Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af kennethbrdk
#204415
Jeg må også tilstå jeg blev noget overrasket efter at have læst anmeldelsen og set punkterne under negativt, at det får topanbefaling. Mens jeg læste anmeldelsen blev jeg mere og mere i tvivl om den overhovedet ville få en anbefaling - prisskiltet taget i betragtning.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#204423
TV'et performer på de fleste punkter ligesom eller bedre end BV11. Der er et potentielt issue med HEVC og så er baggrundsbelysningen ikke så homogen som på BV11, men derudover er ankerne stort set de samme. Så for ca. 20.000 kr mindre får du omtrendt samme TV.

I prisen får du essentielt et B&O anlæg oveni, som oveni købet er mere avanceret end på BV11, så med de briller på er prisen på 55.000 kr. netto (plus stand) ikke voldsomt meget højere end hvad du skal betale for en topmodel hos konkurrenterne.

Selv hvis vi glemmer at TV'et har 4K opløsning, så er prisen stadig stærk for et B&O-produkt. Vi må ikke glemme, at hvis man i dag vil købe premium paneler, så kræves det næsten at man rykker mod 4K fordi det er dér panelproducenterne lægger deres kræfter nu.

Igen, så vil jeg highlighte, at awarden ikke gælder hvis man fra B&O's side vælger at promovere TV'et som et "Smart TV" med alt hvad dertil hører. I så fald, så vil den manglende HEVC veje noget tungere i vægtskålen.
Af ed_wood
#204426
jeg modtog mit Avant i fredags og er MEGET tilfreds - og ser frem til at den omtalte software update kommer, så vi andre også kan få forbedringer. Jeg var selv først på jagt efter et BV 11, men den nye motorstand gjorde mit valg meget let. Det gør at man ikke skal indrette efter tv'et, men at tv'et kan tilpasse sig ens indretning.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#204427
Kan du så ikke lige be- eller afkræfte noget for mig? Det forekommer mig, at min nye firmware har ændret opførslen af foden. Når TV'et tændes/slukkes, så drejer den nu først hele den store akse og dernæst den lille akse. Førhen synes jeg den gjorde det hele på én gang, så det var en flydende bevægelse, men jeg har ikke kunne få det bekræftet fra B&O endnu.

Når TV'et først er tændt, så drejer den begge akser samtidigt via "stand"-knappen, men ikke når der tændes eller slukkes.
Af Non-Desperado
#204428
Ak ja, så blev det heller ikke til Knald & Luffe i denne ombæring.
Så er der reelt kun Sony tilbage for mig, med mindre Panasonic går over til VA-paneler i topmodellerne i 2015.

Men man får nok ikke alverden for 66.000 kr. hos B&O...
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#204429
Så vil du nok synes om vores næste TV, som vi modtager i morgen... Stay tuned.
Af noxity
#204432
Kan du ikke lige uddybe dette:
Derudover, så har One fået mulighed for at lære kommandoer fra andre fjernbetjeninger udenom Beovision 11's PUC koder, dvs. du behøver ikke have en IR-blaster fra BV Avant sat til for at styre andre IR-enheder.
Hvad menes der med henvisningen til Beovision 11?

Kan fjernbetjeningen lære af andre fjernbetjeninger, eller kan den lære de PUC koder som allerede findes i BV Avant til brug af IR-blasters.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#204436
Hov beklager. Det er faktisk en fejl - teksten er fra en tidligere version, hvor jeg i første omgang troede den kunne modtage IR. Det var faktisk en feature der kunne deaktivere IR på visse produkter. Jeg retter.
Af GMP
#204437
Endnu en grundig og velbeskrevet anmeldelse. Kanon med den efterfølgende debat, hvor det sidste kan diskuteres og opklares. Tak for det.

På det seneste har I testet andre High End TV – LG 55EA980W, LG 55EA880W og Samsung HU8505.

Hvor står Avant’en i forhold til disse, hvad angår billedkvaliteten?
Jeg er som sådan ikke interesseret i alle de finurlige måleresultater, men mere oplevelsen i praktisk brug.

