Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#50143
Hejsa
Første og fremmest tak for de grundige og seriøse anmeldelser i laver.
Som snarlig fladskærmskøber har jeg efterhånden været en del af dem igennem, men læser også anmeldelser på andre sites heriblandt:
hdtvtest.co.uk og avforums.com.
Der er én ting der springer mig lidt i øjnene og det er, at I ikke nævner den manglende 3:2, 2:2 cadence detection som Panansonic's modeller lider under. Én ting som man tilsyneladende vægter og gør en del ud af i andre anmeldelser:
http://www.hdtvtest.co.uk/Panasonic-TH4 ... e-Quality/
http://www.avforums.com/reviews/Panason ... eview.html

Som jeg forstår det handler det om at hvis man afspiller SD materiale(film eller video materiale) via en dvd afspiller eller ser tv via den indbyggede DVB-T tuner så formår tv'ets video processor ikke at deinterlace materialet ordenligt, hvilket resulterer i, de i den ene anmeldelse, fænomener kaldet 'twitters' & 'jaggies'. På hdtvtest.co.uk er der ingen af Panasonic's eller Sony's modeller der klarer deres 'cadence detection tests'(kan ses som video mode deinterlace og film mode interlace i deres benchmark tabeller), hvorimode LG og Samsung's modeller klarer disse tests fint.
De nævner derfor at man kan køre signalet igennem en AV receiver (dvd-afspiller hvis det er dvd) med inbygget video processor der kan deinterlace materialet ordentligt.
*Note: Det gælder kun SD materiale og ikke HD materiale som de fleste tv'er klarer ganske glimrende.
Der er altså tale om en feature som er udeladt, højest sandsynligt af omkostningsbesparende årsager, og hvor man har valgt at fokusere på afspilning af HD materiale i stedet. Det vil dog for mig og en del andre være sådan i nogen tid at SD materiale i form af dvd'er og digitale tunere vil være at se på tv'et største delen af tiden og jeg mener derfor at manglen på korrekt cadence detection vil være af væsentlig betydning for mange.

Mit spørgsmål er som følger:
Er grunden til at I ikke nævner disse problemer med Panasonic og Sony's modeller at det ikke har nævneværdig betydning i praksis men måske mere er at spørgsmål om at folkene bag httvtest.co.uk anmeldelserne bruger benchmark dvd'er der presser tv'et ud i nogle ekstremer der kun er for videnskabsfolk og 'real gigs'?

Tester I for noget lignende(cadence detection både video og film) når I anmelder eller er det mere bare en overall vurdering af hvordan tv'et viser analogt -og SD materiale?
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#50244
Tak for din feedback.

Der testes almindeligvis også for cadence detection på Tv med diverse stresstest og benchmark tests, men jeg synes hurtigt det kan blive for teknisk for mange brugere at gå ind i en snak omkring dette, hvorfor jeg generelt spreder sådanne vurderinger ud på et mere almindeligt sprog. Generelt testes der ret også grundigt på de teoretiske punkter, men jeg vil hellere forholde mig til den visuelle oplevelse af billedet og f.eks. forkert deinterlacing indgår naturligvis også som et aspekt heri.

Derudover så synes jeg dog ikke problemet på Panasonics modeller er så stort, som teksten i anmeldelserne måske kan foreslå. Billedkvaliteten er stadig på et høtj niveau.