Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af proccen
#53425
Hej Allesammen,

Som så mange andre sidder jeg også i en kattepine og håber meget at der er nogen på dette forum der kan give sit besyv med. Jeg har igennem noget tid jagtet en ny skærm, og har i sidste uge endelig besluttet mig (og faktisk også bestilt) en Sony 46Z4500. Idag gjorde jeg så det der kan være rigtig farligt, nemlig lige at kiggen engang mere, og i Fona fik jeg så fornøjelsen at se min nye skærm ved siden af samsungs LE-46A866S1W. Jeg faldt pladask for denne slimline, men desværre var den ikke i funktion, og kunne ikke finde den i andre butikker. Jeg har kun læst positivt om denne samsung model og er derfor nu meget modtagelig for oprigtige meninger om hvorvidt jeg bør holde mig til min bestilling på sony skærmen eller for alvor overveje den anden. Jeg er på ingen måde en teknisk nørd, så for mig er det ganske svært at overskue om de forskellige speks står mål med hinanden m.v.

Håber meget nogen har et godt indput :)

På forhånd tak.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#53444
Du kan læse vores anmeldelse af 8-serien fra Samsung her:
http://www.flatpanels.dk/test.php?subac ... 1229598149

Personligt giver jeg ikke så meget for deres ultra-flade design, idet Samsugn har valgt at lade alle deres stik bagpå pege udad, hvilket gør det ret svært at hænge den så fladt op på væggen, som de selv reklamerer med. Husk også at det flade design medfører visse ulemper, såsom lydgengivelsen. Jo fladere du gør højttaleren, des sværere bliver det at få en ordenlig dynamik.

Samsungs 100 Hz system lever heller ikke helt op til Sonys ditto. Med Z4500 får du næste generation af denne teknologi idet de har boostet deres frekvens til 200 Hz. Der er stadig tale om kunstige billeder, der indsættes, og generelt så anbefaler vi også at man slår disse features fra. Men hvis du hører til den gruppe der er glad for "motion flow"-teknikken, så vil Sony nok levere varen bedre end Samsung.