Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#21312
alle skriver at samsungen er suveræn på dette punkt , men du måler den til 0,2cd , hvor du f.eks måler sharps ga9 til 0,1cd
vil det faktisk sige at sharp på trods af en noget dårligere opgivet kontrast (1200:) faktisk stadig har bedre sort ?
Samsung har fået meget ros på dette punkt. Jeg vil også germe rose den, men ikke til skyerne ligesom der gøres i nogle andre anmelder. I min mening er grunden til dette simpelthen, at mange anmeldere har for lidt praktisk erfaring i forhold til mange af de nyeste skærme og forholder sig således mest til deres private oplevelser med skærme fra et par generationer tilbage.

Lige præcis målingen mellem de to skærme, skal nok ses i dette lys. Sharp har et super godt sort niveau og de har generelt panelerne med bedst kontrast (husk på, at M8 kun er angivet for dynamisk kontrast). Samsungs nye M8 serie får dog et lidt andet look pga. Super Clear paneler, altså den blanke overfalde. Dette bidrager også en smule til opfattelsen af sort i mørke omgivelser - men desværre modsat i lys omgivelser pga. de mange refleksioner.

Men som du selv siger; sort er det ikke. Det skal du heller ikke forvente på Samsung M8. Der er stadig lang vej ned til en sortgengivelse som jeg personligt vil klappe i hænderne over. Det gælder fortsat for stort set alle skærme på markedet.
Jeg står og skal vælge i junglen og er rimelig hook på et Sharp XD1E (42"). Hvordan "rate'er" du de to skærme mod hinanden (altså Samsungs M8 serie vs. Sharps XD1 serie)?
Der er naturligvis forskelle i billederne, så tit bliver det jo et spørgsmål om hvilket kompromis man synes bedst om. Sharps XD1 serie er bestemt en god serie, men Samsung har også med M8 serien skabt en god skærm, som jeg måske nok vil foretrække, hvis det handler om Tv gengivelsen (dog er der stadig andre jeg vil foretrække over disse).
Derudover kan jeg da tilføje, at Sharps nye serie der skal afløse XD1 er på vej og bør lande snart.
Af Jackal^
#21781
En god anmeldelse... :)

Var nu blevet anbefalet dette tv, men efter at ha læst denne anmeldelse, så er jeg ikke i tvivl om, at det er et 46M87BD jeg skal bestille i næste mdr. :)
#21783
Hej Rasmus

Tør man spørge, hvilke skærme du ville foretrække over Sharp XD1 og Samsung M8? Man får mange forskellige bud på de bedste skærme på forskellige sider. Kunne være interessant at høre Rasmus' bud.

Skal selv have skærm i størrelsen 46 - 50" snarest. Står og vakler mellem Panasonic 50" PX70/PV70 (hvad er forskellen egentlig?), Pioneer 507XA, eller LCD 46" (gerne Full HD).
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#21786
PX70 har DVB tuner, det har PV70 ikke. Generelt ville jeg foretrække et godt plasma over et godt LCD til enhver tid. Til TV kiggeri er plasma bare bedre og da HD kvaliteten alligevel er på højde med de gode LCD-TV så er der ingen undskyldning.

Sidder du tæt nok på dit TV til at få glæde af fullHD?
Af King Karby
#21788
Hej Yakken.

Tak for respons. Jeg var selv stensikker på jeg skulle have Full HD LCD indtil jeg så diverse TV i forretninger. Jeg har ændret mening, og mener nu plasma står bedre, efter at have set eksempler.

Afstanden er normalt ca. 4 m. til mit TV, men når der skal spilles PS3, rykker man jo gerne et par meter frem mod skærmen, for at få den fulde oplevelse... så er afstanden vel 2,5 m.

Jeg er måske lidt nørd, men efter at have læst jeres fremragende artikel om "Har du brug for 1080p", mente jeg at 1080p hele vejen må være det bedste. Og jeg påtænker at købe mediecenter, der forestiller jeg mig 1080p hele vejen må være optimalt. Jeg så IceAge2 1080p på Sharp XD1 52" - det så HAMMER godt ud, også relativt tæt på.
Dog har jeg ved selvsyn set, at et 720p plasma står bedre end et 1080p LCD (overordnet set).

