Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

#234221
Jeg sidder her på faldrebet og overvejer om jeg skal slå til og benytte mig af tilbuddet på 14.999 kr for et EG920V hos Power eller om jeg skal vente til en af de dyre OLED modeller falder i pris?

Det eneste jeg reelt er interesseret i er billedekvaliteten og eventuel størrelsen på skærmen hvor en 65" nok kunne friste. Lyd, WebOS og diverse andre smarte features betyder mindre for mig da jeg ikke benytter dem - bruger eksempelvis chromecast til streaming.

Design er en smagssag og jeg kan egentlig godt lide EG920V og den buede form den har selvom det jo ikke har nogen reel billedemæssig funktion, som jeg har forstået det.

Så mit spørgsmål er egentlig om jeg på et billedemæssig plan eller med andre ord kan se nogen mærkbar forskel på billedekvalitet på de større modeller og derfor bør vente på de bliver mere konkurrencedygtige på prisen og jeg har fået lidt større råderum? Eller er EG920V billedemæssig på højde med disse modeller?

På forhånd tak.
#234250
EG920V skulle på mange måder minde om EG960V, som vi har en test af. E6 og G6 skulle være identiske billedmæssigt og så forlyder det jo, at B6 og C6 også skulle være mere eller mindre billedmæssigt identiske, men det er svært at vurdere, da der stadig er ret få erfaringer med dem.

Der er bestemt sket noget fra 2015 til 2016 på billedet. Særligt problemerne med tint mm. er reduceret.

Men jeg vil tro, at vi skal hen mod sent på efteråret eller vinteren før priserne på 2016-modellerne for alvor begynder at falde.
#234289
Ok og tak for sbaret. Jeg tror jeg venter og spare lidt ekstra i budgettet så til der er noget mere info mht B6 og C6 og mon ikke tilbuddet på EG920V dukker op igen senere. Jeg kan i hvert fald se Power forsætter næste uge igen med det nuværende på 14.999 kr.

Jeg ønsker blot så høj en billedetmæssig kvalitet så mulig og lige nu er det jo så lidt uklart hvordan EG920V står overfor særligt B6 og C6, som nok bliver dem der kommer til at passe i mit budget.
#234333
De kan godt få en del ud af HDR-signaler (mere end størstedelen af LCD-skærme). De læser HDR10-formatet. De opfylder bare ikke de krav, som branchen har sat op i "UHD Premium".

Det er naturligvis et kompromis, men personligt må jeg sige, at jeg hellere ville kigge på den form for HDR, som EG920, EG960 og EF950 kan levere, end den form for HDR, som 2016 LCD-tv i mellemklassen kan levere.
#234349
Rasmus Larsen skrev:De kan godt få en del ud af HDR-signaler (mere end størstedelen af LCD-skærme). De læser HDR10-formatet. De opfylder bare ikke de krav, som branchen har sat op i "UHD Premium".
De krav jeg har set på UHD Premium logo, er det kun lysstyrken hvor 950 og 960 ikke opfylder kravet (920 har jeg ikke kendskab til), men jeg har måske missede noget?
Om det er 400 eller 500 nits, kan det stadig blive så lyst (f.eks. solen står op filmet ud over noget natur landskab (4k HDR)) at man får løst til at tage solbriller på. Jeg har flere gange siddet og knebet øjne sammen fordi der var for meget knald på lyset i f.eks. sådan nogen sener og solen.
Rasmus Larsen skrev:Det er naturligvis et kompromis, men personligt må jeg sige, at jeg hellere ville kigge på den form for HDR, som EG920, EG960 og EF950 kan levere, end den form for HDR, som 2016 LCD-tv i mellemklassen kan levere.
Et total high-end LCD 2016 følger slet ikke med 950 og 960 hvad ang. et HDR billede i min optik - f.eks. du har selv lagt et stjerne billede ind taget fra et DX900 og det ser ikke imponerende ud, alt det lys i det sorte, de 512 zoner er alt for store.
#234406
Turbo: Jamen jeg er ikke uenig. Det var bare en konstatering (mht. UHD Premium kravene). Ja, det må udelukkende være på maks lysstyrke, at de ikke opfylder kravet.

OLED er som skabt til HDR og 2015-modellerne får meget ud af HDR. Det er en pointe, som jeg selv prøvede at få igennem i artikler i 2015, da både producenter og fagjournalister begyndte at stille spørgsmålstegn ved om OLED overhovedet kunne gengive HDR (baseret på bl.a. FUD og andre antagelser - mange af dem havde jo slet ikke set HDR på OLED, da de ikke var blevet inviteret ind i LG's backstage-rum på CES 2016). Jeg mener stadig, at det bedste HDR-billede, som jeg så i 2015, var fra 2015 OLED. Og nu er det så fra 2016 OLED.
#234407
Glennda skrev:Jeg har kigget på LG 65UH950VAEN som jo er LGs topmodel af lcd/led den har både hdr og dolby vison.
Men har nu også kigget på deres Oled modeller. 920/960 som er til at betale.
Personligt ville jeg snuppe en 2015 OLED fremfor UH950V. Det er klart, at du så mister muligheden for at sende Dolby Vision-materiale ind i skærmen, men 2015 OLED understøtter HDR10, så det er jo helt fint.