Emnet er Blu-ray og harddiskoptager-bokse af alle arter

Redaktører: AndreasL, Moderatorer

Af Sikora
#207851
Hejsa.

Jeg er på jagt efter en eller anden form for set top boks (eller hvad det hedder) men jeg har lidt krav til den og jeg ved ikke om det er muligt at opfylde.

- Dual tuner
- Optagemulighed
- Blu-ray (3D)
- Optisk udgang

Yderligere ville det være fantastisk hvis den kunne følgende
- Mulighed for tilslutning af ekstern disk til afspilning af rippede film.
- Diverse VOD tjenester (Netflix mv.)

Findes en sådan eller skal man i gang med at lave den selv i form af noget HTPC ?

På forhånd tak :)
/Claus
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#207878
Så vil jeg mene, at du er på udkig efter en harddiskoptager. Lige pt. laver Samsung, LG og Panasonic dem, men det er dog ikke alle VOD-tjenesterne der er på dem. Til gengæld kan de klare de andre ting du efterspørger :)
Af Sikora
#207957
Takker for det. Er der en bestemt der kan anbefales og er der noget med at det er de "gamle" årgange der kun kan køre HBO ?
Brugeravatar
Af RockMedØerne
#207961
Hvilke optagere der understøtter HBO aner jeg ikke noget om, men hvis du ønsker en optager, hvor digitale optagelser uden problemer kan anvendes på andre optagere, eller afspilles på Pc evt. så er det nok Panasonic du skal ta med i overvejelserne - alle andre HDD optagere, låser/koder det optagne til den optager det oprindeligt er optaget på og det kan ikke flyttes over og afspilles på en anden optager :s Panasonic er en af de få der ikke har en begrænsning, i form af en kodning på optagelsen :)
Af Sikora
#207964
Okay det var faktisk interessant - tak for info ;)
Af jng
#207972
RockMedØerne skrev:...alle andre HDD optagere, låser/koder det optagne til den optager det oprindeligt er optaget på og det kan ikke flyttes over og afspilles på en anden optager ...
Det er ikke korrekt.
Brugeravatar
Af Rasmus Larsen
#207973
Sikora skrev:Takker for det. Er der en bestemt der kan anbefales og er der noget med at det er de "gamle" årgange der kun kan køre HBO ?
Ja, der er stadig kun HBO på Samsungs modeller, og der var i hvert fald noget snak om, at det kun virkede på de tidligere årgange. Jeg ved ikke om det stadig er tilfældet.
Af pqnpqn
#208859
Dette er en interessant tråd for mig også.
Jeg har et problem jeg gerne vil finde en smart og nem løsning på.

I gamle dage havde vi analogt TV-signal og et par VHS maskiner. Så kunne man optage I stuen og naturligvis se det optagede der.
Men hvis man hellere ville se den film man optog den anden dag i sengen, ja så snuppede man jo bare båndet ind i soveværelset og puttede det i VHS'en der.
Ja der var så to TV og to VHS-optagere.

Nu har jeg to fladskærme (stue+soveværelse) Panasonic i stuen og en Philips i soveværelset.
I stuen er der en Yousee boks med 80 Gb disk der kan optage, begge TV kan også optage på en USB men det har jeg aldrig brugt.

Det jeg derimod gerne vil er at noget jeg har optaget i stuen kan medbringes til soveværelset eller for den sags skyld naboen. I gamle dage var det bare båndet man medbragte - stort set alle havde en VHS og de var alle 100% kompatible.

Hvordan opnår man noget lignende efter den digitale TV-revolution hvor alting er meget bedre og enklere.....

/Peter
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#208860
Det opnår du ikke med den digitale verden. Optagelser vil pr. default være kodet til den optager du bruger. Flere af producenterne har så lavet en feature, der kan videresende optagelser til andre TV - af samme mærke - men det skal ske inden for samme WIFI-netværk. Du får ikke lov at optage på eks. en USB-stick og så sætte den i et andet TV.
Af pqnpqn
#208863
Jeg er villig til at købe to ens HD-optagere med BluRay drev hvis de så kan snakke sammen.
De skal dog virke perfekt med Yousee da det er eneste signalkilde jeg har, med andre ord lige så nemt som Yousee's egen boks.
Hvis der findes en der kan putte en optagelse på DVD så man kan tage en optagelse med sig vil det være fint.
Hvis man er totalt lås må jeg blot konstatere at digital TV er et tilbageskridt brugsmæssigt men et fremskridt kvalitetsmæssigt.

/Peter
Brugeravatar
Af Torben Rasmussen
#208865
Optagelserne er specifikke for den optager de er lavet på. Ikke modellen - selve den fysiske optager. Panasonics optagere kan kopiere til DVD. Prisen er dog 3500 kr. for én optager.
Af MartinJ9000
#208882
Med Panasonics kombinerede blu ray og harddisk optagere kan du streame både live tv og optagelser til andre Panasonic fjernsyn og Apps. Så hvis du har en tablet eksempelvis kan du se det du har optaget I andre rum og også over internettet på en helt anden lokation. Desuden har de dual tuner. De er så heller ikke helt billige desværre.
Af MartinJ9000
#208883
Eller du kan simpelthen sætte den i soveværelset og optage der. Og så streame dine optagelser den anden vej til dit Panasonic i stuen. Den kan programmeres til optagelser over netværket, så det er ikke noget problem den står i et andet rum.
Af pqnpqn
#208888
Desværre er mit Panasonic TV ikke nyt, det er et lidt ældre 50" Plasma som jeg er meget glad for. Billedet er super.
Jeg har nu kigget på Panasonic HD+BluRay model DMR-BTC74 (og 84) og kan læse de har DLNA. Så måske man kunne købe sådan en til stuen og en DMP-BDT161EG afspiller der også har DLNA - måske de to så kan se hinanden?
Nogen der har prøvet det?
Jeg har heldigvis Ethernet bagved både TV i stue og soveværelse (stort set i alle rum), så netopkobling er ikke et problem. Selve internetforbindelsen er via Yousee kabelTV da vores telefonledninger ikke kan levere mere end 2 Mbit (ifølge TDC har vi langt til centralen selvom de har en fremskudt central i nærheden - som vi altså ikke kan kobles på - grrrrr).
Men hvad efter skift til Yousee bredbånd er hastigheden og stabiliteten bare i orden.