Kan også læse, at sort niveauet på OLED er ”helt sort”. Beklager, men – og nu udstiller jeg formentlig mig selv – jeg synes jo også, at sort er helt sort på en Avant og førnævnte Samsung for den sags skyld, og kan ikke helt forstå, hvorfor I bliver så himmelrygte over, at OLED lige nupper de sidste o/oo sort?

Jeg gætter på, at I vil fremhæve LG/OLED, og jeg ved godt, at I ikke kan lide de buede skærme, så det bliver formentlig 55EA880W, men hvor vil jeg som bruger opleve forskellen?


Ang. debatten vedr. HEVC, så hælder jeg til dem, der mener, at hvis manglende HEVC skal trække ned på andre TV, så skal det også på Avant.

At B&O ”ikke satser på smart TV” holder ikke, synes jeg.
De andre TV med manglende HEVC kan jo også tilslutte f.eks. en Aple TV boks og kan så det samme som Avant og måske lidt mere i kraft af en bedre ”smart TV” funktion. Måske skal der lige tilføjes en multifjernbetjening, men det får jo ikke prisniveauet op i nærheden af en Avant.

Er det ikke lidt arrogant af B&O ikke at tilbyde senere mulighed for opgradering til HEVC på et så dyrt TV?
Ved godt at det vil kræve udskiftning af hardware, men det er jo kunden, der betaler.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#204443
Billedkvaliteten på Avant kan sagtens måle sig med de øvrige 4K modeller. Den har jo et Samsung panel, så sortniveau vil være i samme liga.

I daglig betjening synes jeg B&O har en fordel med deres menuer og generel GUI, men jeg ved også at der er dem, der ikke er så vilde med det meget flade layout. De ting man har brug for at have adgang til ligger lige for hånden og i kombination med BeoRemote One, så er denne del bare lækker at bruge. Men vi skal ikke fornægte, at LGs WebOS er en mere frisk og virkelig godt sammenskruet løsning. Puttet i et OLED TV kunne dén del godt være en vinder, hvis de så lige fik fikset deres fjernbetjeninger også.

Mht. sort vs. SORT, så vil det typisk være i helt mørke du tydeligst kan se forskellen, men OLED vinder jo også på, at den ikke døjer med betragtningsvinkler. For det gør både B&O, Sony og Samsung. LG er bedre, men deres sortniveau er så til gengæld kritisabelt på LCD-modellerne.

Avant har den klare fordel, at den typisk vil blive parret med en motorstand eller motorbeslag, så den kan dreje. Det tager de værste problemer, hvis man ikke er en stor familie, der skal samles om TVet. Det er en ting man hurtigt lærer at sætte pris på, men som essentielt blot ville være ekstra lir hvis det IKKE havde været et LCD-TV.

HEVC debatten har vi vist været omkring, og vi holder fast i vores beslutning, men forbeholdet skal læses med i den sammenhæng.
Af Google
#204447
Tak for fyldige svar og forklaringer
Ville der være mulighed for flere test billeder af clouding mm... ?

; Der skrives at, ja billedkvaliteten kan "sagtens" måle sig med alle de andre med VA panel - det er jo et SAMSUNG ..

Hmm har de ikke flere panel serier ? Det kan man ja jo ikke vide, det kunne være fra en 5 serie eller hvis heldigt fra en 8 serie...

Men hvis det så f.eks er fra en 8 serie Samsung så skal man jo lave sit regnestykke, som vil sige at man betaler i denne AVANT skærm betaler ca 30-35000 kr kun for lyden og fjernbetjening, og har desværre stadig intet holdbart smart tv.. Eller OLED..

