Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#352863
Jeg er på udkig efter et TV og er lidt i vildrede ift. hvad jeg skal vælge. Indtil nu har jeg siddet og set netflix på min laptop som en anden hulemand, så jeg ved ikke ret meget om det, men jeg vil gerne have noget ordentligt for mine penge.

Kan det gøres for 6-8000 for 65”? Jeg talte med en sælger i Power, men han var lidt for sælger-agtig og forsøgte at sælge mig noget væsentligt dyrere og skræmte mig væk uden at jeg fik købt noget.

TV’et skal hænge i min stue, hvor der er lidt under 4 meter mellem sofaen og væggen det skal hænge på. Jeg vil derfor gerne have 65”.

Jeg gamer ikke rigtigt (men ville måske gerne?) og har ikke flow-tv. Jeg skal bruge tv’et til at streame film, serier og fodboldkampe – i en så god billedkvalitet som budgettet tillader.

Da det skal hænge i min stue må det gerne være smalt og sidde tæt til væggen, se ordentligt ud og måske have en diskret ledning (?). Samsungs modeller og wall-mounts ser gode ud ift. dette, så det er dem jeg har kigget mest på.

Rummet det skal hænge i er lyst og uden gardiner. Vi kommer mest til at bruge det om aftenen, men jeg kan forstå at det er væsentligt ift. paneltypen man vælger.

Jeg håber på at kunne klare mig uden en soundbar eller andre eksterne højtalere.

Alt det med smart-tv funktioner (apple-tv, airplay, homekit osv) er helt volapyk for mig. Jeg forstår heller ikke rigtigt forskellen på de forskellige processorer og netværkskort og hvorvidt det reelt er vigtigt ens kigge-på-fjernsyn-oplevelse.

Tidligere har jeg kigget på the frame, men jeg kan forstå at konsensus er at billedkvaliteten er skidt til prisen.

Hvad køber den pris- og kvalitetsbevidste forbruger af kæmpe-tv i 2023?

Jeg har selv kig på det her, men er der noget jeg overser?

https://www.power.dk/tv-og-lyd/tv/samsu ... lsrc=aw.ds

På forhånd tak
Senest rettet af Jerk Paulus 2. aug 2023, 14:32, rettet i alt 1 gang.
#352882
Som en anden pris- og kvalitetsbevidst bruger, vil jeg anbefale dette, som jeg selv lige har købt:
https://www.power.dk/tv-og-lyd/tv/lg-65 ... ?q=lg%20b2

At gå prismæssigt ned fra dette tilbud, hvor du får OLED panel til små penge, gør at man nok er mere prisbevidst end kvalitetsbevidst :-) Det var jeg sidste gang, hvor jeg købte et almindeligt LCD TV. OLED er bare en anden liga.