Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGoogle tilføjer Ultra HD og HEVC support i Android 5.0 - FlatpanelsDK

Google tilføjer Ultra HD og HEVC support i Android 5.0

20 Oct 2014 | Rasmus Larsen |

Den næste version af Android, kaldet 5.0 eller Lollipop, skal ikke kun drive mobiler. Den skal også danne grundlaget for Google’s store satsning på tv-skærmen. To grundpiller lægges nu med understøttelse af Ultra HD og HEVC. 

Android TV tager form

Det er helt andre spilleregler der gælder på den store skærm i stuen end på den lille mobil i lommen. Google er derfor også ved at udvide systemet forud for den store lancering i foråret 2015, hvor Sony, Philips og Sharp lancerer tv-skærme baseret på Android TV.

Google Nexus Player


Android TV tilbyder tv-apps og spil i en simpel brugerflade. I Android TV kan man kun bruge de apps, som er udviklet specifikt til tv-skærmen, men Google pointerer, at det er nemt at gøre. Android TV vil også understøtte Ultra HD og HEVC fra start, bekræfter Google nu. De skriver:

- ”State of the art video technology with support for HEVC to allow for UHD 4K video playback, tunneled video for high quality video playback on Android TV and improved HLS support for streaming”

Ultra HD har fire gange flere pixels end Full HD. HEVC er et nyt komprimeringsformat, som kan levere samme billedkvalitet ved halvt dataforbrug ift. mpeg4 (H.264). En spillefilm fra en streamingtjeneste kan således reduceres fra f.eks. 2 GB til 1 GB uden at det går ud over billedkvaliteten. HEVC er også den officielle efterfølger til mpeg4.

Google refererede tidligere til understøttelse af 10-bit farver, men den reference er sidenhen slettet fra den officielle supportliste.

Google lancerer senere på året Nexus Player-boksen, som bliver den første boks med Android TV. Den vil ikke understøtte Ultra HD og det tyder heller ikke på, at HEVC er understøttet. Tv-skærmene forventes lanceret omkring marts/april 2015. Læs mere om Android TV her.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hisense først med Dolby Vision 2: Opdatering ruller ud nu

07 Aug 2026 |

TV-skærmen bliver en hub for trådløs surroundlyd

07 Aug 2026 |

Netflix i 4K nu endelig understøttet i Google Chrome

07 Aug 2026 |

Du kan nu spille Xbox-spil uden en konsol på Hisense TV

06 Aug 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på HBO Max i august

06 Aug 2026 |

Guide: Sådan får du nemt dine billeder op på TV'et

05 Aug 2026 |