Debat og råd om TV-skærme. Alt hvad der handler om køb og brug af fladskærme

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af trp79
#7713
Hejsa
Jeg er ret blank omkring LCD og Plasma TV, men vi står og skal ud og købe et(eller er det klogt at vente? det kan man vel blive ved med i så fald?).

Jeg har kigget lidt rundt omkring herinde, men syntes at jeg bliver lidt forvirret i og med, at der(naturligvis nok) jo kommer mange subjektive holdninger til udtryk....

Vi har kigget meget på samsung LE-32M modeller, og som det ser ud lige nu, så er det den kommende M71 model vi gerne vil have fat i - vi syntes designet er super fedt. Men det var jo rart at fremtidssikre sig lidt, så bør man istedet finde et LCD tv, der understøtter op til 1920p, har diverse tunere osv. eller hvad vil i anbefale?

Yderligere syntes jeg ikke rigtig, at jeg kan finde ud af, hvad forskellen er fra M til N til R til S eller hvad de forskellige modeller hedder. Ligeledes er jeg heller ikke helt med på den her problematik omkring 1:1 pixelmapning og hvad smoothmotion osv. er, og hvad man har behov for.

Vi har kabeltv, og vil formentlig også bruge tv'et til at se film på fra iMac'en ind imellem. Jeg har ikke noget XBox, men vil ikke afvise, at det kunne blive aktuelt på et tidspunkt...

Så kort og godt, så mangler jeg råd ud fra overnstående...

Det var en ordentlig smøre - håber i bære over med mig :-)

På forhånd tak
Af Kief
#7723
trp79 skrev: Men det var jo rart at fremtidssikre sig lidt, så bør man istedet finde et LCD tv, der understøtter op til 1920p, har diverse tunere osv. eller hvad vil i anbefale?
Det er pt meget få fjernsyn som kommer med full HD eller det som man kalder 1080p (og ikke 1920). Pt er der nogle af de kommende Philips, og Amoi (Amoi -som ikke er værd at købe)
Der er ingen tvivl om at det er rart at have et Full HD tv men det er langt fra betydende. I og med at dit TV er HD-Ready, så betyder det også at det har hvad det skal, i forhold til kommende HD-TV. Hvis du skal købe tv i dag, så glem alt om full HD - det er ikke til at finde, og ikke særlig vigtigt. (fremtidens tv er alligevel blevet bestemt til at blive sendt i 720p - altså fladskærmes nuværende opløsning)
trp79 skrev: Yderligere syntes jeg ikke rigtig, at jeg kan finde ud af, hvad forskellen er fra M til N til R til S eller hvad de forskellige modeller hedder.
R M og N er udgaverne at tv'et. Jeg må være dig svar skyldig på N, så vidt jeg ved findes den ikke i EU men er noget amerikansk. R og M derimod er henholdsvis "standard udgaven" og "luxus udgaven" ... det er lidt kvalitetsforskel i lyd og behandling af signal, men panelet i fjernsynet er det samme. M61 er i så fald ældre end R72 - men samtidig også dyrere. Skal du vælge imellem de 2 modeller - så ville jeg gå efter M61.
trp79 skrev:
Ligeledes er jeg heller ikke helt med på den her problematik omkring 1:1 pixelmapning og hvad smoothmotion osv. er, og hvad man har behov for.
PM 1:1 betyder at den ikke skalerer dit billede. Skalering kan "sløre" små objekter på skærmen - så som tekst på eks. internettet. Hvis du skal bruge den som "pc-skærm" og læse tekst på den, så er det vigtigt den har PM 1:1 - men skal du spille spil, se film og lign, så er det ikke så betydende. (dog vigtigt man ved den kan modtage pc signal osv)
Smootmotion er Samsungs "feature" til at give dig et bedre billede selv ved panoreringer. (altså ingen hak i panorering og undertekst osv)
Hver fabrikant har deres navn for noget lign.



Hvis jeg skulle give dig et råd så afhænger det lidt af din økonomi:

Bedste tv til under 10.000: 32" Toshiba til 8500 på recordere.dk - vil faktisk sige at det slår M61. Designet er en smagssag.

