Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTCL hævder, at deres seneste TV har "over 90% af Rec.2020" - FlatpanelsDK

TCL hævder, at deres seneste TV har "over 90% af Rec.2020"

11 Sep 2015 | Rasmus Larsen |

På IFA 2015 udstillede TCL en tv-skærm, som angiveligt kan gengive over 90% af Rec.2020 farverummet, som er næsten dobbelt så stort som Rec.709, der bruges i traditionelle tv-skærme. Det er muligt vha. QD Vision’s "quantum dot"-teknologi.

Rec.2020 er et meget større farverum

Tv-skærme bruger i dag Rec.709 farverummet, som blev fastlagt i slutningen af 90’erne. Rec.709 indeholder imidlertid kun en mindre del af de farver, som det menneskelige øje er i stand til at se (bemærk grafen til højre). Tv-producenter er for nylig kommet tæt på DCI P3, der bruges i biografer.

Rec.2020 er endnu større og kinesiske TCL hævder, at de er meget tæt på at understøtte farverummet til fulde, flere år inden branchens fastsatte år 2020-mål – deraf navnet. TCL og QD Vision udstillede således tv-skærmen med understøttelse af "over 90% af Rec.2020" på dette års IFA-messe. Tv’et bruger den såkaldte quantum dot – eller nanokrystal – teknologi fra QD Vision.

- “We are on a clear path to achieving the full Rec. 2020 standard, and we look forward to our continued work and expanded relationship with TCL,” siger Matt Mazzuchi, ansvarlig hos QD Vision.

Ingen tv-skærme er i dag i stand til at gengive det fulde Rec.2020.

TCL TV med 90% Rec.2020


Vi så skærmen på IFA og den var afgjort lysstærk og farverig, og kunne gengive mange nuancer, som traditionelle skærme ikke kan, men vi kan naturligvis ikke bekræfte påstanden før vi får taget et nærmere kig. Det er alligevel meget positivt, at TCL er tæt på at realisere fremtidens farverum allerede i år. Rec.2020 kan hæve billedoplevelsen markant, såfremt indholdet også findes. TCL fremviste også dette dataark.

Det ser ud til, at 2020 kommer før 2020.

TCL TV med 90% Rec.2020


Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Samsung TV får Google Cast (Chromecast)

03 Apr 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i april

03 Apr 2026 |

Det her er ikke længere en Xbox

02 Apr 2026 |

Netflix nedgraderer sin Apple TV app: Hvad du mister

02 Apr 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

02 Apr 2026 |

Fra film til serier: Vinterbergs tredje serie lander på Netflix

01 Apr 2026 |