Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#55954
Er det muligt at få en eller flere links til information om den hardware (sensor, testgenerator/test-asfpiller/kildemateriale) og software, der anvendes ved test af TV?

Hvilke indstillinger i måle-softwaren bruges som grundlag for testen - f.eks. hvilken metode bruges til gamma beregning og hvilket farverum er referencen. Hvordan vurderes kvaliteten af farvemætningen?

Jeg spørger, fordi de grafer, der typisk vises i forbindelse med test af f.eks. TV, kun viser nogle nøgletal (f.eks. gennemsnitlig gamma) og nogle dE-værdier, samt det ser ud til, at farverummet er sRGB? Det ville være rart (informativt) med en afbildningen af gamma-forløbet fra f.eks. IRE10 til IRE90 (og evt. hvidbalancen) og tilsvarende en afbildning af farvemætningen.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#55957
Det er bevist at mængden af grafer mv. er holdt på et minimum. Vi har valgt at vore tests skal kunne læses fra ende til anden af ikke-kyndige personer, hvilket ikke vil være tilfældet hvis vi gør måledata alt for tekniske. Vi har haft dine pointer op internt før, men blev dengang enige om, at det kun ville gavne entusiasterne og skade resten af læserne.

Mht. indstillinger og referencer, så kan Rasmus nok opklare den side af sagen her i tråden. Vi benytter en Lacie Blu Eye og en Spyder Elite 3 som fysisk måleudstyr og som det også skrives i hver test:
Tv signalet er gennem testen digitalt parabol-Tv (DVB-S) samt analogt og digitalt antenne-Tv (DVB-T). Der testes blandt andet med DVE disken og Peter Finzels test DVD, og ligeledes testes skærmen naturligvis i praksis ved både DVD, PC og Tv brug.

Skærmen vil også blive testet og vurderet ud fra monitorTest her på siden, som nu er blevet udviklet til at erstatte mange af de funktioner, som man finder i andre skærmtestprogrammer.

Sony PlayStation 3 benyttes som Blu-Ray afspiller.
Af bantam
#55970
Jeg er helt enig i, at man ikke skal forvirre læseren. Men kunne I så evt. vurdere, om man kunne vælge at vise nogle mere illustrative grafer?

Jeg vil meget gerne høre lidt mere om testkonfigurationen fra Rasmus - for måske kunne det bringe idéer på banen til at gøre illustrationerne mere værdifulde.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#57589
Tak for dine generelt informative of brugbare indlæg her på siden, bantam.

For at uddybe, så bruger vi den måleenhed der hedder LaCie blue eye pro. Jeg har beskrevet den praktiske del af apparatet i detaljer her: http://www.flatpanels.dk/test.php?subac ... 1141239005

Mht. gamma-målingen, så er det rigtigt, at den tager et gennemsnit af hele gammaforløbet. Det er i mange tilfælde ikke hele sandheden, som du også er inde på, men det er valgt fordi det virker som om, at der generelt er en del usikkerhed om gamma-begrebet.
Vi plejer dog at uddybe, hvis der er tale om et ujævnt gammaforløb.

Softwaren der bruges til at generere den grafik vi ser i anmeldelsen, måler gamma på flere punkter. Jeg har også software der kan måle hele forløbet af gamma, men som dog ikke giver nogen brugbar grafik.
Du kan f.eks. se en måling fra LaCies egen software her: http://www.flatpanels.dk/downloads/phil ... x-foer.txt

Herudover benytter jeg også software kaldet basICColor Display. Det giver blandt andet nogle gode muligheder for at måle enkelte parametre, f.eks. sort, hvid og heraf kontrast.

Mht. reference, så benyttes sRGB, gamma 2.2 og farvetemp. 6500 Kelvin. Lysstyrken for hvidpunktet vurderes lidt forskelligt efter apparat og anvendelse.

Farvemætningen er som sådan den der er illustreret i søjlediagrammet, blot på en lidt utraditionel vis. Den viser afvigelsen på udvalgte ”hovedfarver”, frem for forløbet af farverne, men i min mening er dette lidt mere "brugervenligt" for den uerfarne læser.

Gamma og hvidbalancen er jo to sider af samme sag.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#57590
Jeg håber det besvarede nogle af spørgsmålene. Mht. selve udvidelsen i forhold til anmeldelser, så skal jeg kigge lidt på det. Umiddelbart kræver det dog også noget software, der kan generere noget brugbart grafik. LaCies måleenhed er desværre ikke den mest understøttede blandt software producenterne, på trods af, at det bare er en re-branded Gretag enhed.

Og jeg beklager det sene svar.
Af bantam
#57882
Tak for svarerne - jeg er blevet meget klogere. Ingen grund til at beklage svartiden - det sker osse for mig (hvilket dette svar er et bevis på)...

Det ville være fint, hvis I supplerede graferne med et link til målerapporten (lige som den for Philips-skærmen der blev trukket frem som eksempel ovenfor) - det ville uden tvivl i højere grad tilfredsstille de mere avancerede læsere.

Måske har I allerede evalueret ColorHCFR - men hvis ikke, kunne det måske undersøges, om denne gratis-software fungerer sammen med jeres sensor, og man kunne kunne så måske bruge nogle grafer derfra - og evt. link'e til målerapporten for de meget avancerede brugere.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#57887
Så vidt jeg kan se, så understøttes vores Spyder3 enhed i hvert fald. Programmet er dog ikke helt "plug and play", så der skal lige rodes med nogle DLL-filer før det virker tror jeg.