Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#203977
Anmeldelsen af X-Rite ColorMunki Display er nu online. Den lille enhed til omkring 1000 kroner bruges til at kalibrere tv-skærme, PC-skærme og projektorer med.
Find testen her: http://www.flatpanels.dk/test.php?subac ... 1407756255

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller tilføjelser, kan de placeres her i tråden og vi skal prøve at vende tilbage på dem.

God fornøjelse med læsningen.
#204027
Jeg har haft min i over et år. Og til min pc bruger jeg DispcalGUI. Jeg syntes det fungere bedre. Ved det medfølgende program, er det ligesom om de har ned droslet målings hastigheden samt features, for at gøre deres dyrere produkter mere atraktive.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#204055
Du er meget velkommen til at dele dine erfaringer med DispcalGUI her. Vi har selv købt et eksemplar af Xriten nu, så vi kan godt tilføje til anmeldelsen.
#204099
Jeg vil også klart anbefale dispcal, her kan du lave en 3D LUTprofil der kan bruges med madVR, jeg har også lavet en profil jeg kan bruge til min eecolor, og jeg er faktisk mere tilfreds med den sammenlignet med Calman

Her er lidt læsning, men læs side 1 først, der er en grundig guide, det er vær at vide zoyd er brugeren der har vidreudviklet, han ved virkelig hvad han taler om.

http://www.avsforum.com/forum/139-displ ... st26517713
Af doomguy
#204641
Hvad ligger der i "Pæn nøjagtighed"?

Jeg har selv in colormunki display, men jeg stoler ikke på den. Jeg har fået meget fine resultater ifølge HCFR, men ifølge mine øjne (og andres) er billedet stadig ikke neutralt, og afhængigt af hvilken skærm jeg har kalibreret er det svært at vurdere om der overhovedet er tale om en forbedring. Det eneste jeg rigtig stoler på er justeringen af lysstyrken, da mine resultater her passer meget fint med målinger fra div. anmeldelser.

Det er selvfølgelig muligt at jeg har fået fat i en mandagsmodel, men det er ret uheldigt hvis det kan lade sig gøre, og hvad gør man så?
Man kunne selvfølgelig få en prof. ud og kigge på tingene, men det virker lidt voldsomt når det bedste tv i huset kun har begrænsede indstillingsmuligheder..
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#204644
Vær OBS på, at der i HCFR er nogle profiler man kan vælge når man kalibrerer. De vil påvirke resultatet. Der kan vælges type afhængigt af hvilken skærm man har med at gøre, eks. plasma, LCD med hvid LED eller LCD med RGB LED.

Hvis man vil være 99% sikker på, at sensoren måler rigtigt, så skal man have den kalibreret også, hvilket desværre ikke lader sig gøre uden referenceudstyr. Og principelt skal det gøres for hver displaytype, så det gør det noget mere omstændeligt. Der skal du have fat på et spectroradiometer og så er prisen pludselig i en helt anden liga.
#205083
Tak for testen! :) CMD blev mit valg: mere økonomisk end i1 Display Pro, dog mere enkel software og længere måletider – men skulle være lige så præcis (og mere præcis end Spider3, påstår nogen – kan sikkert af-/bekræftes af andre her?)?

Jeg havde hidtil brugt øjemål i kombination med andres kalibreringsindstillinger. Jeg ved, at dette kan give meget tvivlsomme resultater, men bedre end ingenting. Nu var tiden dog inde til SELV at gøre noget og droppe "copycatteriet". :)


Kalibrering af Dell U2414H med dispcalGUI + ColorMunki Display

Jeg ville primært kalibrere en Dell U2414H via DP-mDP på en bærbar Dell Precision M4500. Den var godt nok allerede sRGB-fabrikskalibreret, men jeg ville selv malke den lidt (og endte derudover – som fremgår af før/efter-GIF nederst her – med en "9 timers"-kalibrering af mit Pana VT60Y med HCFR + DVE HD Basic Blu-ray + DUMMIES-guiden (curtpalme.com) + Flatpanels-guiden til kalibrering).

Med min Dell-skærm, CMD og dispcalGUI opnåede jeg en ICC-profil på maks. 87% sRGB farvespektrum og en maks. DeltaE på 0,88. Dell påstår skærmen kan klare 96% sRGB, men det er måske relativt fra model til model? Hmm.


