Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#167906
Anmeldelsen af Bang & Olufsen BeoPlay V1 er nu online. BeoPlay V1 er det første tv i den nye B&O Play-serie af billigere produkter til en bredere målgruppe. Tv'et kommer med LCD-panel, medieafspiller og Apple TV-integration.
Find testen her: http://www.flatpanels.dk/test.php?subac ... 1340113365

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller tilføjelser, kan de placeres her i tråden og vi skal prøve at vende tilbage på dem.

God fornøjelse med læsningen 8)
Af noxity
#167908
Så konklusionen er et godt TV, men ikke mere end det.

Vil en fremtidig software-opdatering kunne gøre noget ved farvenuanceringen eller ligger det 100% i selve processoren? Og kan det tænkes at der er forskel på 32" og 40" udgaven?

Hvis du skulle vælge, med dine præferencer for billedet, ville du så helst have Samsungs topmodel der er simpelt kalibreret med indstillingerne her fra siden (som jo ikke nødvendigvis passer til alle paneler?), eller et B&O V1 i film-mode?
Jeg tænker på om det ikke reelt kræver en lidt mere omfattende kalibrering at få noget ordentligt ud af Samsungen, hvor B&O V1 har et udmærket udgangspunkt i film-mode.

Og ser du nogle problemer i den let tiltede måde som TVet står på, hvor du reelt ser billedet nedefra?
Af JanB
#167920
Hej Rasmus.

Tak for en god test.

Jeg har lige købt fjernsynet, og er meget tilfreds. Det eneste jeg mangler er et ordentligt billedkabel (har yousee). Har indtil nu bare brugt mit gamle crap-kabel, og så sat nyt stik på enden så det passede i beoplay'en. Det fungerer dog ikke helt optimalt, da jeg kun har en F-connector tror jeg det hedder, som ikke passer ordentligt til kablet i størrelse. Kan du anbefale et godt billedkabel? Og kan det fås så det passer i beoplay'ens indgang eller kan man evt. få en adapter, så jeg ikke selv igen skal "klippe/skære", da den slags falder sjældent heldigt ud for mig? :)

M.v.h. Jan B
Af PeterD
#167943
OK. Jeg kan ligeså godt sige med det samme at jeg ikke havde råd til skærmen, HVIS jeg var interesseret,så tillykke til JanB.................men det er rart at se at noget af "hypen" omkring tvet, som flatpanels.dk selv var med til at bidrage med da tvet blev lanceret, er faldet en smule...

Bevares. Det er da et udemærket billede og sikkert en ok skærm, men mon ikke de færreste ville have det stående på et bord i stuen, istedet for på væggen når nu den har disse stålben. Trådene ser da specielle ud og når der så kommer antennekabel på,så....For det skal der jo til.... Ser det jo latterligt ud......

Igen overrasker B/O ved at være anderledes. Hvor mange af konkurrenterne gør det bedre/fladere og ikke mindst billigere end denne, kommer de op med dette...Om satsningen lykkes finder vi ud af. Der går nok et års tid før de første salgsprognoser er indhentet fra Japan, USA og Europa.

Bevares..Der er nok nogle ambassader og embedsmænd som skal have nyt tv...Så kan de jo passende købe dette, da det jo signalerer, om ikke ordet fremragende dansk design, så ihvertfald dansk design........
Af allo
#167944
wauw!!! har lige tjekket priser på den hjemmeside som du (Torben) linker til - mindre chok...

jeg kan se at det kabel som jeg har købt sidste år via Amazon.uk (ViaBlue i 2,5m) koster ca.det 4dobbelte herhjemme end hvad jeg gav for det...- godt nok er de udsolgt allesammen (på Amazon.uk - inkl.de HDMI kabler som jeg ogsaå har købt) men hvordan kan det være at der er sssååå kæmpe pris-forskel??? - jaja...- selvfølgelig hedder momsen herhjemme 25% og alt muligt men...HDMI kabel koster også det 4dobbelte herhjemme og ingen af dem er produceret i England - så de handler/importerer dem f.eks.fra Tyskland og sælger dem til en pris som de fleste (vores) net-butikkerkunne gøre noget ved

