Har du spørgsmål eller kommentarer til vores anmeldelser, kan du finde en tråd for hvert anmeldt produkt her.

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#66568
RogueAgent skrev:Er jeg iøvrigt den eneste der finder det lidt morsomt at en 11" skærm har et "biograf" mode..? :D
Ja, det er lidt sjovt. Men okay, hvis man bare sidder tæt nok. :)

Det var bestemt også medrivende at have den hjemme. Og de rygter der går på, at Sony har en XEL-2 klar til præsentation på IFA 2009 i september, gør det jo bestemt ikke mindre spændende.
Af allankvist
#66571
LG siger jo at de har lavet et tv ned en levetid på 30000timer Hvordan hænger dette sammen med flatpanels holdning om at Oled døjer med at få den over et par tusind timer? Hvilken levetid opgiver Sony for dette TV?

VH
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#66573
Sony opgiver også noget i den retning. Nogle få tusind timer er heller ikke aktuelt længere, for der er bestemt sket fremskridt.

Problemet er imidlertid, at de tre forskellige dioder (rød, grøn & blå) ikke ældes lige hurtigt. Den blå ældes noget hurtigere end de andre, hvilket på et tidspunkt fører til, at der er for lidt blå i billedsammensætningen.

Det andet der er omkring levetid og OLED er, at de 30.000 timer ikke er operationstimer. Fordi OLED er bygget op omkring et organisk substrat, betyder 30.000 timer reelt 30.000 timer - uanset om du benytter skærmen eller ej.

Men man er dog ude over de få par tusind timer. I dag holder OLED længere.
Af allankvist
#66574
Det burde vel ikke være så vanskeligt at indbygge en lysmåler Og skrue op for de to svageste farver løbende som de mister intensitet. Så vil farvernes forskellige levetid være løst. Mon ikke producenterne forlængst har fundet ud af dette? Så mangler vi bare at få den blå farve op på et par millioner timers halveringstid. Hvor svært kan det være? :)
Af allankvist
#66578
Hvis man søger på blue oled degradation du pont ser det ud til at dupont har udviklet blå oled med en halveringstid på 42000 timer fra et udgangspunkt på 1000cd/m2 Det kunne da blive til noget tvkigning

Virker nu heller ikke som om lysintensiteten falder i nær det samme omfang når panelerne ikke er tændt
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#66647
allankvist skrev:Det burde vel ikke være så vanskeligt at indbygge en lysmåler Og skrue op for de to svageste farver løbende som de mister intensitet. Så vil farvernes forskellige levetid være løst. Mon ikke producenterne forlængst har fundet ud af dette? Så mangler vi bare at få den blå farve op på et par millioner timers halveringstid. Hvor svært kan det være? :)
Jo det er vejen frem her i starten, men da OLED også skal bruges til en lang række andre applikationer, så kan det godt skabe lidt problemer. Man skal jo helst have kilden til fejlen rettet, så man reelt får forlænget levetiden.

Det skal nok komme, og det seneste jeg har hørt er også, at man er nået til niveauer, som reelt gør bekymringerne ligegyldige. Det ser dog ikke ud til at dette er indbygget i OLED skærmene, for her oplyses typisk omkring 30-40.000 timer. Men nu må vi se på IFA 2009 her til september. Der kommer med garanti meget mere information om OLED.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#66659
Halveringstiderne er oftest opgivet for en given lysstyrke, og du vil naturligvis tære mere på dem når de er tændte. Jeg har ikke selv set kurver for hyldetid vs. funktionstid når det kommer til levetiden af panelerne. Det er ikke altid helt klart hvad der tales om i pressemeddelelserne.
Af Jacobn
#66692
Standby forbruget for Sony XEL-1 er ifølge spec. 0,8 W.

Har du (Rasmus) målt TV'et med "Hurtig start" slået til? ifølge manualen medfører denne funktion nemlig at standbyforbruget hæves ca. 20 W i de første 2 timer efter at TV'et sættes på standby.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#66695
Jacobn skrev:Standby forbruget for Sony XEL-1 er ifølge spec. 0,8 W.

Har du (Rasmus) målt TV'et med "Hurtig start" slået til? ifølge manualen medfører denne funktion nemlig at standbyforbruget hæves ca. 20 W i de første 2 timer efter at TV'et sættes på standby.
Det kan jeg faktisk ikke huske, men jeg lod Tv'et langt over de to timer for nu også at være sikker på, at det passede. Der skete ikke noget selv efter 4-5 timer.
Af Jacobn
#66696
Ja, så lyder det mærkeligt. "Hurtig start" og lign. funktioner burde også være slået fra "out of the box".