'Black crush' med dispcalGUI + ColorMunki Display

Selvom dispcalGUI gav mig meget fine, stramme resultater, medførte profileringen noget 'black crush', som p.t. kun blev løst ved at gå tilbage og lave en ICC-profil med medfølgende CMD-software. Jeg fik kun vist de nederste 5 bokse i black level-testen her:

http://www.lagom.nl/lcd-test/black.php

Jeg kunne først se alle bokse – som man bør kunne – lige efter dispcal-kalibreringen og indlæsningen af ICC-profilen (også den mørkeste øverst til venstre). Black crush skete først efter en systemgenstart. Det eneste, der hjalp (jeg prøvede mange ting) var at fjerne dispcalGUI og lave en ny ICC-profil med CMD-softwaren. Jeg mistænker de seneste CMD-drivere (v1.1.1) for at være "uenige" med dispcalGUI. Eller kunne årsagen (måske mere sandsynligt) være grafikkortet? Jeg brugte en nyere Nvidia-grafikdriver, men er nu gået tilbage til seneste Dell-godkendte Nvidia-grafikdriver (fra 2011!). Jeg mangler nu bare at lave en ny ICC-profil med dispcalGUI igen for at se om black crush genoptræder (sker dét ikke efter en genstart, må årsagen vel være, at den nyere ikke-Dell-godkendte grafikortdriver var inkompatibel med ”et eller andet i mit system”).


Kalibrering af Panasonic TX-P50VT60Y med HCFR + ColorMunki Display

Den her kalibrering trak også tænder ud! Men måtte gøres :) Og var langt mere spændende. Jeg faldt over ”DUMMIES”-guiden på curtpalme.com og fik blod på tanden til at kalibrere mit Pana VT60Y-plasma (købt til 12K i dec 2013) med HCFR + CMD. En uges læsning og 9 timers kalibrering senere – fordi min indledende gamma var alt for lav (1,94) trods den stod på 2,2 i tv’et og det sidste jeg kæmpede for at få på plads ved at grave dybere i de avancerede IRE-indstillinger (i tv-menuen) – lod jeg mig stille tilfreds med følgende (GIF-illustreret):


Billede


Billede

Som kalibrerings-newbie er det min forståelse, at ovenstående resultat er noget, jeg roligt kan læne mig tilbage og være tilfreds over (mht HD-materiale)? I skrivende stund har jeg endnu ikke set noget blu-ray med min kalibrerede brugerprofil, men har set noget anime i HD, og skiftede mellem Brugerdefineret (kalibereret) og Professionel1 (ikke kalibereret, har et meget mere "blødt look"). Hvis det er meningen, at et kalibreret tv skal få billedet til at træde mere "ud af skærmen", fordi mange detaljer simpelthen står mere klart, så fornemmer jeg, at de 9 timer ikke er gået helt til spilde. :)

Det var alt fra mig, indtil videre :) Giv lyd, hvis nogen ønsker flere detaljer fra mine kalibreringer, så vil jeg prøve at opfylde en sådan anmodning...så vidt muligt ;)

- Anders
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#205103
Du har helt ret - dine resultater efter kalibrering er ret gode. Med DeltaE under 1 over hele skalaen kan du ikke håbe på mere. Dit billede må have været noget for lyst før du startede kalibreringen. Så lav en gamma vil være meget tydelig og du bør se en markant forbedring med dine kalibrerede indstillinger.

Hvilken type testmønster har du målt på? Fuldskærm-gråtoner eller ABL mønstre? Da det er et plasma-TV, så vil det være tilrådeligt, at bruge ABL, da du eller rammer loftet for lysstyrken og du har ikke lyst til at kalibrere efter maks-lys på en fuld-hvid skærm.

Har du prøvet THX Bright Room profilen? Og prøvede du at bruge app'en til VT60 til kalibrering? Det er noget nemmere at klare når interfacet ligger i hånden frem for på skærmen.
#205166
Torben Rasmussen skrev:Du har helt ret - dine resultater efter kalibrering er ret gode. Med DeltaE under 1 over hele skalaen kan du ikke håbe på mere. Dit billede må have været noget for lyst før du startede kalibreringen. Så lav en gamma vil være meget tydelig og du bør se en markant forbedring med dine kalibrerede indstillinger.
Godt at høre :) Min første kalibrering var også på gamma 1,91 med RGB Levels næsten udjævnet bortset fra i den lave ende (10-30IRE). Det hjalp at sænke kontrasten fra 80 (ca. 34 ftL) til 76 (ca. 32 ftL). Jeg kom så småt over gamma 2 med detaljerede IRE-justeringer ved drastisk at ned- og opjustere hvidbalance (gain) ved 10-100IRE og gamma (gain) ved 10-30IRE.