ved du måske hvorfor det er så svært for vores forhandler at komme ned (bare deromkring - selvfølgelig bliver den noget højere end i England) en pris der giver mening?? - for selv om at man skulle lægge 25% oven i den pris som jeg gav for mit kabel og par ekstra % så kommer den ikke i nærheden af den pris som de vil have f.eks. for ViaBlue kabler
Af Otto J
#167947
allo skrev: ved du måske hvorfor det er så svært for vores forhandler at komme ned (bare deromkring - selvfølgelig bliver den noget højere end i England) en pris der giver mening?? - for selv om at man skulle lægge 25% oven i den pris som jeg gav for mit kabel og par ekstra % så kommer den ikke i nærheden af den pris som de vil have f.eks. for ViaBlue kabler
Det vil jeg som forhandler gerne forsøge at give et seriøst svar på.

Der er to årsager til det: Den ene er, at Danmark bare generelt er et dyrt land at drive forretning i. Momsen er ikke direkte årsag til prisforskellen, men kan faktisk godt være det indirekte. De forbrugere der er ligeglade med hvilket land de handler i, bare det er billigst, vil aldrig handle i Danmark, bl.a. pga momsforskellen. Derfor er det ikke i praksis muligt for en dansk online forhandler at konkurrere på hele det europæiske marked, på linie med en online forhandler i Tyskland, Frankrig eller England. De må nøjes med et mindre marked, og det giver færre stordriftsfordele. Så moms-forskellen er altså også mere indirekte med til at gøre danske butikker dyrere.

Når der så opstår så store forskelle som at et kabel kan købes til en fjerdedel af prisen, så er det noget helt andet der gør sig gældende, det er ikke et spørgsmål om at den danske forhandler ikke KAN sætte prisen lavere, men at han vælger at lade være. Dét kabel der markedsføres som high-end løsningen i ét land, kan være discount-løsningen i et andet land. Det pudsige er så, at der ofte er eksempler på at for et andet mærke er det omvendt - dét kabel som Best Buy i England bruger som højkvalitets kabel, sælges måske i andre lande som discount-kabel.

Kort sagt, der er masser af butikker der har kineser-discount på hylderne, som koster 200,- for et kabel der uden problemer kunne koste en halvtredser - både i Danmark og i alle andre lande. Problemet er at det opdager du ikke når du surfer på nettet, du ser KUN lavpris-butikkerne i udlandet, du ser ikke hvad Best Buy tager for kabler. Det er altså slet ikke et spørgsmål om Danmark kontra udlandet, men om forskellige udgangspunkter for butikken. Nøjagtigt de samme forskelle foregår internt i landene. Nogle gange med forskellige navne på samme kabler.

Det korte af det lange er, at hvis man vil købe kabler af god kvalitet, så skal man virkelig se sig for, du kan ikke regne med at bare fordi et kabel koster 500 kroner, så er det en god kvalitet du får.

EDIT: Ups, vi er vist RET langt fra emnet her, hvis det afføder debat må den hellere flyttes til en anden tråd...
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#167950
noxity skrev:Så konklusionen er et godt TV, men ikke mere end det.

Vil en fremtidig software-opdatering kunne gøre noget ved farvenuanceringen eller ligger det 100% i selve processoren? Og kan det tænkes at der er forskel på 32" og 40" udgaven?
Det er muligt, ja. Jeg kunne dog ikke helt tyde om det skyldtes hardware eller software, men der kan jo næsten altid laves optimeringer på software.

Så vidt jeg er orienteret, så er der forskel i lyd på 32 og 40 tommer, men ikke på billede. Jeg har selv set 40-tommeren og her bemærkede jeg også en lille tendens til farve-opbrydning og tilføjet, kunstig skarphed. Jeg havde dog desværre ikke mulighed for at sammenligne side-om-side i forbindelse med testen.
noxity skrev:Hvis du skulle vælge, med dine præferencer for billedet, ville du så helst have Samsungs topmodel der er simpelt kalibreret med indstillingerne her fra siden (som jo ikke nødvendigvis passer til alle paneler?), eller et B&O V1 i film-mode?
Jeg tænker på om det ikke reelt kræver en lidt mere omfattende kalibrering at få noget ordentligt ud af Samsungen, hvor B&O V1 har et udmærket udgangspunkt i film-mode.

