Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBenQ lancerer 27" SW2700PT med AdobeRGB til fotografer - FlatpanelsDK

BenQ lancerer 27" SW2700PT med AdobeRGB til fotografer

21 Jul 2015 | Rasmus Larsen |

BenQ har lanceret en ny skærm til fotografer. Den bruger et IPS-panel til at gengive nøjagtige farver i både AdobeRGB og sRGB farverummene. Dermed udfordrer BenQ for alvor de andre producenter af professionelle skærme.

BenQ lancerer SW2700PT

BenQ tror på, at de har skabt en skærm, der kan appellere til fotografer. De fremhæver den præcise farvegengivelse ved f.eks. naturfotografering pga. understøttelse af AdobeRGB-farverummet, der indeholder flere af de farver, som mennesket kan se, end det normale sRGB-farverum. Særligt i de grønne toner.

BenQ SW2700PT


SW2700PT har et IPS-panel og en opløsning på 2560x1440 pixels. Farverne håndteres af en 14-bit LUT (look-up tabel) og skærmen er kalibreret fra fabrikken med en maksimal afvigelse på delta 2. Dermed er farveafvigelser så lave, at øjet ikke kan se forskel. Farvetabellen kan hardware-kalibreres og skærmen leveres med software hertil. Der understøttes kalibreringsenheder fra X-Rite og Datacolor, og skærmen kan desuden leveres med en skyggehætte, som ses på billedet herover.

BenQ er primært kendt for kontor- og gamerskærme. Med SW2700PT vil selskabet markere på den professionelle front og konkurrere med producenter såsom Eizo, NEC, LG og Samsung.

BenQ SW2700PT er sendt ud i USA for $800 dollars. Den lanceres også i Europa og Asien, men den danske pris kendes endnu ikke. Flere oplysninger findes på benq.com.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nvidia løfter spil-streaming i headset med 4K 120fps, foveated streaming

11 Mar 2026 |

Sonos introducerer nye Era 100 SL og Play højttalere

10 Mar 2026 |

TCL's første OLED-monitor har slankt 6,4mm design

10 Mar 2026 |

TV 2 Play-brugere oplever problemer med svingende lyd

10 Mar 2026 |

Loewe lancerer Vega-serie af 4K LCD TV

10 Mar 2026 |