Hvis man brugte 30.000,- på lyd, så ville den soundbar i Avant vist ikke komme i nærheden. ;;)


Så... Kan for første gang ikke forstå meningen, eller respekten for jeres "top anbefaling"

Men tillykke til Bang og Olufsen. ;)
Senest rettet af Google 20. aug 2014, 21:39, rettet i alt 1 gang.
Af HansC.
#204449
Torben Rasmussen skrev:Kan du så ikke lige be- eller afkræfte noget for mig? Det forekommer mig, at min nye firmware har ændret opførslen af foden. Når TV'et tændes/slukkes, så drejer den nu først hele den store akse og dernæst den lille akse. Førhen synes jeg den gjorde det hele på én gang, så det var en flydende bevægelse, men jeg har ikke kunne få det bekræftet fra B&O endnu.

Når TV'et først er tændt, så drejer den begge akser samtidigt via "stand"-knappen, men ikke når der tændes eller slukkes.
På den gamle FW drejer skærmen om begge akser samtidigt. Jeg har over for B&O påpeget at mit avant drejer en smule uroligt/i ryk - det er muligvis dette som søges løst ved at lade skærmen dreje om en akse ad gangen - om det løser problemet ved kun du :)

/HC
#204454
Google skrev:Tak for fyldige svar og forklaringer
Ville der være mulighed for flere test billeder af clouding mm... ?

; Der skrives at, ja billedkvaliteten kan "sagtens" måle sig med alle de andre med VA panel - det er jo et SAMSUNG ..

Hmm har de ikke flere panel serier ? Det kan man ja jo ikke vide, det kunne være fra en 5 serie eller hvis heldigt fra en 8 serie...

Men hvis det så f.eks er fra en 8 serie Samsung så skal man jo lave sit regnestykke, som vil sige at man betaler i denne AVANT skærm betaler ca 30-35000 kr kun for lyden og fjernbetjening, og har desværre stadig intet holdbart smart tv.. Eller OLED..

Hvis man brugte 30.000,- på lyd, så ville den soundbar i Avant vist ikke komme i nærheden. ;;)


Så... Kan for første gang ikke vedkende mig jeres "top anbefaling"

Men tillykke til Bang og Olufsen. ;)
Hvor tror du man køber paneler fra, hvis man ikke selv har råd til at have en panelfabrik? Der er ikke ret mange producenter i verden, så B&O SKAL jo ud og købe hos nogen. Tror du Apple laver skærmene i deres roste iPads selv? B&O køber deres paneler hos eks. Samsung, men de køber dem fra specifikke serier - kald dem "Premium" paneler om du vil. Det er kun selve skærmpaneler der købes. Al den elektronik, der skal til for at styre skærmen er ikke en del af pakken.

Jeg skyder ikke flere billeder af clouding. Der er tre allerede.

At sige, at merprisen blot dækker over lyden, ville som at sige, at en merprisen på en Audi A4 ift en Skoda Octavia kun er flottere fælge, som man kan købe ved siden af 8) Du betaler for forarbejdning, materialer og ikke mindst et brand - ud over lydsystemet og fjernbetjeningen. En stol fra Ikea vil uden tvivl også opfylde dit krav om bekvemmelighed, men hvis den skal laves hos Fritz Hansen, så kommer du altså til at betale mere for den. B&O er ikke en hyldevare du kan bestille på Bilkas hjemmeside.

I Avants tilfælde, så mener vi dog, at den samlede teknikpakke rent faktisk er pengene værd - på trods af at den også vil promovere sig som luksusbrand.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#204455
HansC. skrev:På den gamle FW drejer skærmen om begge akser samtidigt. Jeg har over for B&O påpeget at mit avant drejer en smule uroligt/i ryk - det er muligvis dette som søges løst ved at lade skærmen dreje om en akse ad gangen - om det løser problemet ved kun du :)

/HC
På min model drejer den også om begge akser når først TVet er tændt, men ikke under start eller nedlukning, så for mig lyder det som en fejl i opdateringen. Vi må vende tilbage med svar når jeg får mail fra B&O. Mit eksemplar kører ret smooth når det først er tændt - i modsætning til når det starter, for dér hakker den i det når den skifter fra den ene motor til den anden.

Edit: jeg har netop modtaget svar og bevægelsen bliver normal i den endelige version af firmwaren. Vær OBS på at vores model kører på en beta-version, så der kan være bugs, der endnu ikke er rettet helt.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 7