Debat af spilkonsoller, hvad angår både spildelen og medieafspilningsdelen

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#193696
Det er svært at blive klog på, hvad der vil være med og hvad der ikke kommer med i de nye konsoller. Begge producenter har ændret meninger, men har er i hvert fald hvad der er bekræftet.

Hverken PS4 eller Xbox One vil understøtte 3D Blu-ray ved lancering.

De to spilkonsoller understøtter heller analog video-output, kun HDMI. Så de kan ikke tilsluttes til f.eks. billedrørs-tv, som man kan i dag med de nuværende konsoller. Det er værd at tage med, hvis man f.eks. slæber sin konsol med i sommerhuset ind i mellem.
Af allo
#193709
ja til nyt Uncharted spil :)

et eller andet sted så er det vel ok (det med "...De to spilkonsoller understøtter heller analog video-output, kun HDMI..." ved godt at du mente 'heller ikke...' :) ) - fortid er vel fortid...

"...hverken PS4 eller Xbox One vil understøtte 3D Blu-ray ved lancering."

- det forstår jeg til gengæld ikke (der kommer - garanteret - og dog...- måske! - en update men enten så er blue-ray der sidder i noget mystisk noget ((vil holde øje med det link som du har postet - og tak for det :) - )) eller så er det lidt pprryyy fra - især Sony's side...)
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#193710
Ja, man må næsten forvente, at 3D Blu-ray kommer i en senere opdatering.

Sony var jo en af de store fortalere for 3D, men det er da ret tydeligt efter PS4 er præsenteret, at de ikke er særlig begejstrede for det længere. Der er nærmest ikke talt 3D i nogen af præsentationerne fra Sony - heller ikke rigtig fra spiludviklerne.
Af allo
#193724
det er jo lige det...- plus så burde det næsten være standard efterhånden (især når man tænker på spil og div.projekter...) - ellers så pas...- kan ikke komme på en mere eller mindre logisk forklaring bag (til at starte med) 'minus 3D' - det burde være lige til for Sony (og også for Microsoft)

CAV blu-ray uden et navn...- lidt har jeg fundet ud af:)
Af T_skaaning
#193807
Rasmus - to spørgsmål:

- Først kort: Når man ser bort fra loading-hastighed, er alle blu-ray-afspillere da ens? Her tænker jeg på billedkvalitet generelt: skarphed, farve osv osv.. Og også hvor glat afspilningen foregår.. Her kan et passende spørgsmål jo være om blu ray afspilleren har indflydelse på hvor vellykket en 24p-afspilning er, eller om det kun er TV'et der spiller en rolle her. Mit indtryk er at blu-ray-afspilleren ingen rolle spiller, men at det kun er TV'et der er dikterende her, men jeg tager måske fejl? Hvis, har du da nogen indsigt i, hvor god PS 4's blu-ray afspiller er? Lydkvaliteten går jeg ud fra kun er betinget af deformater, der understøttes.. Altså DTS, True HD (hvad de nu hedder de forskellige formater)..

- Dernæst: Jeg har selv en xbox 360 pt og kun oplevet ps 3 hos venner, men jeg har altid være dybt skuffet af hvor få video-indstillinger der er på 360, når man afspiller en DVD, og i den forbindelse imponeret af, hvor relativt meget man kan indstille på PS 3 og ligeledes hvor bred en understøttelse der er af forskellige lydformater og videoformater. Så vidt jeg husker kan man indstille alt muligt forskelligt på PS 3 i forbindelse med lyd og billede.. Tror du samme mønster vil gøre sig gældende på PS 4 og Xbox one?

Tak =)
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#193808
T_skaaning: For kort at kommentere på det med Blu-ray, så ja. Der er ingen forskel i billedkvalitet så længe Blu-ray-afspillere gør det _korrekt_. Altså tager signalet og sender det videre som standarden foreskriver. Det gør langt de fleste afspillere, selv meget billigere afspillere. Mht. lyd, så ja, så længe formaterne supporteres og håndteres korrekt, så er der heller ikke forskel her. Men husk, at de kan dekodees i både afspilleren eller sendes råt videre.

