Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMicrosoft vil gøre touch-skærme langt hurtigere - FlatpanelsDK

Microsoft vil gøre touch-skærme langt hurtigere

12 Mar 2012 | Rasmus Larsen |

Alle touch-skærme – eller berøringsfølsomme skærme – har i dag en lille forsinkelse fra de berøres til de reagerer. Microsofts udviklingsafdeling har sat sig for at gøre touch-skærme ekstremt hurtige og reducere forsinkelsen til blot 1 ms (millisekund).

1 ms Touch-skærme

Microsoft Applied Sciences Group forsker i ny teknologi; blandt andet touch-skærme. De drømmer om en fremtid, hvor touch-skærme i smartphones, tablets og andre produkter bliver lynhurtige.

Microsoft vil gøre touch-skærme betydeligt hurtigere
Microsoft vil gøre touch-skærme betydeligt hurtigere


Microsoft noterer sig, at de fleste skærme i tablets og smartphones har input lag (forsinkelse) på 100 ms eller derover. I videoen nedenfor demonstrerer Microsoft forskellen på hhv. 100, 50, 10 og 1 ms – og forskellen er større end man tror. Selve demonstrationen er dog ikke foretaget på en touch-skærm, men i stedet en overflade, hvorunder der sidder en projektor. Microsofts demonstration viser således også, at Microsoft ikke er i mål, men der er i stedet opstillet et mål om at nå 1 ms i fremtiden.

Microsofts påstand om, at nutidens smartphones og tablets har input lag på over 100 ms er ikke falsk. Der frigives godt nok ikke specifikationer, og input lag måles sjældent på touch-skærme. Input lag er i øvrigt ikke kun afhængigt af skærmen, men også processoren og styresystemet, men f.eks. Toms Hardware noterer sig, at iPhone 4 havde input lag på 120-140 ms, mens iPhone 4S byder på 80-90 ms. Det foreslår, at processoren har bidraget betydeligt fra 4 til 4S. Det bemærkes også, at hvis der udføres f.eks. 4 berøringer i træk, så vil den 2. typisk have større forsinkelse end den 1., og den 3. og 4. vil medføre yderligere input lag i forhold til d. 2.

Styresystemet kan dog også være en flaskehals og en Android-programmør fortæller, hvordan Android-styresystemet ikke giver førsteprioritet til berørings-kommandoer. På den måde udføres visse andre processer, der står i kø før berøringen, først. Det skyldes ifølge kilden, at Android oprindeligt var designet til knapper og at understøttelsen for berøringsskærme først er lagt ind senere i koden.

Se selv Microsofts video herunder og bedøm selv:


Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LG vil også satse på 'micro RGB' LCD TV

06 Nov 2025 |

Første 1000Hz monitorer forventes klar i 2026

06 Nov 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i november

06 Nov 2025 |

B&O lancerer ny soundbar: Beosound Premiere

05 Nov 2025 |

8K kan give en synlig forskel, ifølge ny forskning

05 Nov 2025 |