Hvis penge ikke er betydende, så er det helt klart Philips 37pf9731 du skal have fat i, fantastisk fjernsyn men koster også omkring 3 gange så meget som Toshiba'en ...

M61 er et ganske fint tv, alternativt kan du kigge efter en 37" model af Toshiba'en ... Skal siges at jeg selv har dette fjernsyn og er ganske tilfreds med det.

Håber det hjalp.

Mvh

Kief
Af trp79
#7724
Det var et dejligt uddybende svar. Mange tak for det - det var pænt af dig. Jeg tro vi lige vil kigge lidt på M61 - er ikke sikker på at M71 er de 3-5000 kr(prisforskellen bliver nok noget i den stil). mere værd end M61.
Brugeravatar
Af azrael
#7727
Kief har givet dig en god forklaring på de fleste ting, og jeg er ganske enig i hans anbefalinger.

Jeg vil dog lige mane til forsigtighed. Hvis I p.t. har et almindeligt godt billedrørstv fra f.eks. Sony eller Philips stående, så skal I *ikke* regne med bedre billedkvalitet fra LCD eller plasma. Bare fordi de nye flade skærme er ny teknologi gør dem ikke automatisk bedre. Desværre. Faktisk skal man regne med at gå ned i billedkvalitet, alt efter hvilket tv man køber. Det bedste billede fra en "flad" fås p.t. fra plasma-tv, som ligger rimeligt tæt på kvaliteten af et billedrørstv. I LCD-verdenen begynder Philips' nye highend 9831/9731-serie at komme tæt på plasma, dog til en væsentlig højere pris.

Teknologien står dog ikke stille. Der er store forskelle i billedkvaliteten på dette års modeller og dem fra sidste år, og sådan kommer det nok også til at gå i de nærmeste år fremover. Derfor tænk jer godt om og *kig* på de nye flade tv-apparater under realistiske forhold, allerhelst analogt tv, og træf en beslutning baseret på det.

Jeg har ikke noget imod de nye skærme, men jeg kan slet ikke lide at folk smider en masse penge på bordet, og så bliver skuffede over resultatet, selvom de flade ser så meget smartere ud...

Hilsen,
az
Af trp79
#7740
Tak for det, men hvis man nu investerer i en selectorbox, så får man vel en forøget kvalitet, og det gør man vel også ved dvd? Vi har pt. et 6-8 år gammelt 28" prosonic tv, så vi håber helt sikkert på bedre billedekvalitet... kan vi regne med det?
Brugeravatar
Af azrael
#7742
Selector skulle give et noget bedre billede, men forvent ingen mirakler. Mht. jeres Prosonic tv, så er det godt muligt, at I ikke bliver så skuffede alligevel med et fladtv. Jeg synes under alle omstændigheder, at I skulle tage rundt til forskellige forhandlere og lige kigge lidt på nogle modeller. Prøv gerne, som tidligere sagt, at få demonstreret tv'erne med analogt antennesignal, da det er mest afslørende.

Jeg er dog rimeligt sikker på, at I næppe finder et bedre fladtv end Toshiba 32WL66Z til under 10000 kroner. :)
Af ABHolm
#7815
En anden ting du også kan gøre, som jeg har gjort et par gange nu, er at gå ned i El-dværgen og "købe" dig et tv. Tag det med hjem, sæt det til og se hvad du synes om det. Hvis du er glad for det - ja så kan du evt beholde det, eller lede efter det et andet sted til en billigere pris, returnere det du har indenfor 30 dage og få pengene tilbage.

Er du ikke glad for det, ja så har du som sagt 30 dages fuld returret i El-dværgen. ;)

Jeg har pt. haft Amoi, LG og nu Toshiba - sidstnævnte er valgt på baggrund af de meget positive anmeldelser det har fået på denne side. Dog vil jeg vælge at købe det hos Tapeconnection hvis det lever op til mine forventninger - da det dér er 8000,- kr billigere.