30. jan 2007, 22:57
#14308
Ved godt det er en gammel tråd at puste liv i, men gør det nu alligevel.
Jeg har nemlig lige købt en L2000C :-)
Jeg købte skærmen ud fra følgende punkter
1) En skærm med "god plads" - det vil sige min 20" i 1680*105 eller 1600*1200
2) En skærm der kan bruges til spil - også FPS
3) Max 3500,-
4) Mulighed for at bytte, ved bare én pixelfejl.
Jeg var inde og kigge på den nye bølge af 22" WS skærme, men hørte for meget dårligt om bl.a. farverne.
Efter lidt research, besluttede jeg at jeg ikke ville have skærm med TN panel.
I forbindelse med spil, blev det klart at jeg ikke kan køre alle spil i native i en af de to opløsninger nævnt i punkt 1 og så faldt valget naturligt på at det skulle være en 20" i 4:3 format, da den jo skalerer fint fra 1600*1200 til 800*600.
Tre kandidater stod jeg med til sidst:
* Dell 2007FP
* Acer 2023
* og så selvfølgelig LG L2000C
Dell'en har jeg tidligere haft på arbejde og jeg synes det er en meget lækker skærm - men tanken om uhyrlige omkoster ved at sende skræmen retur ved evt. pixelfejl, sammen med prisen, udelukkede den.
Acer faldt fra, dels fordi der et eller andet sted i mit hoved står "Discount" på udstyr fra Acer (Undskyld hvis jeg støder nogen) og del fordi jeg aldrig fandt en rigtig test af den.
Så var der LG tilbage.
Sørme om ikke der var en fin test her på flatpanels og sørme om ikke min lokale PC pusher havde en på lager til fornuftig pris.
Jeg har så hentet den i dag, med en ekstra aftale om at jeg har 14 dages returret.
Skærmen har nu afløst min GAMLE Compag P1210, som vist nok er 21" triniton.
Det første der slår én er lyset. Der er meget power på, når man er vant til en gammel CRT :-)
En lyn justering ud fra anbefalingerne i testen har gjort at jeg ikke kniber øjnene sammen, når jeg sidder og kigger på den nu :-)
Jeg har kørt testværktøjet her fra siden.
Jeg er LANGT fra ekspert, men er imponeret over de mørke nuancer - det mener jeg ellers ikke er S-IPS panelernes stærke side... (?)
De lyse gradienter har jeg sæere ved at skælne fra hinanden.
Så har der været meget snak om dithering (staveplade?).
Jeg har p.t. kun kørt over DVI, og jeg synes helt klart der er linier i gradienterne i de mørke farvenuancer.
Når jeg tester bevægelser, synes jeg det er nemt at fremprovokere slør på både forside og bagside af objektet, men det passer vel også meget godt med at S-IPS har nogenlunde lige lang respons på rise og fall.
Jeg har spillet 5 minuter CS 1.5 og har ikke bemærket noget der. (jeg regner med at få spillet lidt mere i weekenden, så vender jeg tilbage med lidt mere)
Udseendet er der ikke meget spræl over. Rammen er af plastic i Alu-look, men det virker ikke billigt.
Foden i sig selv er meget stabil, men samlingen mellem fod og sokkel virker lidt løs.
Den øverste del af foden er i sort plast, som sidder på en metalbund. Den er meget nem at dreje.
Skræmen er ligeledes nem at indstille i højde og "tilt".
Faktisk er jeg indtil videre meget tilfreds.
Det eneste der er lidt "træls" er at den skide power diode skal være så pokkers kraftig.
Den meget moderne skarpe blå farve, når den er tændt generer mig en del - men det kan vel klares med et stykke tape ;-)
Jeg vender tilbage, når jeg har brugt den en rum tid.
beklager evt. stavefejl og trykfejl - der er ikke læst korrektur :-)