Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBlockbuster tilføjer download-funktion til film & serier - FlatpanelsDK

Blockbuster tilføjer download-funktion til film & serier

09 Oct 2015 | Rasmus Larsen |

Blot en dag efter, at YouSee-direktøren meldte en download-funktion på vej, er en af TDC’s andre tjenester blevet klar. Der er i dag frigivet en opdatering til Blockbuster app’en, som gør det muligt at downloade film og tv-serier.

Se film og serier når du er offline

Blockbuster blev lanceret for knap et år siden som digital filmbutik og konkurrent til Apple iTunes og Google Play Film. TDC tilføjede for nylig tv-serier til udvalget, men tjenesten betegnes dog stadig som ”beta”.

I dag får tjenesten en større opdatering, der tilføjer muligheden for at downloade film og tv-serier til en telefon eller tablet. På den måde kan man se filmene, når man er offline i Danmark eller udlandet.

Blockbuster på iPad


Opdateringen er indtil videre kun frigivet til iOS. Her kræver det en iPhone, iPod eller iPad med iOS8 eller nyere. Opdateringen kommer indenfor et par dage til Android, oplyser TDC. Når man downloader film eller tv-serier til offline-brug, kan man ikke bruge Airplay og Chromecast. Indholdet kan kun ses på den enhed, som man har downloadet det på.

Blockbuster-tjenesten kan i dag ses på PC, mobile enheder, Smart TV og spilkonsoller. Læs mere om Blockbuster her.

TDC oplyser om opdatering ver. 1.3:
  • Download dine købte film og serier
  • Se dine film og serier, også når du er offline
  • Se dine film og serier når du er på ferie i udlandet
  • Downloadede film og serier kan ses på din iPhone eller iPad
  • Kræver iOS 8 eller nyere
  • Chromecast og Airplay kræver stream af film og serier og supporteres ikke på downloadede film og serier

  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Nordisk Films hjemmeudgivelse mangler også Dolby Atmos

    05 May 2026 |

    Samsung Display fremviser seneste EL-QD (NanoLED) prototyper

    05 May 2026 |

    LG Display afslører 3rd Gen Tandem OLED og nye paneler

    05 May 2026 |

    Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

    05 May 2026 |

    Steam Machine-konsollen får nok HDMI 2.1 alligevel

    04 May 2026 |

    Netflix bøjer sig for biograferne: 'Narnia' får 45 dages eksklusivitet

    04 May 2026 |