Og ser du nogle problemer i den let tiltede måde som TVet står på, hvor du reelt ser billedet nedefra?
Så synes jeg man kommer lidt længere med Samsung ES8005 - men det kræver en kalibrering. Det er også værd at bemærke, at B&Os film-profil altså heller ikke er perfekt.

Jeg synes som sådan ikke tilt-vinklen er det store problem. Betragtningsvinklen fra denne vinkel er stadig fin, og som jeg nævner kan det faktisk være med til at reducere refleksioner. Jeg læste på et tidspunkt et godt indlæg fra en udenlandsk bruger på FlatpanelsHD, der havde gjort det omvendt - altså ladet sit tv pege lidt nedad på væggen. På den måde undgik han stort set alle problemer med refleksioner i sit hjem.
#167951
JanB skrev:Hej Rasmus.

Tak for en god test.

Jeg har lige købt fjernsynet, og er meget tilfreds. Det eneste jeg mangler er et ordentligt billedkabel (har yousee). Har indtil nu bare brugt mit gamle crap-kabel, og så sat nyt stik på enden så det passede i beoplay'en. Det fungerer dog ikke helt optimalt, da jeg kun har en F-connector tror jeg det hedder, som ikke passer ordentligt til kablet i størrelse. Kan du anbefale et godt billedkabel? Og kan det fås så det passer i beoplay'ens indgang eller kan man evt. få en adapter, så jeg ikke selv igen skal "klippe/skære", da den slags falder sjældent heldigt ud for mig? :)

M.v.h. Jan B
Sørg for at de er afskærmede godt, men ellers så ville jeg også kigge på linket som Torben henviser til.

Tillykke med dit nye tv :)
Af Otto J
#167957
Rasmus Larsen skrev: Det er muligt, ja. Jeg kunne dog ikke helt tyde om det skyldtes hardware eller software, men der kan jo næsten altid laves optimeringer på software.
Jeg er ikke hardware-ekspert, men jeg vil ud fra mine erfaringer påstå at 10 bit er nok til at levere helt flydende gradueringer, HVIS man lader være med at lave diverse kunstig signalbehandling af billedet. Og jeg har ikke fantasi til at forestille mig at der p.t. findes videobehandlingschips på markedet der ikke arbejder med minimum 10 bit - derfor vil jeg påstå at problemet aldrig kan ligge i hardware, men i at man forsøger at foretage noget signalbehandling som hardwaren ikke er hurtig nok til.

Man kan så sige at problemet måske kunne løses ved at sætte bedre hardware i - men en anden og bedre løsning ville være at lade være med at pille så meget i billedet. Hardwaren VILLE være hurtig nok, hvis man lavede softwaren rigtigt. Derfor mener jeg det er et software problem.

Det er ikke alle software-problemer der kan løses med en opdatering, og i dette tilfælde er problemet nok om man ØNSKER at løse det, da dét kan indebære at slå noget signalbehandling fra, som man ønsker skal være der. Kort sagt: Det er ikke nødvendigvis en fejl, det KAN være en bevidst prioritering.
Af JanB
#167980
Tak for hurtigt svar ang. billedkabel og link :)

Nogle rygter om der måske kommer et par aktive beoplay højtalere, der kan bruges til fjernsynet?
Af keymatuser
#167995
Tak for et godt review. Jeg har dog et spørgsmål? Du skriver at der ikke er muligt at reducere den kunstigt tilførte skarphed. Da jeg også læste recorder.dk review af B&O TV´et bemærkede jeg et skærmbilled af en menu hvorpå der var noget som lignede en skarpheds justering samt nogle andre justeringer til bl.a. støjreduktion. Så er det ikke muligt med disse justeringer at lave nogle personlige justeringer?
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#168012
Nej, skarpheden kan kun reguleres via den justering der angiver din siddeafstand til TV'et, men det kan ikke slås helt fra. Et ret dårligt valg i min mening.
Af noxity
#168054
Torben, kan du så ikke lige uddybe hvad man kan indstille på de her billede?

Billede

Kan det tænkes at det kun er på TV-billedet at man ikke kan indstille skarphed m.m, men at det ikke er noget problem på eksterne kilder?

Eller har jeg misforstået anmeldelsen, så det i skriver er at man godt kan justere det, men blot ikke fjerne det helt?