Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#353079
Mit fjernsyn bliver sort i et par sekunder under spil. Spillet fortsætter med at køre imens der er sort skærm og ingen lyd, og det kører helt normalt igen, når billedet og lyden vender tilbage. Det kan ske op til 2-3 gange hver 5. minut, men nogle gange kan der være længere tid mellem hændelserne.

Det sker kun, når VRR (Variable Refresh Rate) er aktiveret på fjernsynet. Hvis jeg slår Gamemode fra (hvilket også slår VRR fra) eller hvis jeg har Gamemode on, men slår g-syn/free-sync fra i Nvidia-indstillingerne, opstår der ingen problemer.

Så problemet er på en eller anden måde relateret til VRR.

Det sker ikke med hverken min Xbox Series X eller PlayStation 5 med gamemode on og VRR. Dette er kun et problem på PC'en. Hvis jeg begrænser opløsningen til 1440p, ser det ud til ikke at ske. Men det er ikke kun i 4k. Jeg prøvede en tilpasset opløsning på 3840x1600 og begrænsede til 100 Hz, og det skete stadig.

Fjernsynet er en 75" QN90B fra Samsung.

Jeg har prøvet MANGE ting, og jeg vil liste dem her, ingen af dem fungerede.
  • Fuldt opdateret og ren installation af de seneste 2 sæt Nvidia-drivere.

    Fuldt opdateret Windows 10.

    Installeret og fuldt opdateret Windows 11.

    Ældre og nyeste drivere fra Nvidia.

    Geninstallation af 4070ti - afmontering og montering af grafikkortet igen.

    Slå HDR til/fra.

    Prøv alle HDMI-porte på tv'et og købte også 4 forskellige HDMI-kabler, de bedste i stand til 10k/60 og selvfølgelig fuldt 2.1-kompatible.

    Ny 1000W strømforsyning.

    Factory reset af tv'et.

    Nyeste firmware installeret på tv'et.

    Windows, fullscreen og borderless fullscreen-tilstand, stadig samme problem.

    Temperaturerne er fine på alle komponenter. Det opstår også, når både CPU og GPU bruges, men ikke nær maksimal kapacitet.
Jeg har også kontaktet Samsung om problemet, men desværre vidste de ikke, hvad de skulle gøre. Så forums er mit sidste håb, inden jeg prøver at få en refusion.
#353081
Mit første instinkt var HDMI-kablet, men jeg kan se, at du har prøvet både flere kabler og justering af opløsning.

Hvis man bruger udelukkelsesmetoden:
- Forskelle på videokonsol og PC er, at PC over HDMI sender 4:4:4 (RGB) i "Full RGB" rækkevidde (0-255). Videoenheder sender typisk 4:2:0 i "limited RGB" (16-235). Dels er båndebredden højere, dels skal TV'et sættes til at matche RGB-niveauet (Full eller limited). Førstnævnte med båndbredde kunne måske spille ind, så test eventuelt om fejlen stadig er det, hvis du opsætter PC'en lavere chroma på HDMI-output end 4:4:4.
- I og med at det ikke sker med PS5 og Xbox, så kan fejlkilden måske være PC'en. Har du prøvet at tilkoble din PC til en anden TV-skærm/monitor med 4K VRR support over HDMI 2.1? Det ville måske spare dig for at sende et så stort TV retur.
- VRR gør det hele dynamisk, så der er større udsving i hardwareprocessering. Kan det være en eller anden elektrisk overspænding/overgang, der indtræffer i PC'ens kabinet eller lignende, som får HDMI-porten til at give udfald? Får du et lille elektrisk stød, hvis du rører ved HDMI-udgangen på PC'en? Er PC'ens strømkabel jordet?
#353083
Tak for en masse gode ideer!

Ift farveindstillinger, har jeg forsøgt mig med alle kombinationerne i nvidias settings. Der er ikke rigtigt nogle ændringer der.

Jeg har forsøgt RGB full og limited, og så YCbCr 444 (kun mulighed for limited) og YCbCr 422 (kun mulighed for limited).

Du skriver, at TV'et skal sættes til at matche RGB-niveauet. Det er jeg ikke helt sikker på, hvordan man gør?

Jeg har forsøgt med en anden VRR skærm, men ikke i 4K, og så en anden skærm i 4K, der desværre ikke har VRR. Så har ikke kunne teste dette direkte, det ville naturligvis være virkelig godt. Kender dog ingen der har sådan en skærm/tv i min nærmeste kreds.

Der er umiddelbart ikke nogen strøm ved at røre HDMI udgangen. Men faktisk er strømkablet IKKE jordet. Eller, stikket fra pcen er, men min forlængerledning er IKKE. Kan dette have en afgørende effekt?
#353084
Dennis Rasmussen skrev: 10. aug 2023, 12:59Du skriver, at TV'et skal sættes til at matche RGB-niveauet. Det er jeg ikke helt sikker på, hvordan man gør?
Hvis du har prøvet at ændre på chroma og RGB full/limited og det ikke hjalp, så spiller det ingen betydning. Det var mere, hvis ændring til RGB limited i PC-grafikkortede løste problemet med signaludfald, så skal TV'et også lige sættes til at forvente RGB limited (ellers kan man få knuste detaljer i sort/hvid).

Dennis Rasmussen skrev: 10. aug 2023, 12:59Jeg har forsøgt med en anden VRR skærm, men ikke i 4K, og så en anden skærm i 4K, der desværre ikke har VRR. Så har ikke kunne teste dette direkte, det ville naturligvis være virkelig godt. Kender dog ingen der har sådan en skærm/tv i min nærmeste kreds.
Ja, det vrimler desværre ikke med disse skærme endnu. Måske en butik kan være behjælpelig, men så skal PC'en jo slæbes rundt.

Dennis Rasmussen skrev: 10. aug 2023, 12:59Der er umiddelbart ikke nogen strøm ved at røre HDMI udgangen. Men faktisk er strømkablet IKKE jordet. Eller, stikket fra pcen er, men min forlængerledning er IKKE. Kan dette have en afgørende effekt?
Det er da et forsøg værd :)