Jeg kan absolut se en markant forbedring ift. ukalibreret. Det mørkere billede pga. højere gamma kræver lidt tilvænning, men alting træder nu tydeligere frem på skærmen, lige fra øjenhuler til lamper og barken på træer. Og hvilken "åbenbaring" dét var at opleve i første sæsons sidste afsnit af The Leftovers – at ens (blod), sved og tårer under kalibreringen IKKE har været forgæves. Men dét stod først klart under selve billedoplevelsen og var IKKE noget tabellerne, graferne, de lave dE’er osv. fuldt ud kunne "åbenbare" for mig.

I guess, what you put in it, will come out (lyder måske lige lovlig skoleengelsk? lol).
Torben Rasmussen skrev: Hvilken type testmønster har du målt på? Fuldskærm-gråtoner eller ABL mønstre? Da det er et plasma-TV, så vil det være tilrådeligt, at bruge ABL, da du eller rammer loftet for lysstyrken og du har ikke lyst til at kalibrere efter maks-lys på en fuld-hvid skærm.
0-100 IRE-testmønstrene inkl. PLUGE-mønstre (til lysstyrkejustering) på bd'en 'DVE HD Basics'. Jeg udtrak MTS-filerne til HDD i en MED800X3D-medieafspiller som indgangssignal indstillet til farveskala REC 709 (også i HCFR).

Billede

Kalibreringen blev udført med HCFR v3.1.5 (med CCSS-konfigurationsfilen Panasonic-TV (X-Rite ColorMunki).
Torben Rasmussen skrev: Har du prøvet THX Bright Room profilen? Og prøvede du at bruge app'en til VT60 til kalibrering? Det er noget nemmere at klare når interfacet ligger i hånden frem for på skærmen.
Den profil er nok lidt for lys til mit primære tv-kiggeri i dæmpet belysning. Brugerdefineret har passet mig bedst lige siden mit forrige Pana-plasma (G30Y). De andre profiler har hos mig en tendens til at udjævne detaljer i baggrunden (fx træer, græs) og forgrunden (fx hud, hår, øjne...og græs igen :D). Dette slog mig under scener i en farverig film (Goemon) med masser af liv i baggrunden (festival, fyrværkeri) og dekorative scenelandskaber, hvor Professionel- og THX-profilerne udvaskede fine detaljer. Det samme sker på mit nyere VT60 (også i Biograf-profilen). Det er kun Brugerdefineret, der – af mig p.t. ukendte årsager – bevarer den slags fine detaljer inkl. mere klare ansigter i det fjerne (selv med skarpheden reduceret til 30). Det er som om, at Panasonic har deaktiveret et støjfilter i Brugerdefineret, der nærmest minder mig om at slå støjfilteret helt fra på min gamle Panasonic VHS-redigeringsmaskine fra 1990 (som jeg var så heldig at finde i næsten ny stand for få år tilbage). Når det er sagt, så ligner THX-profilen min kalibrering lidt (min ser dog strammere ud og med mindre rød, som alle mine tv-profiler åbenbart domineres af).

Jeg glemte alt om Panas app ved kalibrering af VT60. :( Ligger ellers på min Z2-mobil, der skal til rep, da skærmen er defekt efter et uheldigt tab på noget asfalt ved Pakkeboksen … så kan man nok lære ikke at jonglere med pakker og mobiltlf. :/ Appen ville nok have sparet mig en del tid, især med de detaljerede IRE-justeringer for hvidbalance og gamma i tv-menuen. Uden disse virkede det mig umuligt at nå op på min aktuelle kalibrerings endelige gamma (2,19) i tv-profilen Brugerdefineret.

Jeg ender nok med at lave en sekundær kalibrering til dagtimerne. Men ret mig endelig, hvis jeg tager fejl – er en sådan ikke ligegyldig, da man jo bare kan sætte 'Panel luminansindstilling: Lys' i sin kalibrerede profil, såfremt lysstyrke/kontrast er indstillet korrekt, uden at dette ændrer fx farverne i selve kalibreringen (min luminans er konsekvent på 'Middel' – jeg prøvede 'Lys' under en 3D-film, men det fremkaldte grim støj)?

Nu står den på første filmoplevelse af kalibreringen med Only God Forgives på bd. Forventer, at Refn er gået tilbage til sine filmiske rødder og at oplevelsen kun højnes af min opstrammede tv-profil...

- Anders
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#205172
Jeg husker faktisk ikke om VT60 er ufølsom for justering af lysstyrken når det kommer til gråtoner. Du må næsten prøve at måle den igennem på to niveauer og se om teorien holder. Det hænger sådan sammen på mange TV, så du blot får et mere lysstærkt billede (og måske et dårligere sortniveau samtidigt).