Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#56363
Det er fordi sRGB ikke er målet for kalibreringen. sRGB farverummet er blot indtegnet i spektret som sammenligningsgrundlag.
Af Mr_Mo
#56397
yakken skrev:Det er fordi sRGB ikke er målet for kalibreringen. sRGB farverummet er blot indtegnet i spektret som sammenligningsgrundlag.
Er det så bedre, at resultatet viser et bredere farverum? Kan det ikke give anledning til forskellige farver hos forskellige skærme, selvom dE er under 1?
Af fkj
#56462
Hvad er så målet for kalibreringen? Hvilke farver siger I efter (og udregner dE i forhold til), hvis det ikke er sRGB?

mvh Frank
Af bantam
#56611
Man må antage, at der kalibreres efter PAL-standarden, da sRGB-gamut'en, der svarer til HD-gamut'en (rec.709), iflg. ovenstående ikke er målet.

sRGB taler bl.a. mere om omgivelserne end rec.709 gør.
Af fkj
#56676
Det giver vel næppe mening at vurdere en monitor ud fra PAL. Standarden for monitorer er sRGB, hvis ikke andet er angivet. I dag kan man også købe monitorer, der f.eks. følger AdobeRGB, men hvis man ikke bruger farvestyring vil en sådan monitor vise forkerte farver på f.eks. billeder.

Altså, hvis man skal kalibrere en "alm." monitor, skal den kalibreres efter sRGB.

mvh Frank
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#56684
Kalibreringen foregår efter det maksimale farverum, som skærmens belysning understøtter. 6500 K repræsenterer den farvetemperatur der kommer tættest på naturligt lys og hvidpunktet er det der sigtes efter (ved gamma 2.2). sRGB har ydermere også et hvidpunkt, der ligger samme sted, som når der kalibreres efter 6500 K (og PAL ligeså).

Hvid indeholder, som bekendt, både R, G og B, hvorfor du kan bestemme den korrekte indstilling af disse værdier, hvis du har valgt en given temperatur. Med extended gamut vil du dog komme ud for at farveskalaen omslutter mere end sRGB, hvilket måske er uhensigtsmæssigt, men det er ikke dét vi kalibrerer efter. Mange skærme med wide gamut har lidt svært ved at nå ned og kun ramme sRGB.
Af fkj
#56755
Altså I vil bruge skærmen i dens naturlige farverum, men tvinge den til et andet hvidpunkt, eller hvad?

Hvis så, giver det så mening? Jeg mener, alle folk der ikke bruger farvestyrede programmer (hvilket nok er de fleste), har jo brug for en monitor der er så tæt på sRGB så muligt for at få de rigtige farver.

I må vel også måle dE ud fra et eller andet standard farverum, for hvis I bruger skærmens naturlige farverum, vil dE vel være 0 per defination...

~Frank
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#56805
Nej, når du sigter efter en given hvid farve (6500 K ved gamma 2.2), så har du bestemt hvordan gammakurven skal være.
Af bantam
#56810
Jeg tror, at spørgsmålet går på, hvilken gamut I sigter efter.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#56812
fkj skrev:
I må vel også måle dE ud fra et eller andet standard farverum, for hvis I bruger skærmens naturlige farverum, vil dE vel være 0 per defination...
Nej da. Det er en stor misforståelse.

dE er forskellen på den farver _der bør vises_ (ud fra grafikkortets information) og den farve _der rent faktisk vises_ visuelt for brugeren. Dette har intet med farverummet at gøre. Det er blot en angivelse for, hvor store afvigelser der er i den visuelle del af billedet.
Det svarer lidt til en lineal. Placer dig på 0,0 mm og gå så ud til en given position på linealen, så har man dE værdien.

Farverum måles blot for skærmen, som den nu viser det. Det er ofte en ulempe, at skærmen har et stort farverum, hvis man vil arbejde med et mindre, men sådan er udviklingen nu engang. Hvis man kunne indstille farverummet direkte, så ville jeg også måle lidt på dette, men desværre styres dette typisk af backlight og således ikke af panelet eller software.

Tænk også på vores resultater mere som testresultater end kalibreringer. Hensigten er at vise hvordan skærmen opfører sig i praksis, ikke hvor godt den kan kalibreres.

Jeg håber det afklarer tvivlen :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#56815
Man kan dog stadig sige, at dét vores indstillinger fortæller dig, er hvordan du får skærmen til at vise en hvid der svarer til 6500 K med en gamma på 2.2. Hvilket, andet andet lige, må være målet for de fleste. Som jeg skrev tidligere, så er det ret svært at hive en skærms farverum over i noget i noget, der ikke umiddelbart passer til det farverum, som baggrundsbelysningen er bygget til. Wide gamut belysninger har måske en option i menuen, der forsøger at vise sRGB, men det bliver ofte meget svært at kalibrere skærmen til at vise korrekte farver derefter.

For lige at gøre det klart (det fremgår måske ikke af mine tidligere indlæg), så har baggrundsbelysningen for en skærm et fast indhold af farver, som du ikke umiddelbart kan ændre ved. At skrue på R, G og B håndtagene begrænser ikke pr. automatik det område der omkranses i CIE diagrammet, så farverummet kan ikke sådan lige styres vha. håndtagene alene.