Nu vil jeg ikke så godt punge op for Pio 1080 Plasma, og fornemmer de ekstra 7.000 kr. for Pana 50" 1080p modsat 720p 50" måske ikke er givet så godt ud. Budgettet skal holde på ca. 20 kilo (gerne under), så enten bliver det LCD 46", eller Plasma 720p. Lige nu fører Pio 507XA skarpt forfulgt af Pana PX70E... uanset hvad, skal jeg nok blive glad for mit valg.

NB. Jeres side har været en guldgrube for mig. Tak for seriøse indlæg af kompetente mennesker.
Af Anden
#21791
Vil også rose jer for en super fed side!

Efter at have set Samsung 46" M86 op mod Pana. PV70 valgte jeg Samsung LCD'en.
Samsungen var indstillet så godt at billedet for mig at se stod så perfekt - og det er for mig nok, og så kunne jeg overtale min kæreste til de 46" da hun var ret vildt med deres design. ;)

Så i morgen håber jeg på at modtage mit nye tv... endelig!! O_O
Af Hubert
#23020
Kan den vise 24p?? I bekræftende fald så er det jo nok en 52" der skal til :p
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#23023
Skærmen kører ikke med en opdateringsfrekvens på et helt multiplum af 24, så den kan aldrig komme til at vise 1080p24 helt korrekt. Rasmus nævner selv at Samsungs 3:2 pulldown ikke fungerer helt godt.
Af Lars888
#23031
Hej Rasmus

Super anmeldelse - og så på dansk :p

Har du (eller andre) nogen input til M86 vs. M91?

Der er nogen åbenlyse fordele og ulemper ved begge fjernsyn bl.a. manglen af fuld HD ved M91 som til gengæld har 100 Hz og Back-light.

Men hvilket er bedst?! :s
Af DonAndersen
#23337
Jeg har nogle problemer med at indstille min skærm - Jeg kan ikke komme til at ændre i nogen af tingene, hvilket er ret irriterende - Nogen god forklaring på dette? har 37M86BDC
Af jesme
#24338
Jeg står over for et svært valg! jeg vil købe en fladskærm og har udset mig modellerne sony 40D3000 og Samsung 40M86. men hvilket skal jeg vælge.!!

Samsungen her Fuld HD og fed design hvor sonyen har DVB-C tuner og ingen fuld HD.

DVB-C tuner vil jeg gerne ha da jeg har stofa tv og vil gerne benytte deres digitale spejl og Full HD vil jeg gerne ha da jeg senere vil anskaffe mig en blue-ray afspiller og derudover vil jeg kunne tilslutte min pc

Hjælp mig.. !!

/Jesper
Af Muggs
#30016
Hey

Jeg har lige erhvervet mig et LE46M86BD, som jo er magen til det her, ud over designet. Er der nogen der har nogle gode indstillings fif? :)
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#30023
De indstillinger der blev brugt i testen står i teksten...
Af Muggs
#30148
Gah! Nu giver jeg snart op! Nu er der også problemer med det her TV :(
Der er vandrette streger/bølger der løber ned over tv'et på samtlige analoge kanaler samt begge scart indgange (testet med Nintendo Wii og DVD afspiller). De øverste 20 cm af skærmen løber stregerne/bølgerne opad. De er utydelige men trælse, for de skal bestemt ikke være der!
Jeg har søgt lidt på google og fundet nogle udenlandske fora hvor folk har samme problem. Men jeg har endnu ikke fundet en løsning. De fleste har bare fået byttet deres TV eller købt noget andet.
TV'et er produceret i November 2007 så det skulle indeholde den nyeste firmware.
Er der nogen der har nogle inputs?

Først to stk. Sharp LX46XD1E med pixelfejl, så prøver man et Samsung, som så også bøvler !:( Utroligt!