Desværre har vi senest set en tendens til at high-end Blu-ray-producenter er begyndt at indbygge billedforbedringssystemer, som dem der er i tv-skærme, ind i afspillerne. Ironisk nok betaler man så for det samme, som man normalt søger at undgå på sit tv. Det er en debat som kan ophidse ret mange, som har smidt penge efter produkterne.

Men når det er sagt, så kan der naturligvis være forskel i hvor hurtigt Blu-ray-drevet læser (og starter op), hvor højt det støjer osv. Der er også forskelle i holdbarhed og naturligvis i betjening og ikke mindst ved afspilning af DVD, som jo skal opskaleres og de-interlaces.


Jeg tror egentlig Xbox One bliver en mere komplet medieafspiller end Xbox 360. Det lægger de jo også op til i den måde den er lavet på. Xbox 360 ramte lidt skævt lige i starten, fordi de startede med at satse på HD-DVD. Men jeg tror også PS4 bliver en ganske udmærket medieafspiller. Begge maskiner ser bare ud til at mangle en del i starten, som nok tilføjes senere via opdateringer.
Af T_skaaning
#193818
@Rasmus:

Ja tak, jeg har stadig en HD-DVD-afspiller liggende til min Xbox 360 og to film :D.

Tak for svaret!
Af Stef
#194065
Rasmus Larsen skrev: Det som jeg til gengæld undrer mig over er at både PS4 og Xbox One "kun" kommer med n-standarden af WiFi. Hvorfor ikke integrere den hurtigere ac-standard med det samme? Den er så småt på vej ud i markedet og hvis de vil have konsollerne til i høj grad at benytte internettet til spil, tv-tjenester og meget andet, så skal der da bare fuld blæs på internet-forbindelsen - også selvom man er tilsluttet via WiFi.

En nyere og mere avanceret standard af protokollen betyder højere omkostninger for Sony og dermed forbrugeren. Playstation er dyr nok i forvejen. 802.11ac understøtter desuden ikke 2.4GHz og omvendt er der nok mange der stadig bruger ældre routere. Især hvis man benytter den router som udbyder har givet med, da de som regel er de billigste og dermed mest skrabede de kan få fat i. Sony kunne selvfølgelig implementere begge protokoller, som man har set før i tiden på netværksenheder. Men det betyder bare endnu højere omkostninger.
Hvis streaming på WLAN alligevel ikke er en mulighed, kan jeg ikke se at man vinder meget ved den hurtigere WIFI standard. Jeg har endnu ikke oplevet network latency som værende et problem på mit WIFI, men derimod og typisk, som serverside problem.

Som du selv siger, er standarden kun så småt ved at blive udbredt. Jeg kan nu sagtens forestille mig at det bliver inkluderet i en opdatering om nogle år, hvor det er relevant og prismæssigt er blevet mere overkommeligt for Sony.
Det kan selvfølgelig også være at de lige præcis tænker fremad, da 802.11ad skulle ramme planeten i starten af 2014. Og her snakker vi galoperende 7 Gbit/s (næsten)! Det får 802.11ac standardens knap 1 Gbit/s til at bringer tankerne tilbage til dial-up forbindelses dage. :D


PS. Jeg ejer kun en PS3 og bruger derfor lige Sony som eksempel. Samme princip gør sig selvfølgelig gældende for Microsoft og alle andre.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#194279
Ja, det er selvfølgelig begrænset potentiale lige nu. Jeg har heller ikke selv en ac router endnu, men det kaster jeg penge efter, når mine primære enheder (smartphone, tablet og tv-bokse) er klar. Derfor så jeg også gerne, at PS4 var med.

Men med øje for at PS4 skal holde så mange år som den skal, synes jeg ikke det er for meget at forlange, at Sony gør en smule for at fremtidssikre deres konsol- ikke mindst taget i betragtning af, at de lægger op til langt mere brug af PSN, streaming af spil osv.

Det kan selvfølgelig komme i PS4 Slim, men det hjælper bare ikke alle os der har købt nu :)