Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af xenon
#8708
tak for linket :F
Af LPH
#8717
WHAT!!!!! Så tør jeg sku næsten ik købe et nu. Gad godt der var lidt mere info, det kan jo godt være noget han "tror".

-LPH
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#8722
Nej og på den måde får man aldrig noget nyt...

Der er én ting du kan være 100% sikker på: Halvlederteknologi vil altid falde i pris med styrtende fart (med mindre en fabrik i Taiwan brænder ned igen).

Priserne på et fladskærms-TV er alligevel faldet drastisk i det sidste års tid (tag f.eks. Samsung M61 modellerne) så hvorfor skulle det være anderledes i næste par år?
Af LPH
#8724
yakken skrev:Nej og på den måde får man aldrig noget nyt...

Der er én ting du kan være 100% sikker på: Halvlederteknologi vil altid falde i pris med styrtende fart (med mindre en fabrik i Taiwan brænder ned igen).

Priserne på et fladskærms-TV er alligevel faldet drastisk i det sidste års tid (tag f.eks. Samsung M61 modellerne) så hvorfor skulle det være anderledes i næste par år?
Ved godt at alt ting falder i pris, jeg læste det bare som at "alt", også det nye, ville falde i pris fra starten, hvis du forstår mig. Har set mig varm på Samsung LE32R73BD ( Blå / Sort ), men hvis det falder "drastisk" i pris næste år kunne jeg jo vente lidt, hehe. Og så er der det med de nye LCD der skulle komme sidst på året. Hvad er det så for noget?? Er det værd at vente på, der er jo ik så lang tid tilbage af dette år.

-LPH
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#8728
Til den tid hvor den er faldet i pris, har Samsugn lanceret deres nye linie, så den vil slet ikke have samme kvalitet ift. den seneste teknologi alligevel. I det øjeblik en nyere teknologi rammer markedet er billedkvaliteten på de gamle modeller jo faldet langt bagud og når LED kommer, så går det jo endnu hurtigere...

Hvis du kan vente med at købe, så er det fint nok, men det bliver nok ikke LE32R73BD du ender med at købe til den tid alligevel så, med mindre du kan leve med at den nye model, der sikkert kun koster 2000 kr. mere har en langt bedre billedkvalitet.
Af koden
#8737
40% er meget når vi taler TV.
Er det pc fladskærme, så er 40% af 2000-3000 jo ikke meget.

det lyder som om teknologien har et stykke vej endnu.
Så jeg venter på lavere priser og bedre teknologi.

Alm. TV nåede jo en dag et punkt hvor der ikke var mange forbedringer.
Gad vide hvornår fladskærme når dertil???
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#8742
Du skal blot lade være med at tænke på det som CRT TV og LCD TV hver for sig - det er jo alt sammen TV, som videreudvikles, så LCD er blot den naturlige videreudvikling af CRT TV (som reelt blev erstattet af Plasma først). Der kommer konstant nye teknologier til, som på længere sigt kan erstatte f.eks. flydende krystaller og når vi så alle sammen har fået OLED's så er der noget nyt under opsejling.
Af koden
#8744
Er OLED det næste og hvad er det?
Er det bedre? (dete r det vel:-)
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#8747
Der sker selvfølgelig meget med priserne, og de falder konstant. I vil specielt opleve prisfald på de helt store skærme, primært fordi der kommer nyere og større fabrikker på banen løbende.

Prisen er dog afhængigt af mange forskellige ting. Jeg tvivler på, at Samsungs chef Gee Sung Choi har været så konkret og unuanceret i den udtalelse. Det er nok nærmere nyhedstjenesten der har lavet hans citat om til noget meget konkret og rammende.

Men ja, prisen på et af de 40 tommer paneler der findes nu falder sikker med 30-40 procent indenfor et helt til halvanden år, men til den tid, så vil man f.eks. have integreret LEDs i de nye paneler og så stiger prisen på de nye paneler igen.

I analyseinstitutterne snakker man meget om, hvor lav indkøbsprisen på LCD panelerne er, når de købes af slutproducenterne, primært fordi det markerer hvordan prisudviklingen er. Men det billigste panel behøver jo ikke nødvendigvis være godt.
Jeg er sikker på, at de paneler der findes nu, også findes om 1-2 år, men så vil de bare sidde i lavpris Tv og derfor kan man jo godt sige at priserne falder.

Men hele markedet falder altså ikke med 30-40 procent i pris.

koden: Du kan læse mere om OLED her: http://www.flatpanels.dk/paneltek.php
Af LPH
#8752
Or ja der er meget at holde styr på. Er det LCDs der kommer her sidst på året eller er det OLCD?? Overvejer måske at vente til det nye kommer hvis det lige er på trapperne.

-LPH
Brugeravatar
Af azrael
#8764
Jeg tror næppe at OLEDs bliver det "næste store" for fladskærme. Måske på et tidspunkt, men lige p.t. kæmper man med flere problemer. Levetiden for dioderne (O'et står jo for organisk) er endnu ikke så god, særligt den blå farve giver vist problemer. Desuden er der såvidt jeg husker også problemer med at lave skærme i store størrelser. Det forventes at OLEDs først anvendes i produkter som mobiltelefoner etc. i større stil.

Hvis jeg skulle sætte en favorit på "the next big thing" (og altså ikke den generelle videreudvikling af LCD, som sker med hastige skridt), så ville jeg nok sige, at det er SED. Hvad Toshiba og Canon brygger på der er ekstremt spændende. Kort fortalt minder teknologien om billedrør, men på en måde hvor hver evig eneste pixel på skærmen er sit eget billedrør. Så man får samtlige gode ting fra billedrør (billedkvalitet, hastighed, kontrast) kombineret i et fladt produkt. Meget lovende... og en prototype blev vist så sent som på den netop afsluttede IFA messe i Berlin.
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#8772
Ja, du kan være 100% sikker på at enhver teknologi i stil med LCD (plasma er ikke i stil med LCD) vil udkomme i langt mindre apparater før du nogensinde kommer til at se dem i et TV. Godt nok kan man allerede nu få mobiltelefoner og MP3 afspillere med et OLED display, men kvaliteten er så ringe at de reelt ikke er en konkurrent til LCD.

Når vi får kommercielle monitors med OLED, så kan vi begynde og glæde os til at TV-industrien får større paneler trykket igennem, men at sige at det er lige på trapperne vil nok være lige vovet nok. Jeg gætter på 2010 før vi ser OLED for alvor, hvis det da ikke er overhalet af andre teknologier til den tid.
Af LPH
#8776
Hvis jeg har forstået lidt (og det er ik sikkert) så er det LCDs der er det næste vi kan forvente? Hvornår kan vi forvente at de rammer butikkerne og hvad vil prisen være for et 32" da det er det jeg vil have? En fortalte noget om der skulle ske noget her sidst på året, er det LCDs han snakkede om?

Min chef er ved at se om han evt kunne få et Samsung LE32R73BD hjem til mig gennem firmaet, så hvis jeg kan få lidt rabat der så hopper jeg sku nok på den vogn. Men det er også kun måske.

-LPH