerne i hånden. Det kan jeg fortælle mere om, når vi er gået i luften. Men jeg tror, vi kommer til at skille os ud. Det, vi laver, synes jeg ikke, jeg har set andre lave, og det gælder både udvalget af film og måden at præsentere dem på," tilføjer Pernille Munk Skydsgaard.

Hvordan man skal få de omtalte film op på husets skærme, må vi vente med at få svar på.

Filmlounge skulle have været lanceret den 1. maj, men er blevet forsinket pga. teknikken. Planen er at lancere tjenesten i Danmark ”indenfor de næste par måneder”.

- Kilde: MediaWatch

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Første streamingtjeneste med Dolby Vision 2 bekræftet

06 Jan 2026 |

Google TV: Nye funktioner i 2026

06 Jan 2026 |

Er RGB LED en trussel mod OLED? Hvordan LG Display vil avancere OLED

05 Jan 2026 |

Hisense afslører next-gen 'RGB MiniLED evo' og 'RGBY MicroLED' teknologi

05 Jan 2026 |

Xbox Game Pass kommer til Google TV i år, ifølge TCL

05 Jan 2026 |