Samsung lancerer i 2017 en ny serie af LCD-tv, som de kalder ”QLED”. I segmentet nedenunder vil man kunne finde de mere prisvenlige MU9005, MU8005 og MU7005 serier af LCD-tv med 4K, HDR og Tizen-platform. Det skriver Tek.no.
LCD-tv positioneret under ”QLED”
Skærmene var ikke med på CES-messen, hvor Samsung som regel begrænser sig til at vise højdepunkterne. De er i stedet fremvist på det årlige Samsung Forum, hvor det europæiske modelprogram afsløres.
Modelserierne skal hedde MU9005, MU8005 og MU7005 i Norden. Der er tale om LCD-tv med 4K-opløsning og understøttelse af HDR (High Dynamic Range). Skærmene bygger på de samme teknologier, som har været udnyttet i forrige års JSx og KSx modeller og der lægges op til, at MUx skal sælges i samme prisklasse, hvorimod ”QLED” bliver højt prissat.
Det er med andre ord tale om tv-skærme, som henover året vil kunne erhverves til attraktive priser i mellemsegmentet, ligesom KS7005 og KS8005 kan i dag.
Billedkredit: Tek.no
Flere flade skærme i 2017
MU9005 er buet og kommer i 49, 55 og 65 tommer. MU8005 er flad og kommer i 49, 55, 65 og 75 tommer. MU7005 er ligeledes flad og kommer i 49, 55, 65, 75 og 82 tommer.
Forskellene på modelserierne kan ses i tabellen nederst.
Alle tre modelserier vil byde på Tizen-platformen. 2017 markerer tredje generation af Tizen. FlatpanelsDK har allerede kigget nærmere på nyhederne i Tizen i 2017. Platformen giver adgang til apps fra Netflix, Viaplay, HBO Nordic m.fl. Samsung fremhæver igen i år sin ”One Remote”, der kan lære at styre tilsluttede enheder. Porte og styreelektronik er placeret i en ”One Connect Mini”-boks for at gøre skærmene slankere og mere stilrene.
Herudover lanceres en række skærme i 6-serien, som skal hedde bl.a. MU6505, MU6405 og MU6205. Det er butikskædemodeller, som i praksis er mere eller mindre identiske. Forskellene ligger typisk i design eller en ekstra funktion. FlatpanelsDK bringer senere en oversigt over Samsungs 2017-modeller.
Samsung har endnu ikke afsløret priser på de nye tv-skærme, men de forventes på markedet i marts/april.
49, 55 og 65 tommer |
Buet LCD-panel |
Ultra HD-opløsning (3840x2160 pixels) |
HDR10 understøttelse |
Ultra Black-belægning |
Dobbelt tuner |
One Connect Mini-boks til stik |
360-design |
One Remote |
Tizen Smart TV |
49, 55, 65 og 75 tommer |
Fladt LCD-panel |
Ultra HD-opløsning (3840x2160 pixels) |
HDR10 understøttelse |
Ultra Black-belægning |
Dobbelt tuner |
One Connect Mini-boks til stik |
360-design |
One Remote |
Tizen Smart TV |
49, 55, 65, 75 og 82 tommer |
Fladt LCD-panel |
Ultra HD-opløsning (3840x2160 pixels) |
HDR10 understøttelse |
One Connect Mini-boks til stik | 360-design |
One Remote |
Tizen Smart TV |
- Kilde: Tek.no